Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sommerfugle - Sommerfuglefinke - Sommerhjelm, Matthias Otto Leth - Sommerkonval - Sommerkrikand - Sommerskov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tykke, brede ensformede Fordøjelseskanal
omdannes til et smalt kompliceret Rør, og
Kønsorganerne udformes. Som udviklet Insekt lever
Dyret i Alm. kort; hyppig tager det kun meget
ringe Næring til sig; man har ofte fremhævet
det underlige Misforhold mellem de højt
udviklede Munddele og den ringe Rolle, disse
spiller for Dyret. S. lever som udviklede
Insekter som bekendt næsten udelukkende af
Honning; enkelte af Pollen og enkelte andre af søde
Frugter, som de med deres spidse Tunge er i
Stand til at bore Hul paa. Umærkelige og lidet
studerede indbyrdes Afhængighedsforhold har i
umindelige Tider tilpasset Sommerfuglesnabelen
og Længden af Honninggemmer til hinanden.
Der gives talrige Eksempler paa, at
Bestøvningen af en Blomst kun bliver muliggjort af en
bestemt Sommerfugl, og at Honningen kun kan
naas af en bestemt Sommerfuglesnabel,
ligeledes at en Blomst, omplantet i et fremmed
Klima, aldrig sætter Frugt, formentlig fordi
man ikke har faaet den til Bestøvningen
nødvendige Sommerfugl med. De allerfleste S. er
Luftdyr, men enkelte lever dog under Vand,
og der gives Former, hos hvem man finder dels
en vingeløs Vandform, dels en vinget Luftform.
Som Navnene Dagsommerfugl, Aftensommerfugl
og Natsommerfugl siger, viser S. sig til forsk.
Tider af Døgnet; dog er der Former af
Dagsommerfuglenes Gruppe, der flyver om Aftenen,
og adskillige af Natsommerfuglene er
Dagsommerfugle i Løv- og Naaleskovenes dybe
Skygger. Angaaende S.’s geogr. Udbredning kan kun
siges, at S. aftager jævnt imod Nord og tiltager
i Antal og Farvepragt mod Troperne. Det Antal
Kuld, en Art bringer til Udvikling i Aarets Løb,
retter sig vistnok i høj Grad efter Fødestedets
geogr. Beliggenhed og Klimatforhold. Det er af
talrige Forsøg godtgjort, at disse Faktorer øver
stor Indflydelse, ikke alene paa de enkelte
Stadiers Livslængde, men ogsaa paa deres
Udseende, Farver etc. Enkelte Arter har regelmæssig
to Kuld om Aaret, og disse Kuld, Foraars- og
Efteraarskuldet, kan da være af ganske
forskelligt Udseende, saaledes at man tidligere
regnede dem til forsk. Arter; man kalder dette
Fænomen Saisondimorfisme. Hos visse
S. udvikles undertiden, men ikke som Regel,
Æggene partenogenetisk uden Befrugtning.
Kønsforskellighederne mellem de to Køn optræder
især m. H. t. Følehornenes Udseende og hvad
Farverne angaar; Hunnen er som oftest større
og plumpere end Hannen og er mindre livlig;
Hannerne plejer at søge Hunnerne, men ogsaa
paa det omvendte Forhold gives der Eksempler.
Hos en lille Gruppe Psychidæ er Kønsforskellen
overordentlig stor, da Hunnen er vingeløs,
ligner Larven, og lever i en Sæk. Geologisk set er
S. en meget ung Insektorden, der først optræder
i Tertiærtiden. Systematikken er overmaade
vanskelig. Der er her i Leksikonet anvendt det
gængse ældre, men næppe synderlig naturlige
System. S. inddeles efter dette i
Storsommerfugle ell. Macrolepidoptera, der indbefatter
Familierne Rhopalocera (se
Dagsommerfugle), Sphingidæ (se Aftensværmere),
Bombycidæ (se Spindere), Noctuidæ (se
Ugler), Geometridæ (se Maalere), og
Smaasommerfugle ell. Microlepidoptera, der
indbefatter Pyralidæ (s. d.), Tortricidæ (se
Viklere), Tineidæ (se Møl), Micropterygiidæ,
Pterophoridæ og Alucitidæ (se Fjervinger).
