Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sondén, Per Adolf - Sonderbund - sondere - Sondershausen - Sondrio - Sonegalt - Sonet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har han nedlagt i den fortjenstfulde
Omarbejdelse af Hammersköld’s »Svenska Vitterheten«
(1833), men desuden har han udarbejdet
fortrinlige Udgaver af Frese’s (1826), Bellman’s
(1835—36), Stagnelius’ (1836), Lidner’s (s. A.),
Vallenberg’s (1836—39), Bergklint’s (1837) og
Kéxel’s (1837—38) litterære Skrifter; desuden
har han udarbejdet gode Biografier over Olaus
og Laurentius Petri (i »Theophrosyne«, 1823
og 1825), har sammen med Palmblad og
Wieselgren grundlagt og flittigt skrevet i »Biografiskt
lexikon«. Endelig har han virket ved Overs.,
»Luther’s skrifter i urval« (10 Bd, 1828—31),
Skrifter af F. Strauss m. fl., samt ved Udg. af
Virgilius, Sallustius og Cornelius og har tillige
til talrige Blade og særlig Tidsskrifter leveret
en Mængde Recensioner og Afh., og selv om
hans Forskning ikke just er rig paa ny
Synspunkter, har den Bet. ved sin Grundighed.
O. Th.
Sonderbund [’zåndərbont], se Schweiz.
sondere, undersøge med Sonde.
Sondershausen [zåndərs’ha^uzən], By i den
tyske Fristat Thüringen, tidligere Hoved- og
Residensstad i Fyrstendømmet Schwarzburg-S.,
ligger 45 km N. f. Erfurt i en smuk, bjergfuld
Egn ved Wippa og har (1919) 13222 Indb.
(Garnison). S. har et fyrsteligt Slot (1540) med
Samlinger og Park, 3 evangeliske og en katolsk
Kirke, Synagoge, Gymnasium, Seminarium samt
Kornhandel, Uldvarefabrikation og
Kalisaltbjergværker. Mod Syd paa Hainleite ligger
Jagtslottet Possen, mod Vest Frauenberg. S.
skal være grundet 525, kom 1295 under
Greverne af Hohnstein og tilfaldt 1356 som Arv
Greverne af Schwarzburg.
(Joh. F.). O. K.
Sondrio [’sondrio]. Provins i Norditalien,
grænser mod NØ. til Tyrol, mod N. og V. til
den schweiziske Kanton Graubünden, mod Syd
til de ital. Prov. Como og Brescia og mod SØ.
til Bergamo. Arealet er 3194 km2 med (1921)
131408 Indb. ell. 41 pr km2. S. er en udpræget
Alpeprovins, der bestaar af Dalen om øvre
Adda, Val Tellina ell. Veltlin, med dens
Sidedale samt det N. f. Lago di Como liggende
Dalsystem om Mera og Liro. Nordgrænsen til
Schweiz dannes af den alpine Hovedkæde og
har paa fl. St. mægtige Partier af evig Sne.
Sydgrænsen dannes af de fra V.—Ø.
forløbende Bergamasker Alper. Udgangen af Provinsens
Hoveddalstrøg Val Tellina og dettes nordøstlige
Forgreninger Val di Sotto og Val Viola er mod
V. ved Lago di Como, hvis Nordende hører til
S. Over Alperne fører herfra mod NV. Passet
Splügen, mod NØ. Stilfser Joch og mod N.
Passene Maloja og Bernina. Provinsen er kun i
ringe Grad opdyrket, men dækkes for største
Delen af Skov og Græsgange. Den
Kulturplante, der spiller størst Rolle, er Kartoflen.
Desuden avles en Del Hvede, Majs, Kastanjer
samt en Vin, der er særdeles god og udføres til
Schweiz, hvor den kendes under Navnet
Veltliner. Foruden Vin udføres aarlig Kokoner af
Silkeorme samt Tømmer og Brændsel.
