Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spanien (Plantevækst og Dyreliv) - Spanien (Befolkningsforhold)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Buske. Den aragoniske Slette er opr. Steppeland,
af hvilken dog den største Del er indtagen til
Dyrkning med eller uden Overrisling. Paa
saltsvanger Jord vokser tykbladede Buske af
Salturtfamilien, medens der paa Jord, som ikke er
saltsvanger, er bevaret Smaapletter af
Græssteppe, hvor Lygeum Spartum og Macrochloa
tenacissima er de hyppigste Græsser. I de
kataloniske Kystbjerge vokser Skove af Steneg og
Korkeg med Undervegetation af stedsegrønne
Buske. Paa lavere Niveau mangler i Reglen
Træerne, og Buskene danner Krat (Makier).
Den gammelkastilianske Slette er S.’s
Kornkammer. Den største Del af Landet er Hvede-
og Bygmarker, mellem hvilke man ser de
nøgne Brakmarker, hvor Faarehjorderne afæder
hver Ukrudsplante, som spirer frem. Langs
Floderne dyrker man med kunstig Vanding
forskellige Havesager, stedvis ogsaa Hør og Hamp.
Opr. har den største Del af Landet været
Græssteppe. I det hele staar Vegetationen nærmere
Mellemeuropa end Sydeuropa, men enkelte
Steder findes dog mediterrant Plantesamfund,
sammensat af Middelhavsfloraens haardføreste
Arter. I Sierra Guadarama findes megen
Fyrreskov, medens løvfældende Skov er overvejende
paa de vestlige Bjergrygge. Paa lavere Niveau
er Quercus tozza overvejende, paa højere
Niveau, hvor Nedbøren er større, er Egeskoven
blandet med Kastanjetræer. I Nykastilien er
Makien den naturlige Vegetationstype i de
vestlige Egne og paa Bjergryggene afløses
Makierne af Skove med Steneg og Korkeg. De mere
regnfattige Egne mod Ø. var opr. Steppe, og
der er endnu store Strækninger, som ikke er
taget ind til Dyrkning. Hvor Jorden bestaar af
gips- og saltholdig Mergel, er Lygeum Spartum
det hyppigste Steppegræs, paa mindre saltrig
Bund er Macrochloa tenacissima dominerende.
En Overgangsform mellem Maki og Steppe, de
saakaldte Tornillares, er ogsaa alm. Den er en
lav Vegetation af Buske, af hvilke de fleste er
læbeblomstrede. De giver hele Landet en stærk
Aroma, som man ikke kan undgaa at lægge
Mærke til, selv om man med Iltoget farer
gennem det. Fra Plateauet breder Steppen sig ned
over det regnfattige Kystland mod Ø. Paa
Bjergene findes Tornillares, Makier af knæhøje
Cistusbuske, men ogsaa Makier af højere Buske.
Navnlig er Sydskraaningen af Sierra Morena
rig paa Maki, hist og her afbrudt af Skov, hvor
der vokser Steneg og Korkeg. Den største Del
af den andalusiske Slette er dyrket.
Hvedemarker, Olivenplantninger og Vinhaver veksler med
hinanden, og hvor Jorden overrisles, dyrkes
Oranger og Havesager. Paa udyrket Jord kan
træffes Smaapletter af Steppe eller Rester af
Makier, hvor Dværgpalmen er meget alm.
Hyppigst træffer man enkelte Dværgpalmer, som de
daarlige Plove er gaaet uden om, eller ogsaa
staar de paa forladte Marker, der benyttes som
Faaregræsgang. Paa fugtig Jord, navnlig ned
mod Kysten, træffes Pinjeskov vekslende med
Saltsumpe. I de lavere Dele af den bætiske
Cordillere baade paa den andalusiske og, den
mediterrane Side spiller Skov en underordnet Rolle.
