Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spanien (Hær og Søværn)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hjemmehæren, omfattende Armékorpsene, og hvis
Hverv ikke blot er at forsvare det nationale
Omraade, men ogsaa at løse andre milit.
Opgaver som Nationens Interesser kræver,
Garnisonerne paa Kanariske og
Baleariske Øer (disse Styrker er alene
beregnede paa Forsvar). Kolonialhæren i
Afrika, hvis Styrke afhænger af de i det
enkelte Moment foreliggende Opgaver, og som
sammensættes dels af Tropper, tagne fra
Hjemmehæren, dels af indfødte Tropper, der saa
vidt muligt tilvejebringes ad frivillig Vej.
Den øverste Hærledelse bestaar af:
1) Et Forsvarsraad under Forsæde af Kongen,
2) Centraladministrationen, der bl. a. omfatter
Krigsministeriet og Centralstaben. Hæren
bestaar i øvrigt af følgende Enheder: Fodfolk:
78 Regimenter, 17 Jægerbatailloner, foruden
nogle særlige Formationer. Rytteri: 30
Rytterregimenter, foruden nogle Eskadroner paa
de Baleariske og Kanariske Øer og nogle
særlige Formationer. Artilleri: 16 Regimenter
let Artilleri, 9 Regimenter tungt Artilleri, 1
Regiment ridende Artilleri, 1 Regiment
Fæstningsartilleri, 4 Regimenter Bjergartilleri, 1 blandet
Regiment, desuden nogle særlige Formationer.
Hertil kommer endnu Ingeniørtropper,
Flyvevæsen og Ballonvæsen. Hæren er inddelt i 16
Infanteridivisioner og 3 Kavalleridivisioner.
Infanteridivisionen er sammensat saaledes:
Divisionskommando, 2 Brigader Fodfolk à 2
Regimenter, 1 Artilleribrigade bestaaende af 1 let
Regiment, 1 tungt Regiment og 1
Divisionsartilleripark, 1 Sapeurbataillon, 1
Telegrafkompagni m. m. Kavalleridivisionen bestaar af:
Divisionskommando, 3 Brigader à 3
Regimenter, 1 Cyklistbataillon, 1 ridende
Artilleriafdeling, desuden Ingeniører m. m. Styrkerne paa
de Kanariske og de Baleariske Øer danner
særlige Grupper under særlig Kommando. Det
samme gælder Hærstyrken i Afrika (jfr ovf.).
Spanien har alm. og personlig Værnepligt.
Det aarlige Kontingent deles alt efter de
paagældendes Tjenestedygtighed i 2 Grupper: een,
der er egnet til al Slags Tjeneste, en anden, der
kun er skikket til de særlige Tjenestegrenes
Virksomhed. Den permanente Hærs Styrke
rekruteres saaledes: 1) bl. de unge
Værnepligtige, der er fuldt tjenstdygtige: de deles i to
Kategorier, den ene med alm. Tjenestetid (2
Aar), den anden med forkortet Tjenestetid (9
Maaneder). De sidste betaler en Afgift, der
svarer til deres økonomiske Stilling. 2) Ved
Hvervning bl. de fuldt tjenstdygtige, for saa vidt
de ikke har overskredet det 39. Aar ell. for
Tjeneste i Marokko det 40. Aar. 3) Ved
frivillige (unge Mænd i Alderen 18—21 Aar).
Familieforsørgere kan faa Udsættelse og senere
Fritagelse for Indkaldelse. Studerende og
Værnepligtige, der opholder sig i Udlandet,
kan faa Udsættelse. Der er iøvrigt ogsaa en
Del andre Lettelser og Fritagelser i
Aftjeningen af Værnepligten, f. Eks. for dem der kan
læse og skrive, hvis Tjenestetid nedsættes til 18
Maaneder; ligeledes for dem, der har faaet
Uddannelse til Befalingsmænd, holder sig selv
med Udrustning og vil betale en fra 500 til
5000 pesetos varierende Afgift.
