Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sonet - Sonfjället - Songariet - Songhay - Songka - Soning - Sonne, Carl Edvard - Sonne, Hans Christian - Sonne, Jørgen Valentin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
haft mange Landsmænd til Efterfølgere, om just
ikke i den Grad som Petrarca i sit Fædreland.
Portugisernes bedste S. er digtede af selve
Camões og i 19. Aarh. af Anthero de Quental. I
Frankrig forsøgte Ronsard og hans Fæller
(Plejaden) at gøre Propaganda for S. i 16. Aarh.;
deres S. er efter Sprogets Karakter — som i de
germanske Sprog — til Dels med mandlige Rim,
men dog ikke i Alexandrinere, hvad senere fr.
Digteres oftest er; nogen stor Bet. har S. dog
ikke faaet for fr. Poesi, om end Musset, Sully
Prudhomme, Soulary, Hérédia, Samain o. a. har
benyttet Formen med Held, skønt ikke efter
dens ital. metriske Skema. Heller ikke den eng.
S. svarer sædvanligvis ganske til den ital. Form,
men store Digtere har her saa tit lagt et
vægtigt poetisk Indhold i dens modificerede
Strofebygning, at man maa fremhæve Englands Litt.
som en af dem, hvori de skønneste S. er
frembragte: vi nævner Surrey, Shakespeare,
Spenser, Milton og Wordsworth. Tysklands Litt. har
at opvise kluntede Forsøg i S. allerede i 17.
Aarh. (M. Opitz); fra den klassiske Tid har man
nogle skønne S. af Goethe, men det var dog
først den romantiske Skole, der bragte
Digtformen i Mode, i den Grad, at man kan tale om
et formeligt Sonetraseri i Beg. af 19. Aarh. I
Danmark lavede man engang imellem S. efter
fr.-tysk Snit, som man bedst kunde (d. v. s.
højst tarveligt), i 17. Aarh., f. Eks. Hans
Mikkelsen Ravn’s om Slagelse og P. Syv’s
»Klinge-Vers« til en gerrig; Romantikken blev imidlertid
ogsaa i dette Land den Periode, da den elegante
og klangskønne Strofeform ret fik Indpas. Fra
omtr. 1800 har mangen dansk Digter skrevet
værdifulde S.: Schack Staffeldt og
Oehlenschläger, Christian Winther og Poul Møller, F.
Paludan-Müller og Aarestrup, Ploug og E. v. d.
Recke. Sidstnævnte har endog digtet en
Sonetkrans ligesom de tyske Romantikere. Norges
ypperste Sonetdigter er Welhaven med den
satiriske Cyklus »Norges Dæmring«. I Sverige var
det som andensteds 19. Aarh.’s Romantikere, den
fosforistiske Skole, som kastede sin Kærlighed
paa S.; Atterbom og Nicander er fra denne
Periode at nævne, fra en senere Tid Snoilsky.
E. G.
Sonfjället [so.nfjælət], Bjergparti i
Härjedalen, Nordsverige, 1249 m. Den isolerede
Beliggenhed har givet S. Navnet »Härjedalens Hjerte«.
Siden 1910 findes her en 27 km2 stor
Nationalpark, hvis Oprettelse er sket med særlig
Henblik paa Iagttagelser ang. Skovgrænsens
Forskydning. Omraadet udgør en Del af Hede
Kronopark og har ikke hidtil været besøgt af
Rener. Bjørnen findes endnu bofast her.
M. H-n.
Songariet, d. s. s. Dsungariet.
Songhay, Sonrhai, Negerfolk, c. 2 Mill.
stort, i det vestlige Sudan langs begge Bredder
af Niger fra Timbuktu til Sokoto-Flodens
Udløb; de findes dog ogsaa længere mod Vest
indtil Massina og i Oaser i det sydlige Sahara.
Tidligere var det et mægtigt Folk, men spiller nu
ingen politisk Rolle.
