Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spangenberg, August Gottlieb - Spangenberg, Gustav og Louis - Spangereid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spangenberg [’∫paŋənbærk], August
Gottlieb, herrnhutisk Teolog, f. 14. Juli 1704, d.
18. Septbr 1792. Han studerede i sin Ungdom
Jura og Teologi, kom i Forbindelse med
Zinzendorf og blev stærkt paavirket af ham. Gennem
Zinzendorf fik han Tilbud fra Danmark om en
Stilling som teol. Prof. og Hofprædikant i
Kjøbenhavn, men han afslog Tilbudet, og i St f.
tog han 1732 mod et Embede i Halle som
Medlem af det teol. Fakultet og Leder af Skolen i
Francke’s Vajsenhus. Men kun nogle Maaneder
var han der, fordi hans Herrnhutisme nu
traadte klarere frem, og den tiltalte ikke de
Styrende. Han blev afskediget og maatte drage
bort. Derefter sluttede han sig helt til
Zinzendorf og helligede Brødremenigheden alle sine
Kræfter. I mange Aar var han stadig paa
Rejser for at visitere de herrnhutiske Menigheder
ell. tale deres Sag hos Landsherrerne, og han
besøgte ikke alene en Række af Europas Stater,
men var gentagne Gange i Amerika. 1733 var S.
i Kbhvn og virkede for Missionen paa St Croix.
Han var en betydelig Organisator, og i
Ordningen af Brødremenighedens Ledelse har han
væsentlig Andel. Men han var ogsaa en
fremragende Teolog og er Herrnhut’s egl.
Dogmatiker. Hans Hovedskrift paa det dogmatiske
Omraade er Idea fidei fratrum (1779). Ogsaa
Zinzendorf’s Biografi har han skrevet
(1772—75) i et stort Værk i 8 Dele.
A. Th. J.
Spangenberg [’∫paŋənbærk], 1) Gustav,
tysk Maler, f. 1. Febr 1828 i Hamburg, d. 19.
Oktbr 1891 i Berlin. Han studerede først under
H. Kaufmann i Hamburg, senere i Antwerpen
og særlig i Paris (bl. a. under Couture). Det
maleriske blev dog aldrig hans Styrke, men
hans Kunst er ofte i Besiddelse af sikker
Tegning og god psykologisk Karakteristik. Den
tyske Renaissance (Dürer og Holbein) var hans
kunstneriske Forbillede. En stor Del af hans
Genre- og Historiebilleder behandler ogsaa
Reformationstiden, saaledes Luther-Billederne
(»Junker Luther« [1866, Leipzig-Mus.],
»Luther’s Indtog i Worms«, »Luther oversætter
Biblen«), »Hans Sachs« (1871) m. v. Det store
»Dødens Tog« (1876, Berlins Nationalgaleri)
blev hans populæreste Værk. Andre:
»Kvinderne ved Kristi Grav« (1880), fire Væg-Billeder
i Halle-Universitetets Forhal (1884—87) m. m.
2) Louis, f. 1824 i Hamburg, d. 17. Oktbr
1893 i Berlin, Broder til ovenn. G. S. — S., der
virkede i Berlin, har malet talrige Landskaber,
og Arkitekturstykker (saaledes i Hamburgs
Kunsthalle), bl. a. fra Syden (»Akrokorinth«,
»Athens Akropolis«, »Neptuns Tempel i
Pæstum«, »I Engadin« [1878] etc.). For
Charlottenburgs tekn. Højskole og Bjergakademi i Berlin
udførte han Vægbilleder.
A. Hk.
Spangereid [’spaŋəræ^id] Herred, Mandal
Sorenskriveri, Vest-Agder Politidistrikt,
Vest-Agder Fylke, 63,3 km2, hvoraf 0,8 km2
Ferskvand med (1920) 1510 Indb., altsaa 24 Indb. pr
km2 Land. S., der tillige udgør S. Sogn under
Sør-Audnedal Præstegæld, omgives af Lyngdal
og Sør-Audnedal Herreder, hvorhos det mod Syd
grænser til Havet. S. bestaar af Halvøen Neset,
paa hvilken Lindesnes (s. d., 57° 58′ 43″ n. Br.),
det sydligste Punkt af Norges Fastland, ligger.