Officersuddannelsen foregaar paa
flg. Skoler: Den militære Højskole,
Skydeskolen, Rideskolen, Skolen for Militærlæger,
Fodfolksskolen, Rytterskolen, Artilleriskolen,
Ingeniørskolen, Intendanturskolen. Den militære
Højskole uddanner Officererne til
Generalstaben. Adgang for Officerer af Fodfolket,
Rytteriet, Artilleriet og Ingeniører, for saa vidt de
har 2 Aars Tjeneste i deres Vaaben.
Undervisningen paa Skolen er treaarig. Efter Afgangen
forretter Eleverne 2 Aars praktisk Tjeneste og
har nu erhvervet sig visse Fordele og
Begunstigelser m. H. t. Lønning og Avancement.
Reserveofficerskorpset tilvejebringes paa flg.
Maade: 1) Ved at forfremme Underofficerer,
der har opfyldt visse Betingelser, forsk. for de
forsk. Vaaben og Korps. 2) Tidligere aktive
Officerer, der har taget deres Afsked. 3) Ved
særlig Udtagelse af dertil egnede Værnepligtige.
Hæren i Marokko. Hvad særlig denne
Hær angaar, angives den officielt 1924 saaledes:
Fodfolk: 1 Regiment à 3 Batailloner i Ceuta,
3 Regimenter à 2 Batailloner i Melilla, 4
Jægerbatailloner i Larache, 6 Jægerbatailloner i Ceuta,
desuden nogle særlige Mitrailleusekompagnier
o. a. Formationer. Kavalleri: I Ceuta og
Tetuan: 1 Regiment paa 6 Eskadroner og 1
Mitrailleuseeskadron. I Melilla: 1 Regiment paa
6 Eskadroner og 1 Mitrailleuseeskadron. I
Larache: 1 Regiment paa 4 Eskadroner og 1
Mitrailleuseeskadron. Artilleri: I Ceuta 1
Regiment (6 Bjergbatterier). I Melilla 1
Regiment (3 Bjergbatterier og 3 lette Batterier).
Desuden en ret betydelig Mængde
Positionsskyts. Hertil kommer endnu Ingeniørtropper
samt Intendantur- og Sanitetstropper. Der er
imidlertid siden da tilgaaet Hæren betydelige
Forstærkninger og da navnlig i Anledning af
den i Efteraaret 1925 indledede Offensiv.
Bevæbningen bestaar i Mausergeværer
med 7 mm Kaliber, Feltkanoner, ældre med 9,
nyere med 7,5 cm, Bjergkanoner med 7 cm og
Felthaubitser med 15 cm.
Fæstninger. S. er meget rigt paa gl.
Fæstninger, men i den senere Tid er
Fæstningsvæsenet ikke videre udviklet. Efter Krigen med
Amerika er der bygget en Del Kystbatterier,
c. 65, med 300 Kanoner og Haubitser. Af
Landbefæstningerne er de fleste forældede.
Fæstningerne findes i Pyrenæerne, hvor der i
de senere Aar er udført nogle
Forstærkningsarbejder, endvidere ved Ebro, ved Kysterne og
i det Indre. I Marokko findes der bl. a.
Befæstningsanlæg ved Ceuta og Melilla.
O. F.
Søværn. S.’s Beliggenhed ved Middelhavet
og Atlanterhavet har medført, at Landet fra de
tidligste Tider har haft store Interesser paa
Søen og derfor har været i Besiddelse af en
Flaade til Forsvar for disse. Landets heldige
Beliggenhed bl. a. som Vogter af Indsejlingen
til Middelhavet har dog ogsaa medført
Rivninger med de store Sømagter, der kæmpede om
Herredømmet paa Søen, og S. har saa godt
som altid trukket det korteste Straa i disse
Kampe, hvad enten dette skyldes Landets oftest
slette økonomiske Forfatning ell. Mangel paa
Forudseenhed. Søværnet er som Regel blevet
forsømt og har sjældent staaet i et passende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
