Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Solformørkelse - Solformørkelse (i Folketro) - Solfotosfære - Solgangsvejr - Solger, Karl Wilhelm Ferdinand - Solglas - Solgult - Solhat - Solhverv - Solhvervskoluren - Solhvervspunkt - solid - Solidago - solidarisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
man røde Flammer ell. rødfarvede skylignende
Dannelser. Det førstnævnte er Solens Korona,
det andet Solprotuberanser (se Solen). Under
Totaliteten synker Temp., Lufttrykket vil
forandres efter den daglige Periode, saaledes at
Beg. af Totaliteten svarer til Aften, Slutn. til
Morgen, og Variationen i Jordmagnetismen vil
være analog den daglige. (Litt.: Oppolzer,
»Syzygien-Tafeln für den Mond« [Leipzig 1881];
samme, »Canon der Finsternisse« [Wien 1887];
Schram, »Tafeln zur Berechnung der
näheren Umstände der Sonnenfinsternisse« [Wien
1885]; Otto Schrader, »Die bedeutenden
Sonnenfinsternisse und die grossen
Mondfinsternisse für Mittel-Europa von 2166 bis 3045«
[1913]; S. A. Mitchell, Eclipses of the Sun,
2. Ed. [1924]).
J. Fr. S.
Solformørkelse opfattes af de mytedigtende
Folkeslag ofte som et Uhyre (en Ulv, Jaguar,
Drage, Slange o. l., jfr Solulve), der
overfalder Solen og prøver at opsluge den;
Menneskene Plejer da at komme den forfulgte Sol
til Hjælp ved Raab og Larm for at drive
Uhyret bort, undertiden ogsaa ved at skyde
brændende Pile mod Solen. Enkelte Folkestammer,
der har iagttaget, at S. sker, naar Maanen er
nær ved Solen, tror, at den fremkommer ved
Solens og Maanens Kamp med hinanden. Andre
Folkestammer, til Dels de laveststaaende, tror,
at en ell. anden Troldmand kan tage Solen bort
af Himmelen for at gøre sine Modstandere
Ærgrelse.
(A. O.). G. K-n.
Solfotosfære, se Solen.
Solgangsvejr kaldes i Norge den
regelmæssige Skiften af Søbrise og Landbrise, der finder
Sted paa klare solvarme Dage i alle Landes
Kystegne. Om Dagen opvarmer Solen
Landjorden mere end Havoverfladen, medens om
Natten Havoverfladen er varmere end
Landjorden. Dette medfører en saadan
Luftryksfordeling over Land og Hav, at der om Dagen maa
blæse en Vind fra Søen ind over Land (Søbrise)
og om Natten en Vind ud fra Land (Landbrise).
Søbrise og Landbrise er saaledes monsunartede
Vinde.
(Aksel S. Steen). H.-P.
Solger [zålgər], Karl Wilhelm Ferdinand,
tysk Filosof (1780—1819), studerede under
Fichte og Schelling, blev 1809 Prof. i Frankfurt a. O.
og 1811 i Berlin. I sin Filosofi tilhører S. den
Schelling’ske Skole, men søger at forene
Schelling’s Tanker med Fichte’s; selv mener han
navnlig at være paavirket af Spinoza, som han
dog opfattede paa ganske mystisk Maade. I
Æstetikkens Historie har han ved sine Værker:
»Erwin, vier Gespräche über das Schöne und
die Kunst«, I—II (1815) og »Vorlesungen über
die Ästhetik« (udg. af Heyse 1829) indtaget en
betydeligere Plads. Af hans andre Værker maa
fremhæves: »Philosophische Gespräche« (1817)
og »Nachgelassene Schriften und Briefwechsel«
(udg. af Tieck og Raumer 1826). (Litt.: Om
S. s Æstetik se Lotze, »Geschichte der
Ästhetik in Deutschland« [1868], S. 151 ff., 324 ff.).
(A. T-n.).