Dernæst hører til Herredet en Del af Landet
omkr. Lenefjordens sydlige og Grønsfjordens
inderste Del samt nogle Øer. Det smalle og lave
Eid, der forbinder Halvøen med det øvrige
Fastland, kaldes S. og har saaledes givet
Herredet sit Navn. Halvøen har en Længde af vel
11 km. Den er bredest paa Midten, nemlig c.
4,5 km. Paa Vestsiden er Halvøens
Kyststrækning stejl samt uden Fjorde og Bugter, medens
Østkysten er mere udtunget. Halvøens højeste
Punkt er Midbøkniben (193 m) i det nordligste
Parti af samme; Herredets højeste Punkt er
Hesteheia (207 m) i Herredets nordligste Del.
Selve S. er paa det smalleste kun 500 m bredt
og hæver sig kun c. 3 m o. H. Der har flere
Gange været Planer oppe om at gennemskære
dette Eid med en Kanal, saaledes at Baade og
mindre Skibe kunde undgaa den ofte vanskelige
Sejlads forbi Lindesnes. En saadan
Gennemskæring har endog for længere Tid siden været
paabegyndt; men Arbejdet blev snart igen
nedlagt. Herredets Kyststrækning er c. 48 km lang.
Af Fjorde kan paa Halvøens Østside nævnes
den c. 3,5 km lange Remesfjord, der beskyttes
mod Havet af Imsøerne. Fjorden kan betragtes
som en meget rummelig og god Havn, der kan
benyttes af endog meget store Skibe. Noget
længere mod V. ligger de ogsaa ganske korte
Fjorde Njervefjorden, Kirkevaagen og
Ramlandsvaagen. Paa den anden Side af
Lindesneshalvøen ligger, som nævnt, Lenefjorden og
Grønsfjorden, hvilke forbindes med det trange Sund
Jaasund. I dette, der er temmelig grundt, er der
ofte en meget stærk Strøm. Af Herredets Øer
bør foruden de ovennævnte Imsøer ogsaa
nævnes den noget S. f. liggende Øgruppe Vaarøerne
(Indvaare og Udvaare). Af Elve findes ingen
nævneværdige. Af Vande er der c. 10, hvilke
alle er ganske smaa. Dyrkbart Land af nogen
Betydning findes kun paa Halvøen S. Herredet
er sparsomt forsynet med Skov; men det kan
dog aarlig afsætte en Del Ved, da der inden
for Herredet selv saa godt som udelukkende
benyttes Tørv til Brændsel. Der findes mange
gode Tørvmyrer. Af Arealet er 4,48 km2 Ager
og Eng, 1,16 km2 Skov, 0,84 km2 Ferskvand,
Resten er Udmark og Myr. Fiskeri foregaar i
nok saa stor Udstrækning. Af Veje bør nævnes
en Bygdevej, som fra Sør-Audnedal Herred over
S. fører ud til Lindesnes Fyr, hvilken Vej har
et Par Forgreninger paa Lindesneshalvøen og
en Sidelinie til Lenefjorden. Gaardene er
gennemgaaende smaa; bl. de største kan nævnes
Reme, Møgedal, Njerve, Midbø, Fleseland og
Fladstad. Den meste Bebygning findes paa selve
S., hvor ogsaa Kirken ligger. Inden for
Herredet er 2 Strandsteder Høllen paa Østsiden af
S., og Aavigen ved den østlige Del af Herredets
Kystlinie. Paa Sydspidsen af ovennævnte Halvø
ligger Lindesnes Fyr, oprettet 1655, ombygget
1915 til et 16,1 m højt Jerntaarn, som 1920 fik
Taagesirene. Lyset er fast med et Blink hvert
Minut, dets Højde o. H. er 50,1 m og
Lysstyrken for fast Lys 1700 og for Blinklyset 124000
Normallys, og Lysvidden for det faste Fyr er
15,0 og for Blinket 19,3 Kvartmil. Antagen
Formue 1923 var 2,9 Mill. Kr. og Indtægt 625000
Kr. (Litt.: »Norges Land og Folk«: Amund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
