Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slaveri - Slaveri (se Fæstningsstraf) - Slavestaterne - Slavesø - Slavici, J. - Slaviske Sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Negre, som var indfangne i Sudan. Ogsaa
holdtes endnu i lange Tider i det indre Afrika under
Ledelse af arabiske Slavehandlere voldsomme
Menneske jagter for at samle Slaver; de virkede
højst ødelæggende, og hele Egne affolkedes. Thi
der omkom 3—4 Gange saa mange Mennesker
— dels ved selve Overfaldene, dels paa
Vandringen til Kysten — som de, der endelig
solgtes til S. Allerede Livingstone fremstillede
denne Landeplage som den værste Hindring for
al ordentlig Handel og dermed for
Civilisationens Udbredelse. Senere gjorde Samuel Baker
og Charles Gordon kraftige Anstrengelser for
at standse Uvæsenet i det østlige Sudan. Først
da Ægypten helt kom under eng. Indflydelse
1882 fik man Bugt dermed. 1885 forbød
Congo-Staten Slavehandel, og Novbr 1889—Juli 1890
holdtes i Bryssel en international
Antislaverikongres, hvor en Mængde Forholdsregler
aftaltes for helt at udrydde den. (1892 fastsattes
nærmere Regler). Englands og Tysklands
Besættelse af Østafrika hjalp væsentligt til at
hindre Udførsel til Søs, og Udbredelsen af
Englands Magt i det indre Sydafrika vil vel gøre
helt Ende derpaa. 1877 afskaffede Madagaskar
denne fordærvelige Handel. I de
muhammedanske Lande er ellers selve S. gennemgaaende
mildt, takket være Koranens Bud. (Litt.: H.
Wallon, Histoire de l’esclavage dans
l’antiquité [2. Udg., 3. Bd, Paris 1879]; Villard,
Histoire de l’esclavage ancien et moderne
[Paris 1880]; Ebeling, »Die Sklaverei von den
ältesten Zeiten bis zur Gegenwart« [Paderborn
1889]; Yanoski, De l’abolition de l’esclavage
ancien au moyen-âge [Paris 1860]; H. F. J.
Estrup, »Om Trældom i Norden« [Kbhvn
1823]; A. E. Eriksen, »Om Trældom hos
Skandinaverne«, i »Nord. Univ.-Tidsskrift« [6.
Aarg. 1861]; Sugenheim, »Geschichte der
Aufhebung der Leibeigenschaft in Europa«
[1861]; F. Kapp, »Geschichte der Sklaverei in
den Vereinigten Staaten« [Hamburg 1861]; Du
Bois, The suppression of the African slave
trade to the United States (1638—1870) [Lond.
1890]; Lacour, L’esclavage africaine
[Dunkerque 1890]).
E. E.
Slaveri, se Fæstningsstraf.
Slavestaterne kaldtes i Tidsrummet
1820—70 de 15 Stater i den nordamerikanske Union,
som havde beholdt Negerslaveriet i noget større
Omfang, særlig de, i hvilke det dannede
Grundlaget for hele Samfundsordningen. Medens
Delaware, Maryland, Kentucky og Missouri under
Borgerkrigen 1861—65 forblev Unionen tro,
dannede de andre 11, Virginia, Nord- og
Syd-Carolina, Georgia, Florida, Alabama,
Mississippi, Louisiana, Tennessee, Arkansas og Texas,
det ny Forbund »de konfødererede Stater«.
E. E.
Slavesø, 1) Store Slavesø, Great
Slave Lake, Indsø i Dominion of Canada,
Nordvestterritoriet, strækker sig fra SV. til NØ.
med en Længde af c. 500 km, en Bredde af
65 km og et Areal paa over 26000 km2. I
Virkeligheden bestaar S. af flere Bassiner, der
adskilles ved Øer og Halvøer. Bredderne er høje
og klippefulde. Dybden, der stiger til 200 m,
er størst langs Nordbredden. Vandspejlets
Højde o. H. er 159 m. Syd fra modtager S. Slave
River og Hay River, og mod NV. har den
gennem Mackenzie Biver Afløb til Ishavet. S. er
isdækket den største Del af Aaret og kun sejlbar
fra c. 1. Juli til 15. Oktbr. Søen er meget rig
paa Fisk, og særlig af Laksefisk fanger
Indianerne aarlig en Mængde. S. har Navn efter en
Tinne-Stamme, Slaveindianerne, der
bebor Egnene S. f. Søen. Ved Sydkysten ligger
Fort Resolution med Handelsstation for Hudson
Bay Co. og med anglikansk og rom-kat.
