Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - slesvigsk Ret - Slet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i øvrigt lovgivende Myndighed hver for sine
Besiddelser. Allerede de her omtalte Forhold
maatte bevirke, at den i Slesvig bestaaende
retlige Ordning efterhaanden fik en meget broget
Karakter, men hertil kom yderligere, at der
var Dele af Landet, hvor Jydske Lov ikke
dannede det alm. Grundlag for den gældende Ret
ell. i det højeste opnaaede subsidiær Gyldighed.
Dette var saaledes Tilfældet paa Femern, der
siden Middelalderen havde sin egen Landret,
der fik sin endelige Skikkelse ved en Revision
og Stadfæstelse af 1558, samt endvidere med
Eidersted, Nordstrand og de øvrige frisiske
Marskherreder, der ogsaa havde deres særlige
Ret, som først optegnedes i det 15. Aarh.,
særskilt for Eidersted og særskilt for de andre
Herreder, og endelig kom til at foreligge i
Landretten for Eidersted 1572 (revideret 1591),
hvilken havde øst af den ditmarsiske »Landret,
og Landretten for Nordstrand af s. A. I et Par
Købstæder (Tønder og Burg paa Femern) var
fremdeles i Middelalderen den lybske Byret
blevet reciperet, og i 16. Aarh. saa det en Tid
lang ud til en alm. Reception af Romerretten
paa samme Maade som i Holsten, i hvilken
Henseende det særlig var af Bet., at den
saakaldte Landgericht, der i holstenske Sager
dømte efter romersk Ret, var fælles for begge
Hertugdømmer. Ved Landgerichtsordnung 1573
og Landgerichtsordnung 1636 blev det
imidlertid slaaet fast, at der i slesvigske Sager skulde
dømmes efter Jydske Lov og de gl Sædvaner,
og egl. reciperet blev Romerretten som Følge
heraf ikke, men den kom dog i mange specielle
Forhold til at øve en ikke ringe Indflydelse.
Landretten for Eidersted anerkendte den
undtagelsesvis som subsidiær Ret. Derimod optoges
i Tidens Løb gennem Retsbrugen i det
væsentlige den store tyske Rigskriminallov og
Kriminalproceslov Constitutio Carolina Criminalis
(Karl V’tes »Peinliche Halsgerichtsordnung« af
1532). Optagelsen fandt dog i største Delen af
Slesvig først Sted temmelig sent (i 18. Aarh.),
og til en fuldstændig Optagelse af hele Loven
naaede man aldrig.
Efterhaanden som Hertugdømmerne i
Løbet af 18. Aarh. samledes paa Kongens Haand
kom der selvfølgelig større Enhed i
Lovgivningen, men da der aldrig tilvejebragtes nogen
alm. Lovbog ell. endog blot større
Kodifikationer af enkelte Grene af Retten, vedblev
Retstilstanden indtil 1864 at være overordentlig
forviklet, hvortil yderligere kom de Vanskeligheder,
der hidrørte fra de i Slesvig liggende
kongerigske Enklaver, hvor dansk Ret var gældende.
Efter 1864 blev tysk Ret ikke med et Slag
indført i Landet. Hvor ikke andet særlig
bestemtes, gjaldt den tidligere Ret videre, men
ligesom den siden 1871 fremkommende tyske
Rigslovgivning selvfølgelig ogsaa blev gældende i
Slesvig, saaledes var det samme Tilfældet med
den nyere preuss. Lovgivning, og paa denne
Maade kom Slesvig efterhaanden til i alt
væsentligt at tilhøre det tyske Retsomraade, selv
om ikke alle Spor af den før 1864 gældende
Ret blev fjernet. Hvad særlig Privatretten
angaar, indførtes tysk Ret først 1. Jan. 1900, da
»Bürgerliches Gesetzbuch« traadte i Kraft, og
indtil da vedblev saaledes Jydske Lov at danne
det alm. Grundlag for Privatretten i de Dele af
Landet, hvor den tidligere havde været det.
