- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
766

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slimdyr

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Filopodier har som nævnt Skallen besat med
Kisellegemer; der findes ogsaa Former med
Rhizopodier. Formeringen kan hos
blødskallede Former være en Længdedeling baade af
Skal og Protoplasma; i andre Tilfælde kan der
samtidig med Kernedelingen træde en
Protoplasmamasse ud af Aabningen; den vokser, saa
der dannes 2 lige store Individer i modsat
Stilling, den ene Kerne vandrer ud, og Individet
skilles, efter at det nye har faaet Skal, hos
Euglypha er der hertil i Moderindividet i
Forvejen dannet talrige Kiselplader. Mangedeling
finder ogsaa Sted, og de unge Individer forlader
den gl. Skal med nøgen Amøbeform; Kopulation
mellem saadanne Smaaindivider er beskrevet.
Polythalamia, Foraminiferer i snævrere
Forstand, findes udelukkende i Havet. De er
overordentlig formrige; det store Flertal er som
Navnet siger mangekamrede; Skallen kan være
geleagtig med Paa- ell. Indlejring af
Fremmedlegemer, ell. Fremmedlegemer kan være fast
forbundne ved en kitin- ell. kalkagtig
Kitsubstans; det store Flertal har dog Skallen
gennemtrængt af Kalk (sjælden Kisel);
Fremmedlegemerne er oftest Sand. Kamrene dannes, idet
Protoplasma træder frem fra Aabningen,
ligesom naar en Difflugia o. a. skal dele sig, og
beklædes med Skal; men denne bliver i
Forbindelse med den gl. og fæstes til den paa
lovbunden Maade. I hvert Fald til en Tid
vedbliver Dyret dog at være enkernet, idet
Kamrene ved Porer staar i Forbindelse med
hverandre; Kamrene kan være ordnede i en enkelt
ell. dobbelt Række, i Spiral- og Snegleform
o. s. v. Mange har kun en enkelt større
Aabning, de kaldes imperforate; andre har Skallen
gennemsat med Porekanaler, der sætter det
indre i Forbindelse med Omverdenen (perforate);
de fleste Porer er meget fine, andre større,
baade fine og grove kan findes sammen; store
Skaller har hele Kalkmassen gennemsat af et
Kanalsystem. Gennem Porerne træder
Protoplasma frem og overtrækker hele Skallen med
et Lag, det kan dog ogsaa være Tilfældet med
imperforate Former. Skallen er ofte helt
uigennemsigtig, porcellænsagtig; den kan være
beklædt med Pigge ell. Lister. Alle disse
Forhold er dog vanskelige at benytte til
systematisk Adskillelse, selv det enkelte Dyr kan under
sin Vækst ganske skifte Skikkelse; snarere kan
man paavise fl. parallelle Udviklingsrækker,
saaledes at de højere Former har fastere
Skaller og en mere simpel Kammerbygning;
indenfor samme Udviklingsrække kan findes baade
Sand- og Kalkhuse, baade perforate og
imperforate Former. Hos Havets Foraminiferer har
man paavist et ejendommeligt
Generationsskifte, idet de kan vise en Dimorfi, der først er
fundet hos de uddøde Nummulitter og senere
eftervist hos nulevende Arter, saaledes
Polystomella. Den ene Form har et lille
Centralkammer og kaldes mikrosfærisk; de er i Beg.
enkernede, men bliver efterhaanden
mangekernede, og Protoplasma samler sig om Kernerne,
enten efter at det er traadt ud ell. i
Moderdyrets Skal; denne forlades, i sidste Tilfælde
maa en Del af Kalkmassen nedbrydes. De unge
Individer forsynes med Skal, der allerede paa
dette Tidspunkt kan bestaa af nogle faa Kamre.
De bliver til den anden Form, der kaldes
makrosfærisk, fordi Centralkamret er stort;
Kamrenes Antal vokser efterhaanden, men Dyrene
vedbliver længe at være enkernede; til sidst
opstaar dog mange Kerner, og hver danner
ved 2 (mitotiske) Delinger 4 Kerner, der
omgiver sig med Protoplasma, og til sidst dannes

Fig. 1. Euglypha globosa.
Fig. 1. Euglypha globosa.


Fig. 2. Difflugia oblonga.
Fig. 2. Difflugia oblonga.


Fig. 3. Rotalia veneta.
Fig. 3. Rotalia veneta.


Fig. 4. Nummulit, halvt opskaaret.
Fig. 4. Nummulit, halvt opskaaret.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/21/0792.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free