Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Snekastning. - Snekke (se Snække) - Snekke (tekn.) - Snekkeløb - Snekkersten - Sneklokke - Sneklokketræ - Snel - Snelde, Sneldefamillen - Snelinie - Snell, Johan - Snellaert, Ferdinand August
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fritagelse for den sædvanlige
Snekastningspligt, og hvis Opgave det er at undersøge, om
S. er nødvendig, at besørge de Arbeidspligtige
tilsagte, samt at ordne, lede og tilse Arbejdet. I
Købstæderne udføres S. efter Byraadets
Bestemmelse enten for Kommunekassens Regning
ell. helt ell. delvis som Naturalarbejde. I
sidstnævnte Tilfælde fastsættes de nærmere Regler
i en kommunal Vedtægt, og der kan efter
Kommunalbestyrelsens Ønske ansættes
Snefogder, der beskikkes af Amtmanden.
P. J. J.
Snekke, se Snække.
Snekke (tekn.), 1) Drivskrue, som bevæger
et tilsvarende Skrue- eller Snekkehjul. 2) den
Kegle, om hvilken Kæden vikles op i
tarveligere Ure.
(F. W.). D. H. B.
Snekkeløb, et 300 m bredt Løb, der fører
over Sjællands Rev. I Løbet er c. 7,5 m Vand,
men dets Sejlbarhed forringes ved en 1 km Ø. f.
det liggende Barre, hvorpaa findes Puller med
3,5 m. Løbet er afmærket.
G. F. H.
Snekkersten, Fiskerleje, Villa- og Stationsby
i Nordsjælland (Tikøb Sogn), ligger ved
Øresund c. 3 km S. f. Helsingør, som hvis Forstad
den tilligemed den sydligere liggende
Bebyggelse (Skotterup og Espergærde) kan betragtes.
Byen havde 1921 226 Huse med 873 Indb. (1916:
675), hvoraf c. 1/3 lever af Fiskeri. Der er her
Toldkontrol, Baadehavn, Skole og fl. Stiftelser
oprettede af Fru V. Heise (Enke efter
Komponisten), saaledes Børnesanatorium (1894),
Damehjem med Fribolig for enligstillede Damer
(1907) og Stiftelse for afskedigede Officerer og
deres Enker og Børn (1907). Endvidere Hotel,
Baadebyggeri, Guldlistefabrik m. m. S. er Station
paa Jernbanen Kbhvn—Helsingør (Nordbanen
og Kystbanen forenes her), og der er
Telegrafstation og Postekspedition.
M. S.
Sneklokke, se Galanthus.
Sneklokketræ, se Halesia.
Snel, Snellod af 2 Dele Tin og 1 Del Bly, er
den lettest smeltelige Tinblylegering
(Smeltepunkt 181°); skal Smeltepunktet sættes
yderligere ned, maa der tilsættes Wismut ell.
Kadmium. S. størkner, da det er en eutektisk
Legering, som Tin og Bly med blank Overflade.
(Se Lodning).
Carl J.
Sneide, Sneldefamillen, se
Padderokkefamilien.
Snelinie er den Højdegrænse, oven for
hvilken der ligger »evig Sne«, m. a. O., ovf. S. smelter
ikke al Sne bort i den varme Aarstid. S. er ikke
nogen meget skarpt udpræget Grænse; thi i
forholdsvis lave Strøg, hvor Sneen i det store og
hele smelter bort, kan en Del holde sig i
Kløfter paa skyggefulde Steder, og paa den anden
Side kan det ogsaa hænde, at Fjeldrygge, der
efter Højden skulde have haft et Snedække over
sig, holder sig aldeles bare, fordi Vind fejer den
Sne, som falder, bort. Man har foreslaaet at
bestemme S. mere nøjagtig som den Grænse, oven
for hvilken Sne bliver liggende Aaret rundt paa
større vandrette Flader, den saakaldte
klimatiske S. Men da Flader af denne Slags kun er
at finde paa de færreste Steder, maa man som
oftest lade sig nøje med at bestemme S.
omtrentlig. I Norge har man ikke faa
Undersøgelser over S.’s Højde. Overalt viser S. sig at
tiltage i Højde fra Kysten mod Landets Indre.
