Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Snegle - Sneglebor - Sneglebælg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tvekønnede og har ukrydsede Indvoldsstrenge,
men Forkammeret ligger oftest foran
Hjertekammeret, og i St f. Gællen er en Del af
Kappehulen uddannet som en Lunge;
Forvandlingen er som Følge af Opholdet i det ferske
Vand og paa Landjorden faldet bort. Tidligere
opstilledes fremdeles Kølsneglene (s. d.) og
Vingesneglene (s. d.) som to særegne Ordener;
nutildags er den alm. Opfattelse af disse to
Grupper dog den, at de kun er at betragte som
ejendommelige, ved et fritsvømmende Liv stærkt
omdannede Familier af henh. Forgællesnegle og
Baggællesnegle. Af disse Grupper tilhører
Lungesneglene gennemgaaende Landjorden og det
ferske Vand, Baggællesneglene udelukkende
Havet, medens Forgællesneglene kan findes paa
alle tre Steder. Om deres Udbredelse kan
i Almindelighed siges, at de optræder i
størst Antal og rigest Udvikling i de tropiske
og de varmt tempererede Egne; nærmer man
sig derimod kolde Egne, tager navnlig Land-
og Ferskvandsformerne forbausende hurtig af.
Foruden Vinterkulden, som de fleste
Landsnegle søger at dække sig imod ved at grave
sig ned i Jorden og der ligge i Dvale, sætter
ogsaa Tørken en, ganske vist ikke absolut,
Grænse for deres Udbredelse; i mange, varme
Egne er de nødt til at tilbringe Sommeren,
den regnfattigste Tid, i »Sommerdvale«. De
fleste Lungesnegle ernærer sig af Planteføde;
derimod findes bl. Havsneglene saavel
Planteædere som udprægede Aadselædere ell. endog
Rovdyr. Det overvejende Antal S. er langsomt
krybende Dyr, der tilmed ofte bliver siddende
lang Tid paa samme Sted; kun af
Havformerne har Vinge- og Kølsnegle samt nogle enkelte
andre uddannet sig til fritsvømmende Dyr.
Som Næringsmiddel har talrige S. Bet. for
Mennesket; saaledes sælges bl. a. baade
Strandsnegl (Littorina littorea) og Konk (Buccinum
undatum) i Masse paa Torvene i Paris og
London. Længere Syd paa, f. Eks. ved
Middelhavets Kyster, finder de fleste S. af kun
nogenlunde anselig Størrelse Anvendelse, og det
samme gælder talrige Former (Haliotis,
Strombus, Turbo, Trochus, Patella) i Jordens
forskelligste Egne. Af Landsneglene er adskillige,
saasom Vinbjergsnegl (Helix pomatia),
spraglet Havsnegl (H. aspersa) o. fl. a., en yndet
Spise i Frankrig og Sydeuropa, ligesom de
store Helix- og Bulimus-Arter i Troperne;
derimod benyttes kun ganske faa af de i
Ferskvand levende og tilmed kun af halvvilde Folk.
Som Smykker har Konkylier været brugte
fra de ældste Tider og findes f. Eks. allerede
i Stenaldersgravene; langt vigtigere er dog
deres Anvendelse som Penge; saaledes er de
smaa ind. Porcelænssnegle, »Kauri« (s. d.),
gangbar Mønt over store Dele af Afrika, og det
samme synes andre Konkylier at være for visse
af Amerikas og Stillehavsøernes Beboere.
Endelig maa nævnes, at Oldtidens højt priste
Farvestof Purpur vandtes af visse af
Middelhavets S., navnlig Murex og Purpura; det er
en opr. farveløs Kirtelafsondring, som dannes
af den i Kappehulen ved Siden af Gællen
liggende Slimkirtel og først ved at udsættes for
Lyset antager sin karakteristiske violette Farve.
