- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum /
808

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - smitsomme Sygdomme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Paavirkning (selv Kogning i længere Tid,
Indtørring, Sollys, Desinficientia etc.).
Miltbrandbaciller f. Eks., der er sporedannende, kan,
efter at have forurenet Jorden (Sekreter ell.
Kadavere af miltbrandsyge Faar, Køer ell. andre
Dyr), endnu mange Aar efter smitte friske Dyr,
der færdes paa Jorden og æder det der
voksende Græs. Et uhyggeligt Eksempel paa
Miltbrandsmitte, overført paa Mennesker, har man
i de senere Aar (under og efter Verdenskrigen)
set, idet Barberkoste, lavet af Hestehaar (særlig
fra asiatiske Lande), har været forurenet med
Miltbrandsporer, og saaledes i Stand til at
fremkalde Miltbrand, selv mange Aar efter Kostens
Forarbejdning. Paa tilsvarende Maade kan
Miltbrand overføres til Mennesker og Dyr gennem
Huder, Skind, Horn, Uld o. a. Haar, dersom
det forurenede Materiale ikke har været
underkastet en meget grundig Renselse. Andre
sporedannende, farlige Bakterier, som
Stivkrampebacil, »Gasbrand«-Bacil (og hermed
beslægtede) kan ligeledes frembringe
Sygdomstilfælde fjernt fra det Sted, hvor Materialet opr.
er blevet forurenet.

En meget vigtig Smitteoverførelsesmaade, der
jo nærmest maa siges at være »miasmatisk«,
repræsenteres ved den saakaldte
Draabeinfektion, hvorved forstaas Forurening af
Luften med ganske fine virusholdige Sekret
(Slim)-draaber, der fra den syge ell. sunde
Virusbærers Slimhinder i Mund, Svælg og øverste Del
af Respirationsvej løsnes ved Hoste,
Nysen, Raab, Latter etc. og slynges ud i Luften.
Ofte vil det dog dreje sig om en direkte
Overføring af de smittefarlige Smaadraaber fra
Person til Person (Hoste etc.), altsaa, om man vil,
en Overførelsesmaade, der er en Mellemting
mellem Contagium og Miasma og viser disse
Begrebers Forældethed. Mere indirekte kan
Draabeinfektion frembringe Smitte i slet
ventilerede Rum, hvor Luften, særlig hvor talrige
Virusbærere færdes, længe kan være forurenet
af svævende smittefarlige Draaber af
mikroskopisk Størrelse. Naturligvis har Draabeinfektion
kun Bet., hvor de farlige Mikrober findes paa
de Slimhinder, der gennem Munden staar i
Forbindelse med Yderverdenen. Det gælder
særlig flg. for Mennesket patogene Mikrober:
Tuberkelbacil, Difteribacil, Meningococ,
Pneumococ, Streptococ, antagelig de saakaldte
eksantematiske Sygdommes endnu ikke sikkert kendte,
mulig filtrerbare, Mikrober (Kopper,
Skarlagensfeber, Mæslinger, Skaalkopper, røde Hunde),
ligesaa Kighostens, Faaresygens og forskellige
»Forkølelsessygdommes« (Snue) samt
Influenzaens Mikrober, endvidere Virus-Arter, der
sikkert hører til de filtrerbare: Børnelammelsens,
Sovesygens (Encephalitis lethargica) m. fl.

En meget væsentlig Rolle for s. S.’s
Udbredelse overtages, som de senere Aars Erfaringer
har lært, af sunde Virus (resp.
Bacil
-)-bærere, ja, det tør nu siges, at disse langt
oftere udbreder Smitstoffet end de Syge, som
man i Reglen kan vogte sig for, resp.
uskadeliggøre ved Internering. Sunde Virusbærere kan
enten være Rekonvalescenter efter overstaaet
Sygdom ell. resistente Personer, der aldrig har
frembudt Sygdom. Iflg. Sagens Natur kan de
deles i to Hovedgrupper, den ene, der udbreder
Tarmkanalens patogene Bakterier, og den
anden, der navnlig gennem Draabeinfektion
spreder Mikrober fra Mund, Svælg og
Respirationsorganer (se i øvrigt Smittebærere).

Endelig maa omtales en Gruppe
Infektionssygdomme, der i udpræget Grad er
»miasmatiske«, nemlig saadanne, hvis Mikrob overføres
af blodsugende Insekter, i hvis Organisme
Mikroberne undergaar en Udviklingscyklus (flere
Protozoer) ell. dog en Formering. Saadanne
Sygdomme er naturligvis begrænset til de
paagældende Insekters geogr. Udbredningsomraade.
Som klassisk Eksempel kan nævnes Malaria,
der overføres af Anopheles-Myggen, i hvis
Organisme den paagældende Mikrob (en Protozo,
hørende til Sporozoernes Gruppe) undergaar en
kønnet Formering, hvorpaa de ny Mikrober
føres rundt i Myggens Legeme og bl. a. trænger
ind i Spytkirtlen, for derfra at føres over i
Mennesket, naar Myggen paa ny stikker. Paa lgn.
Maade overføres den gule Febers Mikrob af
andre Myggearter (Culex), den afrikanske
Sovesyge af visse Fluearter (Glossina), forsk.
Dyresygdommes Virus af Mider o. s. v. (se i iøvrigt
Insekter som Smittebærere).

Begrebet s. S. falder ikke ganske sammen med
Infektionssygdomme. Vistnok er alle
s. S. Infektionssygdomme, men disse er ikke
alle smitsomme under de foreliggende ydre
Forhold; overføres Sygdommens Mikrob saaledes
praktisk taget kun af blodsugende Insekter, kan
man uden Fare have Patienter endog i meget
intim Berøring med Sunde, dersom man med
Sikkerhed kan holde de paagældende Insekter
borte. Dersom der ingen Anopheles-Myg findes
i en Lokalitet, smitter Malariapatienterne ikke,
det samme gælder, dersom Anopheles, saaledes
som Tilfældet synes at være her i Danmark o.
fl. a. Lande i Europa, ikke stikker Mennesker,
men kun Kvæg. Under Verdenskrigen gjorde
man den Erfaring, at Plettyfuspatienter uden
Fare kan forplejes mellem andre Patienter,
dersom man sikkert kan fjerne Kroplus (pediculus
vestimenti
), der er den eneste Overfører. Dette
betyder selvfølgelig ikke, at Sygdommen ikke
kan overføres direkte fra Person til Person.
Indsprøjtes saaledes nogle cm3 Blod fra en
Patient med frisk Malaria ell. Plettyfus paa en
Sund, faar denne Sygdommen, men dette
kommer jo ikke til at foreligge uden for det
vilkaarligt iværksatte Eksperiment (i de sidste Aar
benyttes Overføring af Malariablod paa Patienter
med visse Sindssygdomme [særlig dementia
paralytica
] i Helbredelsesøjemed, da
Malariainfektion har vist en mærkelig bedrende ell. i visse
Tilfælde endda helbredende Virkning paa den
syfilistiske Betændelsesproces i Hjernen, der
foraarsager nævnte Sindssygdom). Nogle
Sygdomme, som vi — i ialt Fald indtil videre —
maa regne til Infektionssygdomme, synes aldrig
at optræde smitsomt; dette gælder f. Eks.
Leukæmien hos Høns, og ligeledes det saakaldte
Rous’ske Sarkom hos samme Dyreart.
Hvorledes Virus da overhovedet kommer ind i den
sunde Organisme, er foreløbig uforklaret, men
værd at bemærke er, at begge disse
Infektionssygdomme skyldes filtrerbare Virus-Arter, som i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:03:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/21/0836.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free