Mange S. maa (betragtes som nogle af vore
værste Skadedyr, ved hvis Angreb vore Skove, vore
Kulturplanter ell. vore Tekstilstoffer ødelægges;
se herom Forstinsekter,
Landbrugsinsekter, Møl og de øvrige enkelte Artikler,
hvortil der er henvist.
C. W.-L.
Sommerfuglefinke, se Astrilder.
Sommerhjelm, Matthias Otto Leth,
norsk Embedsmand og Statsminister, f. i
Kolding 22. Aug. 1764, d. i Sthlm 15. Novbr 1827,
blev Student 1782 og 3 Aar senere cand. jur.,
hvorefter han blev Prokurator ved Kbhvn’s
Hof- og Stadsret samt ved Rigernes Overretter.
Han kom senere (1789) til Norge som Assessor
i Overhofretten, blev derefter Assessor i
Akershus Stiftsoverret (1797), Generalauditør (1801)
og Deputeret i det norske
Kommissariatskollegium (1802), fungerede som Medlem af de under
Krigen oprettede Tribunaler
Overkriminalretten og Overadmiralitetsretten samt forbandt
hermed fra 1810 af Stillingen som Amtmand i
Smaalenenes Amt, hvor han ejede Tom
Herregaard. Efter at Norges
Uafhængighedserklæring 1814 var udfærdiget, indtraadte han som
Medlem af det under 2. Marts oprettede
Regeringsraad, blev Statsraad 19. Maj og hævdede
sin Plads efter Kong Christian Frederik’s
Abdikation og efter Norges og Sveriges Forening.
Efter Peder Anker’s Afsked blev han
Statsminister i Sthlm 9. Juli 1822. S. var en Mand af
ubestridelig gode Anlæg og Dygtighed og var
levende interesseret for Kunst og Litteratur.
Men i hans senere Leveaar traadte hans Hang
til Bordets Glæder stærkere og stærkere frem,
saa han hensank i Magelighed og Sløvhed.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Sommerkonval (Pirola L.), Slægt af
Vintergrønfamilien, fleraarige Urter med helrandede
ell. svagt indskaarne, rosetstillede Blade.
Blomsterne, der sidder i Klaser, har et 5-straalet Ar
paa en lang Griffel. 5 Arter findes i Danmark
og Norge, mener gennemgaaende sjældne.
Ensidig S. (P. secunda L.) har en ensidig Klase
af grønlighvide Blomster, Bladene er
ægdannede ell. elliptiske, spidse. I Skove, sjælden. Hos
de flg. er Klasen alsidig. Liden S. (P. minor
L.) og Klokkeblomstret S. (P. media L.)
har en næsten kugleformet og rødlighvid Krone.
Den første har en i Kronen skjult Griffel; alm.
i Norge (Perleblom), temmelig sjælden i
Danmark. Hos den anden rager Griflen uden
for Kronen; i Skove, sjælden.
Aabenblomstret S. (P. rotundifolia L.) og Grønlig S.
(P. chlorantha Sw.) har aaben og klokkeformet
Krone, omtr. af Længde med Griflen. Den første
vokser i Skove ell. paa Moser og er sjælden;
den anden i Naaleskove og er meget sjælden.
Alle S.-Arter blomstrer i Højsommeren og
bestøves af Insekter eller ved Selvbestøvning.
A. M.
Sommerkrikand, d. s. s. Atling, se Ænder.
Sommerskov, en i den nyere Plantegeografi
ofte benyttet Betegnelse for løvfældende Skov
i det koldttempererede Bælte.
M. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
