Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slesvig (By) - Slesvig (dansk og tysk Landsdel) - Slesvigholstenismen - Slesvigske Krige - slesvigsk Ret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grathe c. 1155 med en sachsisk Hær
brandskattede den og plyndrede en i Slien liggende
russ. Handelsflaade. Under Valdemar Sejr
havde Byen vel sin Storhedsperiode; som
Hertug gav han den ved Aar 1200 en Stadsret, den
ældste af alle danske Købstæders; da Kongen
havde samlet sit store Rige, var den saa at sige
Midtpunkt i det, og her kronedes hans Søn
Valdemar 1218. Men med Rigets Opløsning var
ogsaa den store Tid forbi. Den led meget ved
Borgerkrigene i 13. Aarh. og senere ved
Krigene mellem Kongerne og Hertugerne; dens
Handel tog af og gik efterhaanden over til
Lübeck, og den hjemsøgtes baade af Pesten
1348—50 og af hyppige voldsomme Ildebrande,
saaledes 1288 (hvorefter den paany blev befæstet),
1296, 1311, 1351 og 1447. Særlig haardt led den
i Striden under Erik af Pommern. Kun som
Residens for Fyrsterne — først for de
sønderjyske Hertuger, fra 1326 for de holstenske
Grever og 1490—1713 for de holsten-gottorpske
Hertuger —, der ogsaa begunstigede den ved
Privilegier og paa andre Maader, lykkedes det
den at bevare noget af Fortidens Glans. Et
Vidnesbyrd om dens Stortid i Middelalderen er
de mange Klostre, den har haft, nemlig
foruden det ovenn. Skt-Johannes-Kloster 4 andre,
deriblandt et Graabrødre- og et
Sortebrødrekloster; desuden havde den henved en halv
Snes Kirker og Kapeller og fl. Slotte, deriblandt
først og fremmest Gottorp (s. d.). Allerede
under Magnus den Gode havde den Møntret.
Navnlig i 1. Halvdel af 17. Aarh. gik det stærkt
tilbage for Byen, men under de gottorpske
Hertuger hævede den sig atter noget, og trods 17.
Aarh.’s Krige voksede den, især ved
Indvandring fra N., og fik de ovenn. to ny Bydele
Lollfuss og Friedrichsberg. Men da den
ophørte at være Fyrsteresidens, var det forbi
med Fremgangen, og i Midten af 18. Aarh.
siges mange Huse og Gaarde at ligge øde (1769
var der 5629 Indb.). Under Landgrev Karl af
Hessens Statholderskab (1768—1836) havde den
dog igen en lykkelig Tid; den var Sæde for
Statholderen og blev det senere baade for
Fællesregeringen, Overretten og
Provinsialstænderne; men efter Krigen 1850 blev dog
Regeringen og Overretten flyttede til
Flensborg paa Grund af det fjendtlige Sindelag,
Befolkningen havde vist under Krigen, idet det
danske Sprog næsten helt var blevet fortrængt
fra Byen siden Beg. af 19. Aarh. Af
Begivenheder under de slesvigske Krige mærkes Slaget
ved S. 23. Apr. 1848, da den c. 19000 Mand
stærke preussiske Hær under Wrangel slog den
10000 Mand stærke danske Hær under
Hedemann; efter Isted-Slaget besatte de Danske
Byen 26. Juli 1850. I S. er Forfatteren W.
Abrahamson (1744) og Billedhuggeren H.
V. Bissen (1798) fødte. (Litt.: N. Heldvad,
»Kurtze und einfaltige Beschreib. der alten und
weltberühmten Stadt S.« [1603]; J. C.
Jürgensen, »N. Helduaders Chronik der Stadt
S. vom Jahre 1603 bis zum Jahre 1822
fortgesetzt« [Schleswig 1822]; J. v. Schröder,
»Gesch. und Beschreib. der Stadt S.« [1837];
Sach, »Gesch. der Stadt S.« [Schleswig 1875];
»Nordiske Fortidsminder« I [S. Müller og C.