Angaaende Indførelsen af dansk Ret i de
sønderjyske Landsdele efter disses Genforening
med Danmark 1920, se sønderjyske
Landsdele. (Litt.: N. Falck, »Handbuch des
schleswig-holsteinischen Privatrechts«, I, S. 109
flg. og 364 flg. [Altona 1825]; Chr. L. E. v.
Stemann, »Gesch. des öftentlichen und
Privat-Rechts des Herzogthums Schleswig«, I, S.
68 flg. og 196 flg., II, S. 155 flg., 227 flg., 312 flg.,
346 flg. [Kbhvn 1866]).
P. J. J.
Slet, Herred i det nordlige Jylland,
Aalborg Amt, udgør den nordvestligste Del af
Himmerland og omgives mod SØ. og S. af Aars
Herred, hvorfra det til Dels skilles mod Ø. ved
Vidkær Aa og mod V. ved Vilsted Sø og dennes
Afløb; i øvrigt omgives det af Limfjorden (Livø
Bredning, Løgstør Bredning, Agersund, Nibe
Bredning og Sebbersund). Dets største
Udstrækning er i VSV.-ØNØ. 28 km med en største
Bredde af 16 km; til Herredet hører ogsaa Livø
samt nogle Smaaøer NV. f. Nibe. Bortset fra
Købstaden Løgstør, som ligger i Herredet, er
dettes hele Areal 277,4 km2, og 1921 fandtes her
1669 Gaarde og Huse med 8006 Indb. (1911:
7949, 1860: 6222), altsaa 29 pr. km2. Overfladen
ligger i Middelhøjde, Bakketoppene for største
Delen mellem 30 og 50 m, adskillige dog
henimod 60, det højeste Punkt er Sebber Trehøje
mod NØ. (59 m). Langs Nordkysten og i en
stor Sænkning herfra mod Syd er der meget
udstrakte, lave Kærstrækninger; i den
sydøstlige Del findes et betydeligt Hedeparti, hvoraf
en mindre Del er tilplantet (Rønhøj Plantage),
men i øvrigt er Herredet skovfattigt. Jorderne
er gennemgaaende ret gode, for en stor Del
sandmuldede, stedvis ogsaa lermuldede, mod
SØ. dog mere ell. mindre stærkt sandede; som
Helhed hører Herredet til de højest boniterede
i Amtet med gennemsnitlig 13 ha paa 1 Td.
Hartkorn. Af Arealet var 1919 21987 ha Ager,
Eng, Græsgang, Have o. l. (heraf c. 30 % Eng,
Kær, Fælled o. l.), 137 ha Tørveskær, 1348 ha
Skov og Plantage, 3577 ha Hede, 440 ha Veje,
Jernbaner, Byggepladser o. l. og 175 ha
Vandareal. Af de vigtigste Husdyr fandtes 1922 flg.:
3387 Heste, 15228 Stkr Hornkvæg, 5719 Faar og
9490 Svin. S. Herred omfatter 14 Sogne, hvoraf de
13 sammen med Løgstør Købstad og Overlade
Sogn i Aars Herred danner 8 Pastorater, som
udgør S. Herreds Provsti. Gundersted Sogn
(Anneks til Ulstrup i Aars H.) hører til Aars og
Gislum Herreders Provsti. I verdslig Henseende
hører de 12 Sogne til 65. Retskreds (Løgstør
Købstad og Aars-Slet Herreder) med Dommer i
Løgstør; de 2 østligste Sogne (Store-Ajstrup og
Sebber) derimod til 66. Retskreds (Nibe Købstad
og Hornum Herred) med Dommer i Nibe; hele
Herredet hører til 47. Politikreds (65. og 66.
Retskreds) med Politimester i Nibe. Gennem
Herredet gaar Statsbanen Hobro—Løgstør. —
Herredet, der i Valdemar II’s Jordebog kaldes
Slætæhæreth, ogsaa benævnt Vendæslæt Herred,
hørte i Middelalderen til Himmersyssel, fra 1660
til Aalborghus Amt, indtil det nuv. Aalborg Amt
oprettedes 1793.
M. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