Kvægavlen er af endnu større Vigtighed end
Kornavlen, og der udføres aarlig en Del levende
Kvæg, Kød, Mælk, Smør samt Ost. Af Mineraler
frembringes i S. Jern og Bly samt Granit, Skifer
og Kalksten. Desuden har S. fl. Mineralkilder,
af hvilke nævnes Santa Caterina, Madesimo,
Masino samt Bormio, der i de senere Aar er
blevet det nordlige Italiens mest søgte
Badested og klimatiske Kursted. Industrien er
ringe. Der findes fl. Garverier, nogle faa Bomulds-
og Silkespinderier samt et Par store
Ølbryggerier i S. og Chiavenna. Fra Colico paa den
østlige Bred af Lago di Como fører en
Jernbanelinie langs Mera til Chiavenna og en Linie
gennem Val Tellina og derfra over
Bernina-Passet til Engadin-Dalen. Provinsen danner
kun een Kreds S., der deles i 78 Kommuner.
Hovedstaden S. ligger 95 km NNØ. f.
Milano, 1 km fra den nordlige Bred af Adda og
347 m o. H. (1921) 9575 Indb. S. ligger ved
Malero paa det Sted, hvor Val Malenco gaar
over i Val Tellina, og har snævre Gader og
høje, mørke Huse, samt et gammelt Citadel,
der nu er Kaserne, Teater, Gymnasium og
tekn. Skole. I Omegnen dyrkes udmærkede
Vinsorter. Luft- og Kursted.
(H. P. S.). C. A.
Sonegalt (oldn. sonargǫltr ltr), Offergalt, skal
særlig være ofret om Julen, og Løfter om
fremtidig Stordaad skal være aflagte med Haanden
paa dens Hoved. Navnet sonr betegner maaske
fra først af kun »Svin«, dernæst »Offergalt«,
og »-galt« er da føjet til som en tydeliggørende
Gentagelse.
(A. O.). G. K-n.
Sonet, af ital. suono, Klang (man har derfor
ogsaa undertiden villet bruge Benævnelsen
»Klangdigt« e. l. derom i ikke-romanske Sprog),
er en metrisk Form, der har spillet en meget
stor Rolle i Poesiens Historie. Det er en strofisk
Form, bestaaende af 4 mindre, sammenhørende
Strofer, de to første paa 4 Linier (»Kvartetter«),
de to sidste paa 3 (»Terzetter«). Som den
sædvanligste Rimstilling kan vistnok betragtes ABBA
ABBA CDC DCD; men især i Terzetterne kan
der være megen Afveksling i Henseende til
Rimstilling. Femfodede Jamber er normalt og opr.
dens Versemaal (i fr. S. dog hyppigst den
uundgaaelige Alexandriner), og i de sydeuropæiske
Sprog, hvor S. opr. hører hjemme, er Rimene
sædvanlig helt igennem kvindelige. En egen Art
S. er den »med Hale«, navnlig brugt i Italien i
ældre Tid til komisk og satirisk Poesi (f. Eks.
Burchiello): nogle Linier, kortere ell. længere, i
Alm. 3, er her føjede til de opr. 14. Sonetkrans
er en kunstfærdig Sammenstilling af 15 S.,
sammenhørende i Indhold; den sidste,
Mestersonetten, er dannet af de 14’s Begyndelseslinier,
og af de foreg. 13 S. begynder enhver med den
forriges Slutningslinie. — Hvad S.’s Historie
angaar, stammer Versformen fra Italien, og
Italienerne gav Stødet til dens Anvendelse i andre
Litteraturer. Der var digtet et ikke ringe
Antal ital. S., før Dante skrev sine (til Dels meget
smukke); men det var Petrarca, som bragte den
ital. S. til Fuldkommenhed og blev Mønster
derved. Siden hans Tid er Tallet af S. i Italiens
Digtekunst uoverskueligt: hvilken ital. Digter
har ikke skrevet S.? kan man omtr. rolig
spørge, og det gælder om alle Litteraturperioder;
endog i Dialekt har man digtet saadanne (f.
Eks. G. G. Belli’s rom.). Fra Italien kom S. til
Spanien, hvor Markien af Santillana i 15. Aarh.’s
1. Halvdel var den ældste Sonetdigter; han har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