[Neergaard, »Danevirke«, særlig Afsnit VI,
S. 240 ff.]; »Neuer Fimrer durch Schleswig u.
Umgeb.«, 4. Aufl. [Schleswig 1913]).
(H. W.). O. K.
Slesvig, dansk og tysk Landsdel, se
Sønderjylland og Schleswig-Holstein;
endv. Danmark (»Historie«).
Slesvigholstenismen, se Danmark
(»Historie«, S. 726 o. fl.) og Sønderjylland
(»Historie«).
Slesvigske Krige, se Dansk-tyske
Krige.
slesvigsk Ret. Saa længe Sønderjylland var
en Del af Danmark paa samme Maade som
Nørrejylland, kan der slet ikke tales om s. R.
Kong Valdemar Sejrs Jydske Lov var alm.
Landslov S. f. Kongeaaen som N. f. denne; i
sønderjyske Byer (Slesvig, Flensborg, Aabenraa,
Haderslev) fandtes Byretter, der, som i
nørrejyske Byer, i alt væsentligt indeholdt dansk
Ret, om end nogen Paavirkning fra tysk Ret
spores. Efterhaanden som den politiske
Forbindelse mellem Kongeriget og Hertugdømmet
løsnedes, kom dette dog til at danne et særligt
Retsomraade. I 13. og 14. Aarh., hvor
Hertugerne var forpligtede til at møde paa
Danehofferne. maatte de fra disse udgaaende
Rigslove vel endnu anses for gældende i Slesvig,
hvormed det stemmer, at flere af dem er blevet
oversatte paa Plattysk, men ved Siden heraf
udstedte Hertugerne allerede særlige slesvigske
Love, dog foreløbig mest for Købstæderne, og
efter 1460 var det utvivlsomt den korrekte
Opfattelse, at nye danske Love ingen Gyldighed
havde i Slesvig, hvilket traadte særlig klart
frem, efter at Suveræniteten i det flg. Aarh.
var bleven delt imellem Kongen og Hertugen
af Gottorp. Dette hindrede dog ikke, at
adskillige danske Love fra 16. og 17. Aarh.,
deriblandt flere af de vigtigste, f. Eks. Koldingske
Reces 1558, Ægteskabsordinansen 1582 og Store
Reces 1643 oversattes paa Tysk og reciperedes
i Retsbrugen, hvilken Reception endog
lejlighedsvis forudsattes i Lovene. M. H. t. Frederik
II’s Søret 1562 var Forholdet endog
undtagelsesvis det, at den ligefrem blev gjort gældende i den
kgl Del af Hertugdømmet, hvorfra den senere
reciperedes i den gottorpske Del. Ogsaa D. L. 4.
Bog, der afløste Søretten af 1562, blev
gældende i Slesvig (undtagen Husum), men det
samme var ikke Tilfældet med den øvrige Del
af D. L., der dog i en Aarrække havde
Gyldighed paa Ærø og største Delen af Als. Den
særlige slesvigske Lovgivning udgik siden
Hertugdømmets Deling i en kongerigsk og en gottorpsk
Del, dels fra begge de regerende Herrer i
Forening (saakaldte gemeinschaftliche
Verordnungen), efter Omstændighederne efter
forudgaaende Forhandling med Landdagen, dels fra
hver af dem for sig. Paa førstnævnte Maade
lovgaves der for de fælles Distrikter, hvortil
navnlig hørte de adelige Godser, paa
sidstnævnte Maade for de Dele af Landet, der ikke
var undergivet Fællesregeringen. Undertiden
lovgaves der dog ogsaa af praktiske Grunde i
Fællesskab for disse Distrikter. Hertugerne af
de sønderborgske Linier havde ingen Andel i
Fællesregeringen og deltog derfor ikke i
Udstedelsen af Fællesforordningerne, men udøvede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
