Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sneglebælg - Sneglegang - Sneglehat - Sneglu-Halli - Snegrænse - Snehare - Snehvide - Snehætta - Snekastning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er den blevet benyttet til Besaaning af etaarige
Udlægsmarker, hvor man har Udlæg 2 Gange i
Rotationen. Den ene Gang benytter man da
Kløver og Græs i Blanding. Men da Jorden
sædvanlig bliver »kløvertræt«, naar den besaas med
Kløver med ganske faa Aars Mellemrum,
benytter man i en saadan Drift undertiden en
Blanding af 10 à 12 kg S. og 10 à 14 kg Græsfrø
pr. ha til Besaaning af den anden, i Reglen
etaarige Udlægsmark. Man gaar nemlig ud fra,
at S. ikke volder »Kløvertræthed«. S. er dog
ikke ganske tilfredsstillende for dette Formaal.
Den nægter ofte at trives, hyppigst enten p. Gr.
a. Kalkmangel i Jorden ell. fordi dens
kvælstofbindende Bakterie ikke er til Stede. I den
nyeste Tid er den i nogen Udstrækning anvendt
som Grøngødningsplante (se Gødning, S. 527)
og kan som saadan erstatte Kvælstofgødning
(se endvidere Lucerne, S. 1090). Dens
Ydeevne er ikke stor, og den vokser ikke op efter
Slæt og giver saaledes ingen Eftergræsning.
Frøet af Humle-S. er svagt fladtrykt, bredt
ægformet med en spids Fremragning midt paa
den ene Kant, af mat brunliggul Farve. 1000
Korn vejer gennemsnitlig 1,65 g.
K. H-n.
Sneglegang, 1) en Snegls Bevægelse, i
overført Bet. en meget langsom Gang. 2) en
snegledrejet Gang, en Gang, som drejer sig opad omkr.
en Pille, f. Eks. Opgangen i Rundetaarn, ell.
gaar opad omkr. et højtliggende Terrain, en
Bakke, en Høj, ell. paa flad Jord fører indad
til et Midtpunkt.
(E. S.). C. B-r.
Sneglehat (Limacium Fr.), Slægt af
Agaricaceæ, kødede, paa Jorden voksende Svampe
med regelmæssig kredsformet, klæbrig eller
slimet Hat og midtstillet Fod; de voksagtige,
nedløbende Lameller er i Beg. dækkede af et
meget tyndt og flygtigt Slør; Sporemassen er
hvid. Den mest kendte Art er den hvide
Elfenbens-S. (L. eburneum [Bull.]), der er
temmelig almindelig om Efteraaret i Skove.
(C. R.). C. F.
Sneglu-Halli [’snæglu-’hali] ell. Grautar
(Grød-) Halli, en isl. Skjald i 11. Aarh. S.
kendes kun fra en lille Saga om ham, der dog
hovedsagelig kun handler om hans
Udenlandsrejse under Harald Haardraade’s Regering. S.
besøgte denne Konge, samt ogsaa Danmark og
England. Han fortjener at nævnes som
Humoristen bl. Skjaldene; altid munter, til Tider
meget kaad, slagfærdig, djærv og drastisk vandt
han særlig Kong Harald’s Gunst; Sagaen
indeholder mange Anekdoter om S.’s Løjer og
morsomme Paafund; den viser tillige, at han var
en brav og selvstændig Mand. Af hans Digte
haves saa at sige kun nogle meget morsomme
Vers i Sagaen om ham. (Litt.: F. Jónsson,
»Litteraturhist.« I. Sagaen er udgivet i »Sex
Sögu þættir« [1855]).
F. J.
Snegrænse, d. s. s. Snelinie.
Snehare, se Hare.
Snehvide (Sneewittchen), Hovedpersonen i
et berømt Eventyr i Brødrene Grimm’s
Samling (Nr 53), der er saa dejlig hvid og rød,
som Blodet i den hvide Sne. Dette
Skønhedsideal: »Hvid som Sne og rød som Blod«,
optræder tidligst i den oldirske Litteratur,
tilhører fortrinsvis den middelalderlige
Skønhedsverden og viser sig kun ret sparsomt i
Eventyrdigtningen. (Litt.: J. Bolte u. G.