Dette er i Overensstemmelse med, hvad man
har fundet i Alperne, hvor ogsaa S. ligger højere
i Fjeldmassens indre Dele end mod Randene.
Langs Kysten fra Stat til Nordkap er S.’s Højde
omtr. 600 m. I det inderste af Landet, i Strøget
omkr. den nordlige Del af Jotunheimen og
Rondane, er Højden 3 Gange saa stor, altsaa omkr.
1800 m. At S. ligger lavt langs Kysten, kommer
for en væsentlig Del af, at Sommervarmen er
lav og Snefaldet rigeligt. I Mont-Blanc-Gruppen
i Alperne ligger S. omkr. 3000 m, i Kalkalperne
i Schweiz ved Fjeldmassens Yderrand derimod
omkr. 2400 m. Som Eksempel paa S.’s Højde i
et tropisk Land kan nævnes, at den paa Afrikas
højeste Bjerg, Kilima-Ndscharo, er bestemt til
5380 m.
(H. R.). J. P. R.
Paa Island har Th. Thoroddsen gjort
mange Undersøgelser over S.’s Højde; Resultaterne
findes i hans store Islandsbeskrivelser. S. er
meget forskellig i Landets forskellige Dele;
den ligger højest i Midten af Landet, i
Dyngjufjöll næsten 1400 m o. H., paa Nordsiden af
Vatnajökull 12—1300 m, men lavest ved Kysten,
paa Hornstrandir kun 400 m. Ndf. S. findes
hist og her, navnlig i Fordybninger, spredt
Sne, som sjælden ell. aldrig smelter helt. Dette
beror dog i høj Grad paa Vejrliget i de forsk.
Aar. Ligeledes gaar der Udløbere fra Jøklerne,
de saakaldte Skredjøkler (skriðjöklar), langt
ned for S., undertiden helt ned til Bygden ell.
Lavlandet; Skredjøklen ud fra
Breiðamerkurjökull gaar endog ned til 15 m o. H., selv om
S.’s Højde paa Sydranden af Vatnajökull ligger
700—950 m o. H.
B. Th. M.
Snell, Johan, Bogtrykker, 15. Aarh., er
sandsynligvis f. i Hannover og har lært
Bogtrykkerhaandværket hos Michaelis-Brødrene i
Rostock; 1480 nedsatte han sig som selvstændig
Bogtrykker i Lübeck. 1482 indkaldtes han til
Danmark af Odense-Bispen Karl Rønnov for i
hans Stiftshovedstad at trykke et stort Breviar
for Stiftet. Af dette haves i det st. kgl. Bibliotek
i Kbhvn det eneste kendte, ikke fuldstændige
Eksemplar, den ældste i Danmark trykte Bog.
Samtidig trykkede S. en mindre Bog, Caorsin’s
lat. Beretning om Rhodos’es Belejring, med
Trykkested Odense og Aaret 1482. Derefter
begav han sig til Sverige og blev dette Lands
første Bogtrykker ved en Udgave af Dialogus
creaturarum moralizatus (Sthlm 1483); han opholdt
sig her fra 1483—84 og vendte derefter tilbage
til Lübeck, hvor han virkede i en længere
Aarrække. (Litt.: Lauritz Nielsen, »Dansk
Bibliografi 1482—1550« [1919] og de dèr S. 166
anførte Kilder).
C. S. P.
Snellaert [’snæ£a.rt], Ferdinand
August, flamsk Forf., f. 21. Juli 1806 i Kortrijk,
d. 3. Juli 1872 i Gent, hvor han en lang
Aarrække virkede som Læge, efter at han først paa
holl. Side havde deltaget i Krigen 1830—31.
Hele sit Liv var han en ivrig, aldrig trættet
Talsmand for den flamske Sag, og sammen med
en Del af dens ledende Mænd som Willems,
Ledeganck, Blommaert o. a. stiftede han i Gent
et Selskab til Forsvar for det flamske Sprog.
Hans ret talrige Skrifter vidner ogsaa om hans
Kærlighed til alt flamsk, nyt og gammelt, men
især til det flamske Sprog. Hans første
litterære Arbejde behandlede nederlandsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
