Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sommerskud - Sommersolhverv - Sommerspiret - Sommerspore - Sommerstokrose - Sommerstorff, Otto - Sommeslaget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sommerskud, i Modsætning til Vaarskud,
kaldes de Skud paa træagtige Planter, som i
Løbet af Sommeren udvikler sig af
Vaarskuddets Knopper. Hos nogle Træarter, f. Eks. Eg,
fremkommer der normalt S., hos andre Arter
sker det fortrinsvis, naar enten Vaarskuddet
har taget Skade, ell. der indtræder abnorme
Vejrforhold om Sommeren; S. kaldes ofte »Skt
Hansskud«, hvilket er en Oversættelse af det
tyske »Johannistriebe«, idet S. i Tyskland oftest
kommer ved Skt-Hans-Dagstid, men i Danmark
som Regel kendelig senere.
C. V. P.
Sommersolhverv, se Aarstider.
Sommerspiret, se Møen, S. 567.
Sommerspore, d. s. s. Uredospore, se
Rustsvampe.
Sommerstokrose, se Lavatera.
Sommerstorff [’zåmərstårf], Otto, egl. Müller,
østerr.-tysk Skuespiller, f. 29. Maj 1859 i
Krieglach (Steiermark), spillede Dilettantkomedie som
jur. Student, gennemgik Konservatoriet i Wien,
debuterede 1878 ved Stadtteatret i Leipzig og
kom 1883 til Berlins Deutsches Theater, med
hvis Ensemble han 1893 optraadte paa
Dagmarteatret i Kbhvn som Omar i Fulda’s »Der
Talisman«. Ved sit smukke Ydre og sit klangfulde
Organ har S. navnlig udmærket sig i Helte- og
Karakterroller som Faust, Posa, Hamlet, Uriel
Acosta, Cyrano de Bergerac og Kong Henrik i
Wiedenbruch’s Drama. Hans Kunst hviler paa
et Standpunkt mellem Romantik og
Naturalisme. Fra 1906 tilhører han den tyske
Nationalscene i Berlin. — Hans Hustru, Teresina,
født Geszner, under hvilket Navn hun altid
optraadte, er født 3. Juni 1865 i Vicenza. Skønt
Tysk ikke var hendes Modersmaal, lykkedes
det hende over mindre Scener 1886 at arbejde
sig frem til Deutsches Theater, men allerede
1904 trak hun sig tilbage. Roller fra tysk
klassisk Drama som Gretchen, Klärchen, Käthchen
og endog Shakespeare’s Lady Macbeth og
Desdemona udførte hun som en udpræget
Repræsentant for den idealistiske Retning i tysk
Skuespilkunst.
R. N.
Sommeslaget [’såm-]. Under den langvarige
Stillingskrig 1914—18 skar de to Modstanderes
Fronter en lang lid Sommefloden under en
omtr. ret Vinkel, og Flodens Bredder var som
Følge heraf Skueplads for talrige Kampe,
hvoraf fl., bl. a. Kampene 23. Septbr—6. Oktbr 1914,
havde Karakter af betydelige Slag.
Betegnelsen »S.« anvendes dog i Alm. om den
Rk. Kampe, som affødtes af den store fr.-eng.
Offensiv 1916 mod den tyske Vestfront paa
begge Sider af Sommefloden, og som begyndte
24. Juni, varede hele Sommeren og først fandt
deres endelige Afslutning 18. Novbr. Det drejer
sig altsaa her ikke om et enkelt Slag i alm.