C. A.
Songka (Sangkoi, Røde Flod), Flod i
den fr. Koloni Tonkin, udspringer under Navnet
Hotukiang i den kin. Prov. Jynnan, bliver
sejlbar ved Byen Manhau og løber ind i Tonkin,
hvor den optager Songbo (Sorte Flod), som
udspringer i Kina under Navnet Papien, samt
Lokiang (Hvide Flod). Neden for Sammenløbet
med denne Biflod begynder det store Delta,
hvis Arme udmunder i Hainan-Bugten. S. er
sejlbar et Stykke ind i Kina. I Deltaet ligger
Tonkins Hovedstad Hanoi og Havnestaden
Haiphong.
M. V.
Soning, se Erstatning.
Sonne, Carl Edvard, dansk
Kobberstikker, f. i Birkerød 1. Decbr 1804, d. i Kbhvn 3.
Jan. 1878, var Søn af en Gravør, af hvem han
modtog den første Vejledning i Brugen af
Gravstikken; samtidig tegnede han paa
Kunstakademiet og under J. L. Lund og udstillede 1826 6
Blade Konturer paa Charlottenborg. 1828 rejste
han til Italien og arbejdede i Parma under den
berømte Kobberstikker Toschi, først som Elev,
dernæst som Medhjælper, især ved
Udarbejdelsen af et stort Galeriværk; senere deltog han i
Turin i et lgn. Arbejde. Han blev i Italien hele
18 Aar og hjemsendte i den Tid flere anselige
Blade, saaledes et Stik efter et Slagstykke af
Wouwermann og et efter Rafael’s Portræt af
Pave Julius II; efter 1847 at have taget Ophold i
Kbhvn ståk han Juel’s bekendte Billede af
Kunstneren med sin Hustru foran Staffeliet
(udstillet 1851); derpaa fulgte foruden enkelte
Blade efter Ernst Meyer, Carl Bloch o. fl. saa
bekendte Ting som »Den Gerrige« efter N.
Simonsen, »En lille Pige med en Kat« efter
Marstrand, »Luther paa Rigsdagen i Worms« efter
Adam Müller, »De smaa Naboer« efter Exner
og »Slaget ved Fredericia« efter J. Sonne. Flere
af hans Værker er udgivne som Medlemsblade
af Kunstforeningen og har derved faaet ikke
ringe Udbredelse; et enkelt af dem, »Abbaten
og de unge Piger« efter Ernst Meyer, er udført
i »Sortekunst« og hører ved Siden af Stikket
efter Juel til hans smukkeste Arbejder. S. var
en meget samvittighedsfuld og nøjagtig
Gengiver af sine Forbilleder og førte sin Gravstik
med Sikkerhed, men gennemgaaende nøgternt
og tørt og uden synderlig Sans for Clairobscur
og Stofkarakteristik.
(S. M.). L. S.
Sonne, Hans Christian, f. 16. Aug.
1817, d. 26. Jan. 1880, dansk Andelsmand, blev
Student 1836, cand. theol. 1841, 1845 Præst i
Møgeltønder, 1864 i Thisted, 1875 i Store og
lille Fuglede. I Thisted søgte S. at ophjælpe
Arbejdernes og Fiskernes økonomiske Kaar,
Midlet hertil fandt han ved at overføre
»Rochdale-Pionerernes« Virksomhed til Danmark;
Resultatet af hans Bestræbelser var Oprettelsen
af den første danske Brugsforening i Thisted i
1866. S.’s Brochure »Om Arbejderforeninger«
bidrog stærkt til Oprettelse af Brugsforeninger
andre Steder i Landet; allerede 1871 sluttede
de da bestaaende Brugsforeninger sig sammen
i en Fællesforening under Ledelse af S. Efter
nogle Aars Stagnation tager Bevægelsen igen
Fart, efter at Fællesforeningen i 1896 var
reorganiseret som »Fællesforeningen for Danmarks
Brugsforeninger«.
Sv. N.
Sonne, Jørgen Valentin, dansk Maler,
Broder til C. E. S., f. i Birkerød 24. Juni 1801, d.
i Kbhvn 24. Septbr 1890. Fra Barn stærkt
interesseret for Militærvæsen; optagen paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