Skadedyr er enkelte Lungesnegle, navnlig
Agersneglen (Agriolimax agrestis), der i
fugtige Aar kan være besværlig nok for
Landmanden og Gartneren, og desuden enkelte
Forgællesnegle, som angriber Østers og de i
Garnet fangne Fisk.
S. er fundne allerede i de ældste Aflejringer;
deres i Beg. forholdsvis ringe Antal stiger
betydeligt i Løbet af den mesozoiske Tid, ihvorvel
det nuv. Højdepunkt først naas i Tertiærtiden,
i hvilken de stundom optraadte i saa stort
Antal, at deres Skaller har dannet særegne
Kalklag. Som det var at vente, træffer man tidligst
Saltvandsformer; Landsnegle er derimod først
fundne i Stenkulstiden og sikre
Ferskvandssnegle i yngste Jura. For Geologerne har de
rigt varierede Skaller, der tilmed ofte findes
ganske fortræffelig bevarede, stor Bet. som
Ledefossiler. (Litt.: Bronn, »Klassen und
Ordnungen des Thier-Reichs« [3. Bd, 2. Del,
Leipzig 1896—1926]; Cooke, Molluscs, The
Cambridge Nat. Hist., III [Lond. 1895]; Fischer,
Manuel de Conchyliologie [Paris 1887];
Korschelt & Heider,
»Entwickelungsgeschichte der wirbellosen Thiere«, III [Jena 1893];
Lang, »Vergleichende Anatomie«, III, 1,
Mollusca [Jena 1900]; Pelseneer, Mollusca i
Ray Lankester, A Treatise on Zoology
[London 1906]; J. Thiele, Mollusca i W.
Kükenthal, »Handbuch der Zoologie«, V
[Berlin und Leipzig 1925]).
(R. H. S.). C. M. S.
Sneglebor, se Bor.
Sneglebælg (Medicago L), (se Tavle:
Foder-Bælgplanter VIII, S. 322). Slægt af
Ærteblomstrede (Kløvergruppen), en- ell. fleraarige
Urter, sjældnere Buske. Trekoblede Blade med
tandede Smaablade, det midterste ofte stilket.
Akselbladene tilvoksede til Bladstilken. Kronen
affaldende efter Blomstringen. Frugten en
enrummet, hyppigst seglkrummet ell. spiralvundet,
flerfrøet Bælg. Blomsterne samlede i korte
Klaser ell. i Hoveder. C. 50 Arter, fortrinsvis i
Mellem- og Sydeuropa og i Asiens tempererede
Egne. Flere Arter har tornede Bælge, der
hænger fast i Faarenes Uld og med denne er blevne
spredte vidt ud fra de opr. Voksesteder. I
Klædefabrikkerne volder de stort Besvær, da de
vanskelig lader sig skille fra Ulden. Herhen
hører f. Eks. M. hispida, M. Aschersoniana, M.
minima, M. maculata o. fl. Af de fra Ulden
udskilte Bælge har man undertiden udvundet
Frøet og benyttet dette til Forfalskning af
Kløverfrø. I Danmark er flg. Arter vildtvoksende:
Humle-S. (M. lupulina L.), Segl-S. (M.
falcata L.) og Liden S. (M. minima L.). I Norge
er næppe andre end den førstnævnte
vildtvoksende. Af økonomisk Bet. er Humle-S. Denne,
der vokser vildt paa Marker og ved Vejkanter,
er en- ell. toaarig, vokser tidlig frem om
Foraaret og er meget tidlig tjenlig til Slæt; bliver
den ikke slaaet i rette Tid, modnes dens Frø,
og den kan da i flere Aar holde sig vedlige ved
Selvsaaning. Til Afgræsning egner den sig ikke
godt, idet Kreaturerne ikke ynder den i grøn
Tilstand; derimod giver den i Blanding med
Græs middelgodt Hø. Paa lettere Jorder
benytter man undertiden 2 à 4 kg pr. ha af den i
Frøblandingen til Udlægsmarken. Men navnlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