Missionsstation. Ved Nordkysten ligger Fort Rae,
der 1882—83 var Sæde for en britisk og
canadisk international Polarstation. — 2) Lille S.,
Lesser Slave Lake, Indsø i Dominion of
Canada, Prov. Athabasca, ligger 6
Breddegrader S. f. Store S. og er 125 km lang og 50 km
bred. Lille S. omgives af særdeles maleriske
Egne og har Afløb til Athabasca River.
G. Ht.
Slavici, J., rumænsk Forfatter, f. 1848 i
Siebenbürgen. Efter Studier i Budapest, Wien og
Paris kom han 1876 til Bukarest, hvor han
grundlagde Tidsskriftet »Vatra« (»Arnen«). Ved
sine »Nuvele diu popor« (Folkenoveller), hvori
han mesterligt skildrer den
siebenbürgsk-rumænske Landbefolknings Liv og Sæder, har han
vundet Ry som en af Rumæniens mest
fremragende Forfattere i nyere Tid. Han har
desuden skrevet nogle Skuespil: »Fata de Birâu«
(»Dommerens Datter«) og »Gaspar Gratiani«
(Tragedie), samt et Værk om »Die Rumänen
in Ungarn, Siebenbürgen u. d. Bukowina«.
K. S.
Slaviske Sprog. 1) Skrift. Skriftlige
Mindesmærker af nogen som helst Art findes ikke
hos Slaverne før Kristendommens Indførelse.
Men det tør naturligvis ikke benægtes, at
Slaverne alligevel kan have kendt Skrivekunsten
i det mindste som udøvet af andre. Ordet
buky, »Bogstav«, er et germansk Laaneord,
der under alle Omstændigheder er ældre end
den gr. Indflydelse; kŭnjiga, »Bog«, synes at
være et orientalsk Laaneord; pīsati, »at
skrive«, er ægte slavisk og etymologisk identisk
m. fl. a. indoeuropæiske Sprogs Ord for
»skrive«; men den opr. Bet. af dette gl.
indoeuropæiske Ord er »male«, hvoraf Bet. »skrive«
let kunde fremgaa i fl. forsk. Sprog med
tilfældig Parallelisme. Det gl. slaviske Kirkesprog
(Oldbulgarisk) er os overleveret i to forsk.
Alfabeter, der begge er afledede af det gr.: det
»glagolitiske« Alfabet afviger i sit Udseende
stærkt fra Græsk, det yngre »kyrilliske«
Alfabet er derimod vendt tilbage til den gr.
Majuskelskrifts Former, men er m. H. t. Tegnene for
særlig slaviske Lyd afhængigt af det glagolitiske
Alfabet. Navnet »kyrillisk« er vildledende, da
det snarest er det glagolitiske Alfabet, som er
dannet af den hellige Kyrillos, Slavernes
Apostel. Det glagolitiske Alfabet tabte hurtig sin
Bet.; længst holdt det sig hos Kroaterne i
Dalmatien; i enkelte kroatiske Menigheder har det
endogsaa holdt sig lige til vore Dage. Derimod
blev det kyrilliske Alfabet den alm. Skrift for
alle gr.-kat. Slaver. Paa Peter d. Store’s Tid
blev det noget omstiliseret, hvorved det blev
lettere at skrive. Det er eneherskende hos
Russere, Lillerussere, Bulgarer og gr.-kat.
Serber. De Slaver, som kom under Indflydelse af
den rom.-kat. Kirke, optog derimod det lat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
