Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Smithiantha - Smith-Petersen, Morten - Smithson, James - Smithsonian Institution - Smithsonit - Smith Sund - Smith Sund Eskimoer - Smits, Eugène Joseph Henri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Omplantningen om Foraaret. De større kan
plantes enkeltvis af de mindre plantes 3 i hver
Potte, i en Jordblanding af Bladjord,
Græstørvjord, forraadnet Kogødning og lidt Sand, og
anbringes paa mild Undervarme i Beg. Naar
Blomstringen i Eftersommeren indtræder, kan
de holdes mindre varmt, og ogsaa anvendes i
Stue. Efter Afblomstringen ophører Vandingen
gradvis, den visne Top afskæres, og Potterne
opbevares paa et halvvarmt, tørt Sted, til
Omplantningen kan finde Sted.
P. F.
Smith-Petersen, Morten, norsk
Forretningsmand og Politiker, f. i Grimstad 15. Septbr
1817, d. smst. 14. Jan. 1872. Efter at have taget
jur. Embedseksamen 1839 bosatte han sig i sin
Fødeby som Trælasthandler og Sagfører. S.
udfoldede snart meget Initiativ, fik saaledes 1842
grundlagt Byens Sparebank, oprettede 1848
Skibsbyggeriet »Hasseldalens Værft«, 1854
Skibsassuranceforretningen »Agder«, men indlagde
sig navnlig megen Fortjeneste af den norske
Skibsfart ved 1864 at grundlægge »Det norske
Veritas« for Skibsbesigtigelse, en Institution,
der efterhaanden opnaaede stor Bet.; han var
selvskrevet dens første Direktør. 1851—66 var
han Medlem af sin Bys Kommunestyre, i fl. Aar
som Ordfører; i Tiden 1857—71 var han i de
fleste Valgperioder Medlem af Stortinget, hvor
han hørte til det konservative Parti og sad i
Lagtinget, Toldkomiteen,
Handelstraktatkomiteen af 1865—66, foruden at være benyttet til
andre Særhverv. Et Legat for Søfolk i
Grimstad bærer S.’s Navn.
(K. V. H.). Wt. K.
Smithson [’smiþsən], James, eng.
Naturforsker og videnskabelig Legatstifter, f. i
England omtr. 1754, d. i Genova 27. Juni 1829. Han
var en uægte Søn af Hertugen af
Northumberland, studerede især Kemi og Mineralogi, blev
1787 Medlem af Royal Society og skrev
videnskabelige Afh. dels i dette Selskabs
Philosophical Transactions, dels i Thomson’s Annals of
Philosophy o. a. Tidsskrifter. Han rejste meget i
de forsk. europ. Lande og anskaffede sig
betydelige Samlinger. Sin anselige Formue
testamenterede S. til en Nevø, med den Bestemmelse,
at hvis denne døde barnløs, skulde Summen
tilfalde de nordamerikanske Fristater — hvor
han aldrig havde været — til Oprettelse af en
videnskabelig Stiftelse, som skulde kaldes The
Smithsonian institution for the increase and
diffusion of knowledge among men. Da Nevøen
var død 1835, maatte Fristaterne først føre en
Proces, som de vandt, og 1838 fik de Summen,
1/2 Mill. Doll., udbetalt. Smlg. Smithsonian
Institution.
E. G.
Smithsonian Institution
[smiþ’so^unjən-insti’tju.sjən] (eng.), den ifølge James Smithson’s
testamentariske Bestemmelse oprettede Anstalt
med videnskabeligt Formaal, som siden 1846 har
bestaaet i Staden Washington. Den store
Bygning med Bibliotek og naturhistorisk Museum
grundlagdes 1847, men den led 1865 en Del ved
Ildsvaade. S. I. er under Statens umiddelbare
Tilsyn og styres af en Komité af Regents, hvori
Præsidenten i Højesteret (Chief Justice) og
nogle Senatorer og Deputerede har Sæde i
Forbindelse med et Antal af de højeste
Embedsmænd, bl. hvilke selve Republikkens Præsident.