Hvor den forekommer, er den i Reglen meget
aaben, næsten kun spredte Eksemplarer af
Steneg og Korkeg mellem Makibuskene. Makier
er meget udbredt og forekommer navnlig paa
Sydsiden som mandshøje Krat af et stort Antal
Arter af stedsegrønne Buske. Ogsaa de højere
Bjerge er skovfattige, men hist og her findes
dog Skove, dels af Naaletræer (Pinus pyrenaica
og pinaster, Abies pinsapo) og løvfældende
Træer, navnlig Kastanje og Eg (Quercus tozza).
Skovgrænsen dannes ved c. 2000 m af Pinus
pyrenaica.
Dyreverdenen er den sædvanlige europæiske,
som dog er blandet med en Del afrikanske
Former. I Pyrenæerne lever Bjørn, Ulv, Vildkat,
Gemse, Stenbuk og Murmeldyr. En særlig
Stenbukart forekommer i Sierra Nevada. Af de med
Nordafrika fælles Pattedyr nævnes
Panterlossen (Lynx pardina) fra Estremadura, Genetten
(Viverra Genetta), der træffes i Bjergegnene,
Hulepindsvin samt Gibraltar-Aben (Inuus
ecaudatus). Af Fugle har S. c. 400 Arter, blandt
hvilke der særlig i de sydlige Egne er mange
afrikanske. Saaledes nævnes Flamingoen, den
hvide Grib og Aadselgribben. Blandt S.’s 31 Arter
af Krybdyr er det store Flertal sydeuropæiske;
Andalusien er dog det eneste Sted i Europa,
hvor Kamæleonen træffes. Naar den ved
Kysterne levende Havskildpadde medregnes, har
S. ikke færre end 11 Skildpaddearter. Af
Padder forekommer 17 Arter. Antallet af Fiskearter
er heller ikke ringe. Leddyrverdenen har et
temmelig sydligt Præg og er kendt for sine
Skorpioner. (Litt.: A. Willkomm, »Die
pyrenäische Halbinsel«, I—III [Leipzig 1884—86];
G. Hellemann, »Die Regenverhältnisse der
iberischen Halbinsel« [»Zeitschr. der Ges. für
Erdkunde«, Berlin 1888]; A. Angot, Régime
des pluies de la Péninsule Ibérique [Annales
du Bur. Centr. Met. 1893, I]; M. Willkomm,
»Grundzüge der Pflanzenverbreitung auf der
iberischen Halbinsel« [Leipzig 1896]; J.
Brunhes, L’irrigation dans la Péninsule Ibérique et
dans l’Afrique du Nord [Paris 1904]; R.
Douvillé, La Péninsule Ibérique [»Handbuch der
regionalen Geologie«, III, 3. Heidelberg 1911]).
M. V.
Befolkningsforhold.
Kongeriget S. er 505155 km2 stort og havde
ved Folketællingen 1920 en Folkemængde paa
21959000 (tilstedeværende Befolkning). I disse
Tal er medregnet de Baleariske Øer i
Middelhavet og de Canariske Øer i Atlanterhavet samt
Byen Ceuta S. f. Gibraltarstrædet. S. ejer
desuden flg. Besiddelser: paa Afrikas Nordkyst
Melilla og forsk. Smaaøer ved Marokkos
Middelhavskyst (med c. 55000 Indb.), og paa Afrikas
Vestkyst Rio de Oro, et c. 250000 km2 stort,
næsten folketomt Omraade, der har været
anvendt som Straffekoloni, samt i Guinea-Golfen
den rige Ø Fernando Po m. fl. mindre Øer,
og paa Fastlandet Rio Muni Distriktet (Bata),
med tilsammen c. 150000 Indb. Endelig har S.
efter den fr.-sp. Overenskomst af 1912 et vist
Protektorat over hele den Del af Marokko, der
strækker sig langs Middelhavet og med en
nærmere fastsat Bredde; dog er
Tanger-Distriktet ved en Konvention af 1923 stillet under
international Administration og erklæret varigt
neutral.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
