Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slimdyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
talrige nøgne Sværmere med 2 Piske; de
kopulerer 2 og 2; de 2, der smelter sammen, er
ganske ens (Isogami), men stammer dog fra 2
forsk. Moderindivider; den dannede »Zygote«
afkaster Piskene, danner Pseudopodier, omgiver
sig med Skal og udvikler sig til et mikrosfærisk
Individ. Det store Flertal af Arter er Bunddyr,
ofte paa dybt Vand, de kryber langsomt om
ell. er fastvoksede, saaledes den store,
uregelmæssige, røde Polytrema, der alm. ses paa
Koralstokke; mange Steder kan Strandsandet
indeholde en uhyre Mængde tomme Skaller.
Kun faa Arter er pelagiske, deres Individantal
er til Gengæld aldeles overvældende, saaledes
Globigerinerne, der i Overensstemmelse hermed
har lange Svævepigge. Ogsaa i vore Have
findes en Række Arter. Astorhiza er et Par cm
store Former med forgrenede Sandhuse;
Biloculina og Triloculina har imperforate
mangekamrede Skaller, hvor det sidste Kammer
omslutter de foregaaende. Textularia har
Kamrene aksformet ordnede i 2 Rækker. Rotalia
ligner nærmest et lille Sneglehus, samme Ordning
af Kamrene, men mindre tydelig har
Globigerina, hvis Skaller danner en
Hovedbestanddel af det hvide Dybhavsslam. Orbulina er
maaske kun et ældre Udviklingstrin af Globigerina,
idet et større kugleformet Kammer omslutter
en Globigerina-Skal. Polystomella og
Nummulites har Nautilform, af den sidste findes nogle
mindre, nulevende Arter; de tertiære Arter kan
naa en Størrelse af 5 cm med flere Hundrede
Kamre. Nummulitkalken findes udbredt fra
Middelhavslandene til Indien; af andre
bjergartdannende Former kan nævnes Fusulina fra
Kulperioden og Textularia og Rotalia fra
Skrivekridt. Heliozoa er kugleformede med radiært
stillede Axopodier, hvis Aksetraade kan gaa
lige ind til Kernen; Traadene viser
tydelige Kornstrømninger, men smelter ikke
sammen. Yderplasma er mere grovkornet og kan
indeholde et Antal store Vakuoler, der hvælver
sig frem, baade Næringsvakuoler og pulserende
Vakuoler, de sidste sprænges, saa snart de naar
en bestemt Størrelse. I Inderplasma findes hos
store Former mange Kerner. Nogle er nøgne,
andre danner Hylstre af forsk. Art af
Fremmedlegemer ell. Kiseldannelser. Formeringen
foregaar ved Deling ell. ved piskebærende
Sværmere, der dannes ved Knopskydning,
Sammensmeltning af 2 ensartede Individer er paavist
hos de bedst kendte Former, de 2 Individer
gennemgaar Forandringer, der ganske svarer
til Æggets Modningsproces hos højere Dyr. De
fleste er fritlevende Ferskvandsorganismer,
hertil Actinophrys og den 1 mm store
mangekernede Actinosphærium, begge uden Skelet. Nær
Heliozoerne stilles adskillige flagellatlignende
Former o. a., der ogsaa regnes for nøgne
Foraminiferer {Protomyxa o. a.), samt Vampyrella,
der udsuger Ferskvandsalger: Radiolaria
er udelukkende Havformer; de er alle forsynede
med en organisk Skeletdannelse, en fast,
kitinøs, oftest kugle- ell. ægformet Membran, der
omslutter Centralkapslen, hvori Kernen findes;
fra Yderlaget udgaar et overordentlig fint
Rhizopodienet; det er Yderlaget, der mest bidrager
til Størrelsen (indtil flere mm). Nogle
Radiolarier er nøgne (Thalassicolla), de allerfleste
 |
| Fig. 5. Actinophrys sol. n Kerne, a Pseudopodier. |
 |
| Fig. 6. Acanth metra elastica. |
 |
| Fig. 7. Eucyrtidium cranoides. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