Dens udmærkede Direktør og første Sekretær
var fra 1846 Fysikeren Joseph Henry (d. 1878);
siden indlagde Prof. Spencer F. Baird (d. 1887)
sig megen Fortjeneste ved Ledelsen af
Institutionen; derefter fulgte Samuel P. Langley (d.
1907); han efterfulgtes af Charles D. Walcott.
Der udgives fra den flere videnskabelige Serier,
hvoriblandt Smithsonian contributions to
knowledge (fra 1848), Annual reports (fra 1846) og
Miscellaneous collections (fra 1862) hører til de
vigtigste. Desuden finder en betydelig
Udgivervirksomhed Sted fra det store National Museum
og Bureau of Ethnology, begge hørende ind
under S. I. Ogsaa et etnogr. Museum, et
astrofysisk Observatorium og en zoolog. Have er
knyttede til det. Under dets Auspicier er mange
videnskabelige Forskninger foretagne, især paa
Etnologiens, Astronomiens og Jordmagnetismens
Omraade, og det har bl. a. ydet de fornødne
Pengebidrag til Kane’s Nordpolsekspedition. En
særlig Del af S. I.’s rige Arbejdsfelt er den
store videnskabelig-litterære Byttevirksomhed
(mellem lærde Selskaber o. l.), for hvilken det
udgør Midtpunktet ved sit Bureau of
international exchanges. (Litt.: W. J. Rhees,
Smithson and his bequest [1880]; hele Institutionens
Historie er behandlet af G. B. Goode (1897)
og W. J. Rhees (1901).
E. G.
Smithsonit [smetso’nit], se Zinkspat.
Smith Sund [smiþ-] fører mod Nord fra
Baffin Bugt, mellem Grønland og Ellesmere
Land, ind til Kane Bassin, hvorfra atter
Kennedy Kanal og Robeson Kanal fører op til
Ishavet. Sundet er smallest mellem Cairn Point
paa Grønland og Cap Sabine paa Ellesmere
Land, nemlig kun 40 km bredt. Strømmen
sætter stadig Syd paa, medførende megen Is, men
ingen store Isfjelde. S. fryser sjældent til
førend i Febr og er atter aabent i Juni. Ved
Grønlands vestligste, høje, stejle Pynt, Kap
Alexander (78° 20′ n. Br. og 73° v. L.), lægger Isen
aldrig til p. Gr. a. de stadige, voldsomme
Storme. Noget N. herfor overvintrede Hayes
1860—61 i Foulke Fjord. Ved Mundingen af denne
Fjord ligger Bopladsen Etah ved et mægtigt
Fuglefjæld. — S. S. blev opdaget 1616 af
William Baffin, der trængte frem til 77° 45′ n. Br.
og opkaldte Sundet efter sin Reder, de arktiske
Opdagelsesrejsers Befordrer, Sir Thomas Smith.
I de paafølgende Aarh. trængte ingen saa langt
frem, og det fandt ingen Tiltro, at dette Sund
eksisterede. John Ross saa 1818 intet Sund, og
det blev i Kortene lukket til en Bugt. Først 236
Aar efter Baffin saa Inglefield 1852 atter
Sundet og overskred den Breddegrad, der var naaet
af Baffin, og Aaret efter sejlede Kane gennem
det ind i den Bredning, der er opkaldt efter
ham.
G. F. H.
Smith Sund Eskimoer [smiþ-], d. s. s.
Polar-Eskimoer.
Smits [smets], Eugène Joseph Henri,
belg. Maler og Raderer, f. 1826 i Antwerpen, d.
1912, Elev af Akademiet i Bryssel og af
Billedhugger Triquet i Paris, malede gode
Portrætter og Landskaber, endvidere »Aarstidernes
Forløb« (Mus. i Bryssel), »Susanne«, »Søndag
paa Monte Pincio« (1866), »Erindring om
Neapel« etc. Af hans Raderinger fremhæves
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