Solglas kaldes planparallele Glas af mørk
Farve, som man anbringer mellem Okularet og
Øjet ved direkte Iagttagelse af Solen. Da disse
viser Solen i en anden Farve end den, den
har, hvilket kan give Observationerne en
systematisk Fejl, har man nu ved Siden af
»Smoking Glas«, som kun i ringe Grad forandrer
det gule Solbillede, benyttet Apparater,
hvorved en total Refleksion ell. endnu bedre en
vilkaarlig foranderlig Polarisation svækker
Sollyset saa meget, at man uden Fare for at
skade Øjet kan iagttage Solen. Se
Helioskop.
J. Fr. S.
Solgult, Kurkumagult, Curcumin
S., Jaune soleil, Mais, er et
Tjærefarvestof (Azooxyfarvestof), som bestaar af
azooxystilbendisulfonsurt Natrium, C14H8N2O7S2Na.
Det fremstilles ved Kogning af
Paranitrotoluolsulfonsyre med Natriumhydroxyd og danner et
brunt Pulver, der opløses i Vand med brungul
Farve. S. farver Uld og Silke rødlig gult i surt
Bad.
(O. C.). S. P.
Solhat, bruges, særlig i de sydlige Lande,
til Beskyttelse af Heste mod Solstik.
Solhverv kaldes det Tidspunkt, da Solen har
sin største Afstand fra Ækvator, hvilket
indtræffer to Gange om Aaret, 21. ell. 22. Juni
og 21. ell. 22. Decbr. Se for øvrigt Dag.
J. Fr. S.
Solhvervskoluren kaldes den Storcirkel,
som gaar gennem Polerne og
Solhvervspunkterne; den Storcirkel, som gaar gennem
Polerne og Jævndøgnspunkterne, kaldes
Jævndøgnskoluren. Da Solhvervspunkterne ligger 90° fra
Jævndøgnspunkterne, staar S. lodret paa
Jævndøgnslinien, altsaa baade paa Ekliptikas og
Ækvators Planer. Navnet Kolur nævntes
allerede af Eudoxus og kommer efter Heis muligvis
af κολούειν = afskære, fordi S. afskærer Halen
(ούρά) af den lille Bjørn, Jævndøgnskoluren af
den store Bjørn.
J. Fr. S.
Solhvervspunkt, se Ekliptika.
solid (lal.), tilforladelig, fuldvægtig,
»gedigen«, lødig, fast, varig, deraf Soliditet.
Solidago L. (Gyldenris, norsk Guldris),
Slægt af Kurveblomstrede (Asters-Gruppen),
Urter med en stærkt sammensat Stand af smaa
Kurve med smalt klokkeformet Svøb og uden
Avner paa Kurvlejet. Randblomsterne har
tungeformet Krone, Skiveblomsterne rørformede
og undertiden meget korte. Den cylindriske
Frugt har Fnok. C. 80 Arter, de fleste
nordamerikanske. S. Virgaurea L. (Almindelig
Gyldenris), en fleraarig og 25—80 cm høj
Plante med lancetdannede Blade og en lang,
smal Top af gule Kurve, er alm. i Danmark og
Norge i Skove, Krat, Heder og paa tørre
Bakker; den blomstrer i Juli—Septbr. Den dyrkes i
Haver ligesom S. canadensis L. og enkelte
andre Arter. S. formeres ved Deling og trives
i enhver god Jord.
A. M.
solidarisk (lat.) kaldes en Forpligtelse, naar
den paahviler fl. i Fællesskab (een for alle og
alle for een), saaledes at hver enkelt fuldt ud
kan søges for det hele Beløb og ikke blot for en
forholdsvis Andel af Beløbet. Saadanne
Forpligtelser kan navnlig opstaa ved Overenskomst,
ved Retsbrud fra fl. ell. ved, at en afdøds
Forpligtelser gaar over paa fl. Arvinger. Er en
Skade bevirket af fl., indtræder altid s. Ansvar,
og dette er ogsaa oftest Tilfældet, naar fl.
Personer i Forening har afgivet Løfte om en Ydelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
