Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum / 992 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spangereid - Spangotit - Spanheim, Ezechiel v. - Spani, Prospero - Spaniel - Spanien - Spanien (Terrain)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Helland, »Lister og Mandals Amt« [Oslo
1903]).
(P. N.). M. H.

Spangotit, et sjældent Mineral fra Cornwall
og Arizona, udmærker sig ved sine
mørkegrønne, pyroelektriske Krystaller, som tilhører den
romboedrisk-hemimorfe Krystalklasse. S.
bestaar af vandholdigt Aluminium-Kobber-Sulfat,
med lidt Klor. (N. V. U.). O. B. B.

Spanheim [’∫pa.nha^iml, Ezechiel v., tysk
Oldtidsforsker og Diplomat, f. i Genève 18.
Decbr 1629, d. i London 25. Novbr 1710. Hans
Slægt stammede fra Pfalz, men hans Fader var
teol. Prof. i Genève, og Sønnen blev allerede
1649 hans Efterfølger. Senere kom han til
Heidelberg som Opdrager for Kurfyrstens Søn og
slog nu ind paa Oldtidsstudierne. Paa en Rejse
til Italien lagde han sig efter Numismatikken
og udgav Dissertationes de præstantia et usu
numismatum antiquorum (Rom 1664 og oftere).
Han traadte senere i brandenburgsk Tjeneste
som Gesandt i Paris 1680—89 og 1698—1701. I
denne Egenskab skrev han interessante
Indberetninger om Forholdene i Frankrig. Forholdet
mellem Frankrig og Brandenburg var imidlertid
spændt, og S. beskyttede de forfulgte
Hugenotter, ligesom han, da han var tilbagekaldt under
den pfalziske Arvefølgekrig, blev udnævnt til
Leder for de fr. Kolonisationer i Brandenburg.
Han fortsatte ogsaa sine Oldtidsstudier, bl. hvis
Frugter kan nævnes hans Udgave af Julian
(Leipzig 1696), Bemærkninger til Kallimachos’
Hymner (Utrecht 1697) og til Aristofanes’
Komedier (London 1709) samt hans Orbis
Romanus (London 1704). Fra 1701 til sin Død var
han brandenburgsk Gesandt i London.
H. H. R.

Spani, Prospero, kaldet Clementi,
ital. Billedhugger (c. 1500—84), Elev af
Farbroderen Bartolommeo S., uddannet under
Paavirkning af Michelangelo, virkede hovedsagelig
i sin Fødeby Reggio. Saaledes findes i
Domkirken der hans Hovedværk, det skønne
Gravmæle for Biskop Ugo Rangoni (1561—67), hvor
den siddende Figur, Putti og Relieffer tydelig
viser Indflydelse fra Michelangelo’s Stil,
samtidig med, at der er et Skær af frisk og
indtagende Naivitet over dem. Denne Blanding af
den rom. Skoles Storladenhed med den fine
Mildhed og Følelsesinderlighed, som var
lombardisk Kunsts Særkende, træffes ogsaa i
andre Værker af S., saaledes i de tre Statuetter
paa det som et kolossalt Timeglas formede
Gravmæle (1560) for Cher. Sforzano og i de liggende
Skikkelser Adam og Eva (anbragte paa Kirkens
Facade) og de hellige Grisanto og Daria (alle
i Domkirken i Reggio). Af andre Værker
anføres: Gravmælet over Bern. Prati (d. 1542)
med to sørgende Kvindeskikkelser (i Krypten
i Domkirken i Parma) og Statuerne af Lepidus
og Herkules (Pal. Reale, Modena), Gravmæler
i S. Andrea i Mantua m. fl. (Litt.: Biografier
ved F. Fontanesi [1826] og R. Coteleni
[1903]).
(A. R.). A. Hk.

Spaniel [’spänj_ə£], se Hunde, S. 869.

