Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slagelse - Slagfalk - Slagfjeder - Slagforsøg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at kunne redde deres Besætninger.
Kronprinsen, der intet hellere ønskede end at faa Ende
paa Blodsudgydelsen, gik ind paa hans
Forlangende og sendte sin Generaladjutant Lindholm
om Bord til Parker for at forhandle, samtidig
beordredes Fischer til at ophøre med Ilden.
Kl. var da 3 3/4. S. p. R. var hermed egl. til
Ende, thi Forhandlingerne førte til det
Resultat, at Danmark udmeldte sig af Forbundet,
væsentligst rigtignok fordi der kom Meddelelse om,
at dettes egl. Ophavsmand, Kejser Poul af
Rusland, var blevet myrdet, og hans Efterfølger
var England venlig sindet. Kampen, hvori 800
danske Kanoner havde virket mod
Englændernes 1200, kostede Danmark 375 Døde og 670
Saarede, af hvilke 106 senere døde; de
tilsvarende eng. Tab angives til henh. 350 og 850.
Den vakte hele Landet over en uhyre
Begejstring og styrkede Nationalfølelsen. Man kan
vel ikke kalde det for nogen dansk Sejr,
men heller ikke nogen engelsk. Selve Slaget var
uafgjort; at de paafølgende diplomatiske
Forhandlinger ved andre Omstændigheders Magt
faldt ud til Fordel for England, er en Sag for
sig, det forringer ikke det Heltemod, som
Olfert Fischer og hans brave Folk lagde for
Dagen, og som endog Nelson selv anerkendte.
(Litt.: P. C. Bundesen, »Mindeskrift i
Anledning af Hundredeaarsdagen for Slaget paa
Reden den 2. April 1801« [Kbhvn 1901]).
(C. W. S.). C. B-h.
Slagfalk, se Falke, S. 705.
Slagfjeder, Staalfjeder (i Gevær- og
Pistollaase), der, ved pludselig at frigøres af sin
spændte Stilling, tjener til at drive Slagstiften
frem mod Patronens Fænghætte, naar Skuddet
skal affyres. S. er ved Pistoler og ved Geværer
af ældre Konstruktion i Reglen en flad Fjeder
(se Haandskydevaaben, S. 583—584,
Fig. 5 og 6 ss), ved moderne Militærgeværer
med Cylindermekanisme derimod en
Skruefjeder, ɔ: en smækker, i en Skruelinie
opviklet Staalfjeder (se
Haandskydevaaben; S. 589, Fig. 15 e), der ligger uden om
Slagbolten (s. d.) og sammen med denne
er anbragt i en cylindrisk Udhuling i Laasens
Bundstykke, der under Skuddets Affyring
tilvejebringer Geværets Lukning bagtil. S., der i
Reglen fortil støtter mod et ringformet Bryst
paa Slagbolten og bagtil mod Bunden af
Udhulingen i Bundstykket, spændes af sig selv
(Selvspænding) uden særligt Haandgreb enten
ved den Bevægelse, hvormed Bundstykket
aabnes, og er da spændt under den øvrige
Manipulation af Laasen, ell. først ved Lukningen af
Bundstykket.
(E. P.). C. Q.
Slagforsøg tjener til at bedømme
Byggematerialers Evne til at modstaa Slag; de
benævnes ogsaa dynamiske Forsøg i Modsætning
til statiske. Denne Evne lader sig kun
mangelfuldt bedømme ved statiske Forsøg, hvilket
Beg er et grelt Eksempel paa; under Tyngdens
Indflydelse flyder det langsomt ud til en flad
Kage, medens det springer som et skørt
Legeme, hvis man hurtigt paatvinger det en
Formændring; Grunden hertil er, at den indre
Friktion vokser med Forsøgshastigheden; ved et
langsomt Forsøg er Friktionen mindre end
Kohæsionen, og Materialet flyder derfor, inden det
brydes; ved et S. kan Friktionen blive større
end Kohæsionen, saaledes at Bruddet sker uden
Flydning. Endvidere gør Inertikræfterne sig
gældende; trykker man langsomt paa en
Glasrude, giver Indfatningen en Reaktion. Ruden
paavirkes til Bøjning og revner straaleformigt;
et Projektil kan derimod frembringe et lille
rundt Hul i samme Rude, naar Projektilet er
saa hurtigt, at Trykket ikke faar Tid til at
forplante sig ud til Rammen. Reaktionen kommer
da fra den Modstand, som de Projektilet
nærmeste Dele af Glasset gør mod at accelereres, og
Bruddet sker ved Forskydning. Ved at beskyde
Plader af haardt Staal med Geværprojektiler
fandt Hartmann, at naar Træfhastigheden var
400 m i Sekundet, fik Pladen en dyb Indbuling
og Flydelinier over det hele. Naar
Træfhastigheden var 500 og 600 m, gik Projektilet igennem
Pladen, og der var kun Flydelinier ud til en
Radius af henh. 3 og 2 cm.
Det er navnlig Staal, der prøves ved S., og
det sker i Slagværker (s. d.), der hyppigst
bestaar af en Ambolt og en
lodret faldende Jernklods.
Trykprøvelegemer kan stilles direkte paa
Ambolten. Ved Forsøg med Trækprøvestænger
kan man indskrue Stangens øvre Hoved (se Fig.
1) i en solid Ramme og lade dens nedre Hoved
bære en anden Ramme, paa hvilken
Faldklodsen falder. Eller man kan dele Faldklodsen i
en nedre og en øvre Klods, mellem hvilke
Trækprøvestangen anbringes. Man lader det
hele falde, men standser den øvre Klods
pludseligt; den nedre vil da med et Ryk rive
Stangen over. Forsøg af den i Fig. 1 viste Art gøres
f. Eks. med de Bolte, der fastholder Krigsskibes
Panserplader. Bøjningsforsøg er dog langt
almindeligere. De kan enten udføres med smaa,
særligt tildannede Prøvelegemer, der da gerne
indkærves som omtalt under
Kærveslagprøver ell. med hele Brugsstykker som omtalt i
det flg.
Skinner, Hjul og Aksler til Jernbanebrug
undersøges paa denne Maade, fordi disse Dele
ved Kørslen hen over Skinnestødene faar meget
voldsomme Paavirkninger, som de
erfaringsmæssig ikke altid modstaar, selv om Materialet
 |
| Fig. 1. |
 |
| Fig. 2. Brudform. |
 |
| Fig. 3. Nedbøjningsmaaling. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
