Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum / 998 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spanien (Befolkningsforhold)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

De Baleariske Øer er tilsammen i Areal 5014
km² med 350000 Indb., de største Øer er
Mallorca (279000 Indb.), Menorca (43000 Indb.) og
Ibiza (27000 Indb.). De Canariske Øer er i
Areal 7272 km² med 488000 Indb., de største
Øer er Tenerifa (190000 Indb.), Gran Canaria
(180000 Indb.), og La Palma (52000 Indb.).
Hver især udgør disse Øgrupper i administrativ
Henseende en Provins, ligestillet med de
andre Provinser, hvori Landet er inddelt, i alt
49, hvis Navne, Størrelse og Folketal er anført
i nedenstaaende Tabel. Provinserne er igen
delt i Retskredse (523) og Sogne
(Ayuntamientos: 9254).

Provins	Størrelse km2	Folketal 1920	Bef. km2
Alava	3045	101357	33
Albacete	14863	296712	20
Alicante	5799	526335	91
Almeria	8778	383692	44
Avila	8047	225384	28
Badajoz	21848	651156	30
Baleares	5014	350943	70
Barcelona	7690	1340906	174
Burgos	14196	346399	24
Cáceres	20012	413162	21
Cadiz (med Ceuta)	7323	549710	75
Canarias	7273	488483	67
Castellon de la Plana	6663	325211	49
Ciudad Real	19741	428194	22
Córdoba	13727	554433	40
Coruña	7903	772363	98
Cuenca	16979	287507	17
Gerona	5865	330774	56
Granada	12529	580338	46
Guadalajara	12193	211193	17
Guipúzcoa	1886	260504	138
Huelva	10080	331527	33
Huesca	15149	265603	18
Jaén	13480	590570	44
León	15377	436369	28
Lérida	12151	324894	27
Logroño	5041	198850	39
Lugo	9881	517918	52
Madrid	8002	1048908	131
Malaga	7285	562525	77
Murcia	11316	654436	58
Navarra	10506	339220	32
Orense	6979	466398	67
Oviedo	10895	779294	72
Palencia	8218	195914	24
Pontevedra	4391	585866	133
Salamanca	12321	342264	28
Santander	5460	343014	63
Segovia	6943	174205	25
Sevilla	14062	704344	50
Soria	10311	159392	15
Tarragona	6491	359334	55
Teruel	14818	264062	18
Toledo	15334	450601	29
Valencia	10958	933681	85
Valladolid	8171	294610	36
Vizcaya	2165	421264	195
Zamora	10572	290877	28
Zaragoza	17424	498590	29
	505155	21959086	43

S.’s Folkemængde var 1787 10,2 Mill., 1857
15,5 Mill., 1900 18,6 Mill., 1910 20,0 Mill. og 1923
(anslaaet) 22,7 Mill. Den aarlige Tilvækstprocent
har i det 20. Aarh. været c. 0,7, i 1880’erne og
1890’erne c. 0,5 som Følge af en større
Dødelighed og periodevis større Udvandring.
Fødselshyppigheden og Dødeligheden belyses af
flg. Tal:

	Fødte	Døde
	pr 1000 Indb.
1861—1877	37,8	30,7
1878—1887	36,1	31,5
1888—1900	35,0	29,0
1901—1910	34,0	24,8
1911—1920	29,7	23,5
1921	30,4	21,4
1922	30,5	20,5
1923	30,5	20,7

Det absolutte Antal levendefødte var 1923 660000,
døde 449000 og af Ægteskaber 157000. Uden for
Ægteskab fødtes c. 6 %. Der er hvert Aar en
stor Udvandring; i de senere Aar c. 100000
aarlig, der ganske overvejende gaar til Kuba,
Sydamerika og Nordafrika; men der er tillige,
væsentlig fra de samme Lande, en stor
Indvandring ell. Tilbagevandring, saaledes at
Overskudsudvandringen for de senere Aar kun
bliver 10 à 15000 aarlig; i tidligere Perioder har
den været større. Af S.’s Befolkning er 10,3
Mill. Mænd, 11,0 Mill. Kvinder (1061 Kvinder
paa 1000 Mænd); Aldersfordelingen er ikke
oplyst. S.’s Beboere er et allerede fra Oldtiden
stærkt sammensat Folk (Iberer, Kelter,
Fønikere, Romere, Jøder, Arabere, Afrikanere o. s.
v.), men den fremmedfødte Befolkning er nu kun
et lille Mindretal. Af 1000 Indb. er 892 fødte i
den Provins, hvor de bor, 102 i den øvrige Del
af Landet og 6 i Udlandet, ell. i alt 126000,
hvoraf igen mange er født i Argentina, Kuba
ell. andre spansktalende Lande; 30000 er født
i Frankrig, 20000 i Portugal. Inden for S.
adskiller navnlig Baskerne, et iberisk Folk, der
lever i de sydfranske Grænseegne ved den
biskayiske Bugt, sig sprogligt og kulturelt fra
den alm. Befolkning. I øvrigt gør Provinsernes
Selvstændighedstrang sig overalt ret stærkt
gældende; Cataloniere, Castillianiere,
Andalusiere o. s. v. føler sig først og fremmest som
saadanne og forenes kun i en ret svag fælles
Nationalisme som Spaniere.

Folketællingen 1920 giver udførlige
Oplysninger om Læse- og Skrivefærdigheden i
S., som det kun er smaat bevendt med. Af
Befolkningen over 6 Aar er 45 % Analfabeter, 38
% bl. Mænd, 52 % bl. Kvinder. Forholdene er
bedre i den nordlige end i den sydlige Del af
Landet; en Grænse i saa Henseende kan omtr.
drages tværs gennem Halvøen paa Højde med
Madrid. I Kystegnene mod N. er Procenten
nede paa c. 20, i Kystegnene mod Syd oppe
paa 60—70.

Befolkningstætheden er for hele Østspanien
(Kolonierne ikke medregnet) 43 pr km², et ret
lavt Tal, naar man tager i Betragtning, at
Portugal har 63, Frankrig 72 og Italien 127
Indb. pr km². Tabellen udviser Tætheden i
hver enkelt Provins. Forskellighederne er ret
betydelige, selv naar bortses fra de Provinser,
hvor de store Byer ligger, Madrid og
Barcelona. Tættest befolket er Kystegnene mod N.;
Guipuzcoa (138), Vizcaya (195), Santander,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>