Polivka, »Anmerkungen zu den Kinder- und
Hausmärchen der Brüder Grimm«, I, S.
450—64, smlg. III, S. 259 ff.; E. Böklen,
»Sneewittchenstudien«, I [1910]).
(A. O.). H. El.
Snehætta (2247 m), bekendt Fjeldtop i
Opland Fylke. Bestiges fra Reinheim; en privat
Hytte ved Foden af S., der hvor denne stiger
majestætisk op fra Flyen. Til Reinheim fører tre
Ruter fra Dovrebanen. Fra Fokstua over
Nyseteren videre i NV. over Grisungfjeld, Buahö
til Svonaaen, som vades, udmærket Terrain
uden stærk Stigning, 7 km. Hjerkinn-Reinheim
vestover over Grisungbækken til Svonaalegeret,
3 Timer fra Hjerkinn, herfra til Toppen 2 à 3
Timer. Kongsvoll-Reinheim, først Hovedvejen til
Grønbakken, derpaa Sti til Svonaalegeret. Fra
Reinheim til Toppen er der brat Opstigning,
gennem storstenet, slem Ur, øverst Snefonner.
Opstigningen tager 2—3 Timer. Fra Toppen ses
Rondane, Jotunheimen, Jostedalsbræen,
Romsdalshorn og Troldheimen.
M. H.
Snekastning. Iflg. L. 22. Apr. 1904 paahviler
det enhver Købstad- og Sognekommune at
sørge for S. paa de inden for Kommunens
Grænser liggende offentlige Veje og Gangstier.
I Sognekommunerne skal S., bortset fra nogle
særlige Tilfælde, hvor Amtsraadet kan
bestemme, at den skal udføres for Kommunens
Regning, ske ved Naturalarbejde, udført af
Beboerne som Pligtarbejde. Byrden herved
fordeles paa Ejerne ell., naar Brugeren er en
anden end Ejeren, paa Brugerne af de i
Kommunen liggende faste Ejendomme, enten i
Forhold til Ejendomsskyldværdien, ell., hvis dette
fører til en større Ydelse, i Forhold til
Folkeholdet, saaledes at 6000 Kr Skyldværdi regnes
lige med 1 Mands Folkehold. Af Ejere eller
Brugere, der ikke kan ansættes til S. efter
denne Regel, fordi de intet Folkehold har, og
fordi Skyldværdien p. Gr. a. de i Lovgivningen
hjemlede Fradrag i Vurderingssummerne
bliver lig Nul, kan der kræves een
Snekastningsdag hver Vinter. Snekastningspligten er ikke
afhængig af, at Vedkommende bor i
Kommunen, men gør han det ikke, kan han i visse
Tilfælde afgøre sin Pligt med en Pengeydelse;
Pligten er i intet Tilfælde en Pligt til at
Udføre Arbejdet personlig. Mænd, der er over
60 Aar, ell. saa svagelige, at de ikke selv kan
deltage i Arbejdet, samt Kvinder er fritagne,
naar de mangler Evne til at leje Mænd i deres
Sted. De nærmere Regler om Fordelingen af
Byrden fastsættes af Amtsraadet efter
Forhandling med Sogneraadene i et
Snekastningsregulativ, paa Grundlag af hvilket der hvert
Efteraar udarbejdes en Fortegnelse over de
Snekastningspligtige i hver Kommune eller, hvis
Sogneraadet, hvad det har Ret til, har bestemt,
at Kommunen m. H. t. Arbejdets Udførelse skal
inddeles i Arbejdskredse, i hver saadan Kreds
med Angivelse af, hvor mange Dage enhver
skal yde i Omgangen. For hver Arbejdskreds
beskikker Sogneraadet under Amtsraadets
Stadfæstelse for 3 Aar ad Gangen en eller flere
Snefogder, der er pligtige at modtage
Hvervet, men til Gengæld har Ret til hel ell. delvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