Forstand; thi i hele det omhandlede Tidsrum
hvilede Kampen næppe en eneste Dag. Efter
en voldsom Optakt, som varede fra 24. Juni
til 5. Juli, kom der vel Perioder, hvor Kampen
aftog i Voldsomhed, men kun for atter at
blusse op til yderste Intensitet. Til Tider
bestod Slaget kun i mindre Kampe om
Landsbyer og Skove, ell. i at Trommeilden laa over
Skyttegravene og sled paa Forsvarernes
Nervekraft, men til andre Tider, naar Franskmænd
og Englændere satte et af deres mange store
Angreb ind, steg Kampvirksomheden atter til
kæmpemæssige Former, strakte sig da over
store Dele af Fronten paa begge Sider af
Somme og krævede uhyre Indsats af Tropper
og Materiel.
Tyskernes Stilling i Sommeren 1916, da dette
Kæmpeslag tog sin Begyndelse, var alt andet
end god: Deres Angreb paa Verdun var gaaet
i Staa, og paa Østfronten og i Italien stod det
heller ikke særlig godt til. Kampene paa
Vestfronten var blevet til en Fæstningskrig, der
strakte sig fra Kanalen til den schweiziske
Grænse. I en saadan Kamp maatte tekniske og
materielle Forhold øve en afgørende Indflydelse,
og netop paa disse Omraader havde
Vestmagterne efterhaanden faaet et føleligt Overtag,
og netop i Sommeslaget traadte denne
Vestmagternes Overlegenhed frem i fuld Belysning.
Allerede 14. Febr 1916 blev der ved en
Konference mellem den fr. og eng. Øverstbefalende
taget Beslutning om at angribe den tyske Front
N. og S. for Sommefloden, saaledes at selve
Stormløbet ansattes til 1. Juli. Imidlertid kom
Tyskernes Angreb paa Verdun, Offensiven blev
derved endnu mere nødvendig, og der
pressedes fra forsk. Side paa for at fremskynde
Angrebet. Men Joffre, der ikke havde en blot og
bar Aflastningsoffensiv, men et stort afgørende
Angreb for Øje, stod urokkelig fast paa først
at sætte Angrebet ind 1. Juli. Store
Forberedelser var nemlig nødvendige og blev ogsaa trufne:
et uhyre Artilleri, Ammunition og alle Slags
Forraad blev samlet bag Fronten, men
Opgaven at gennembryde den tyske Front var
ogsaa af tilsvarende Omfang. De tyske
Stillinger paa begge Sider af Somme var meget stærkt
udbyggede: 2 Forsvarslinier 2—4 km bag
hinanden, hver Stilling bestaaende af fl. Rækker
Skyttegrave, bombesikre Rum, indtil 40 m
brede Pigtraadshegn o. s. fr.
De tyske Tropper ved Somme — ialt 12
Divisioner — kommanderedes af General v.
Below. Paa Angribernes Side førtes de fr.
Tropper, der kæmpede S. for Somme, af General
Foch, de eng., der kæmpede N. for Somme, af
General Haig. Opr. havde man tænkt sig at
aabne Angrebet med 39 fr. og 25 eng.
Divisioner, men Verdunkampene havde slidt saa meget
paa de allieredes Kræfter, at Angrebet kun
kunde begyndes med 16 fr. og 19 eng.
Divisioner. 24. Juni aabnedes Slaget ved en voldsom
Artilleriforberedelse, der varede indtil 30. Juni.
Uhyre Mængder af Ammunition sendtes mod de
tyske Stillinger, der led ganske overordentlig.
Da Stormen blev sat ind 1. Juli, var de tyske
forreste Liniers Modstandskraft paa mange
Steder allerede brudt. Franskmændene, der
angreb paa en Front af 12 km S. f. Somme, løb
da ogsaa de tyske Stillinger mellem Maricourt
og Soyécourt over Ende og trængte frem til i
Nærheden af Peronne; alt gik glat, saa længe
man endnu var inden for egne Kanoners
beskyttende Masseild; men da man skulde videre,
stødte Angriberne paa ny og kraftig Modstand.
Artilleriet blev trukket frem, men ikke blot var
Vanskelighederne i saa Henseende store, men
Artilleriet kom ind i nyt Terrain, hvor dets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