Spanien, sp. España (hermed et Kort),
Kongerige i det sydvestlige Europa, udgør
Hovedmassen af den pyrenæiske Halvø og
grænser mod N. til den biscayiske Bugt og
Frankrig, mod Ø. og S. til Middelhavet, mod V. til
Atlanterhavet og Portugal. Navnet stammer fra
Oldtidens Hispania, som dog omfattede hele den
pyrenæiske Halvø. Til Kongeriget S. hører i
administrativ Henseende Øgrupperne
Balearerne og Pityuserne, der tilsammen udgør
Provinsen Baleares med 5014 km² og (1923) 342462
Indb., samt de Canariske Øer i Atlanterhavet
(7273 km² med [1923] 447755 Indb.) og endelig
Byen Ceuta i Nordafrika, som administrativt
hører under Prov. Cádiz. Iberegnet Baleares,
men fraregnet de to andre Omraader har S. et
Areal paa 497390 km² med (1923) 21262651 Indb.

Oversigt over Indholdet.
	Side
Terrain	992
Klima	995
Plantevækst og Dyreliv	996
Befolkningsforhold	997
Statsforfatning og -forvaltning	999
Finansvæsen	999
Hær og Søværn	999
Mønt, Maal og Vægt	1001
Trafikforhold	1001
Industri	1002
Handel og Omsætning	1003
Landbrug	1004
Andre Næringsveje	1005
Undevisningsvæsen	1005
Sprog	1007
Litteratur	1008
Kunst	1018
Teater	1023
Historie	1024

Terrain.

Kysten mod N. og NV. er dannet ved Brud.
Havdybden synker meget hurtig til lidt over
100 m, derefter kommer en smallere ell.
bredere Terrasse indtil henimod 200 m, hvorefter
Havbunden med en stejl Skraaning falder ned
til Dybder paa omkr. 3000 m. I Pliocentiden laa
Landet højere end nu og har siden sænket sig,
saaledes at Havet er trængt ind i
Fjordmundingerne og har omdannet disse til Fjorde, der
afgiver fortrinlige Ankerpladser. Særlig rigt
indskaaret er Kysten af Galicien, S.’s
nordvestlige Landskab. Alle disse ypperlige Havne har
dog væsentlig kun lokal Bet., bl. a. som
Fiskerihavne. For Handelen har de ringe Værdi, da
de mangler Opland med rig Produktion og
deraf flg. Købeevne. Den besværlige Forbindelse
med Indlandet vilde dog med Nutidens Teknik
spille en ringere Rolle, end den gjorde i
Fortiden. Bilbao har hævet sig over de andre
Kystbyer ved Omegnens Rigdom paa Jernmalm.
Mange Steder paa Nordkysten findes mindre
Fremspring, i Læ af hvilke Kyststrømmen har
aflejret Sand og dannet smaa Strækninger af
flad Sandstrand, som p. Gr. a. deres buede
Kystlinie kaldes Conchas (Muslingeskaller). Ved
mange af dem er der vokset Badesteder op,
yndede Sommeropholdssteder for rige
Spaniere. Mod SV. mellem den portug. Grænse og
Cadiz-Bugten er Kysten lav og sandet, udlignet
af Kyststrømmen. Floderne har dybe,
tragtformede Mundinger; saaledes danner Odiels
Munding Huelvas fortrinlige Havn. Mellem
Mundingerne af Odiel og Guadalquivir ledsages
Kysten af et bredt Klitbælte, Arenas Gordas, bag
hvilket der findes vidtstrakte Sumpe, vekslende
med Pinjeskov paa de Steder, hvor Terrainet
er lidt højere. Guadalquivirs nedre Løb er
sejlbart indtil Sevilla, og kort S. f. Flodens
Munding danner Bugten ved Cadiz en fortrinlig
Ankerplads. Ved Gibraltar-Strædet træder
Højlandet helt ud til Kysten; her ligger Punta
Meroqui, Europas sydligste Punkt, og lidt længere
mod Ø. danner Gibraltar-Bugten en velbeskyttet
Ankerplads. Ved Middelhavet fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>