Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXI: Schinopsis—Spektrum / 999 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spanien (Befolkningsforhold) - Spanien (Statsforfatning og -forvaltning) - Spanien (Finansvæsen) - Spanien (Hær og Søværn)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Oviedo, Coruña og Pontevedra, mod Syd:
Cadiz, Malaga, og mod Øst: Murcia, Alicante,
Valencia. I hele den indre Del af Landet er
Befolkningstætheden kun 25 pr km², i Egnen Ø.
f. Madrid (Guadalajara, Cuenca, Teruel, Soria
m. v.) endda kun 15 à 20 pr km². Kun c. 1/4 af
Befolkningen bor i Byerne. Den største By er
Madrid (Folketal 1920: 728900); derefter følger
Barcelona (705900). I øvrigt skal anføres (hvor
Provinsens Navn ikke er d. s. s. Byens, er
det tilføjet): Valencia (247000), Sevilla (206000),
Malaga (150000), Murcia (142000), Zaragoza
(140000), Bilbao (P. Viscaya 115000), Granada
(104000), Cartagena (P. Murcia 102000), Cadiz
(76000), Lorca (P. Murcia 76000), Valladolid
(76000), Santander (73000), Cordoba (72000),
Oviedo (70000), Jerez de la Frontera (P.
Cadiz 65000), Alicante (63000), S. Sebastian (P.
Guipuzcoa 63000). Paa de Baleariske Øer
ligger Palma (78000), paa de Canariske Øer S.
Cruz de Tenerifa (53000) og Las Palmas (65000).
Om Erhvervsfordelingen foreligger ingen
statistiske Oplysninger.
I. D.

Statsforfatning og -forvaltning.

S. har siden den berømte
Etkammerforfatning af 1812 oplevet et stort Antal Revolutioner
og Statskup og haft et tilsvarende Antal
Forfatninger. Den sidst vedtagne er af 30. Juni 1876.
Herefter er S. et Kongedømme. Kronen er
arvelig for begge Køn. Dog har Broder
Fortrinsret over for Søster; Kongen bliver myndig med
16 Aars Alder.

Kongen deler Lovgivningsmagten med
Cortes, der skal samles aarlig og bestaar af to
Kamre, Senatet og Kongressen eller
Deputeretkamret. Senatet tæller 360 Medlemmer,
der skal være mindst 35 Aar gl. Den ene
Halvdel udgøres af Prinser, de rigeste Grander med
60000 Pesetas Indtægt, 9 Ærkebisper og nogle
høje Statsembedsmænd, samt i øvrigt af
livsvarige kongevalgte Medlemmer. Den anden
Halvdel vælges af Gejstligheden (9),
Universiteterne (10) og de lærde og økonomiske
Selskaber (12), samt af Provinsraadene i
Forening med Valgmænd fra de højeste Skatydere
og fra Kommuneraadene. Denne Halvdel er
valgt paa 10 Aar, med delvis Fornyelse hvert
5. Aar, men kan ogsaa opløses. Baade Kongens
og Vælgernes Valg er indskrænket til visse
Klasser af Notabler. Deputeretkamret tæller
nu 410 Medlemmer. Der vælges dels i
Enkeltmandskredse, dels i 28 Kredse med 3—8
Medlemmer (tilsammen 98); ved de sidste Valg er
Afstemningen saaledes begrænset, at den
enkelte Vælger kun maa stemme paa 2—5
Kandidater. Siden 1890 er der alm. Valgret for alle
Mænd, dog under Vilkaar af 2 Aars Ophold i
Kommunen. 1907 indførtes Stemmepligt og 1920
Diæter, 6000 Pesetas, for baade Senatorer og
Deputerede. 1922 vedtoges en Lov, der satte
Diæterne op til det dobbelte, men p. Gr. a.
Befolkningens Protest maatte denne Lov
senere tages tilbage. Alle sp. politiske Valg
forberedes ved Valglisteforfalskninger og
gennemføres under stærkt Valgtryk fra Regeringens
Side, og Regeringsstyret har gennem lange
Tider været et adpræget korrumperet
parlamentarisk Styre.

I Septbr 1923 opløstes Parlamentet og
indførtes et militært Diktatur under General
Primo de Rivera. 1925 ændredes det militære
Diktatur til et civilt-militært Ministerium, men
Forfatningen synes indtil videre stadig
suspenderet.
K. B.

Finansvæsen.

S. har fra gammel Tid en betydelig
Statsgæld, der for en stor Del stammer fra Karl
VI’s Tid og fra Befrielseskrigen, men den er
i 20. Aarh. ikke steget saa stærkt som i de
fleste andre Lande; den udgjorde f. Eks. 1902
10214 Mill. Pesetas, Aaret før Verdenskrigen
(1913) 9321 Mill. Pesetas og 1924 11798 Mill.
Pesetas, hvoraf 8377 Mill. Pesetas var
uopsigelig indenlandske, 911 Mill. uopsigelig
udenlandske og Resten 2510 Mill. Pesetas amortisabel
Gæld.

Om Statsindtægternes og Statsudgifternes
Størrelse og Karakter faar man nærmere
Oplysninger af nedenstaaende Oversigt for
Budgettet for 1924—25, der for Indtægterne viser
en Sum af 2777 Mill., for Udgifterne af
2570 Mill. Pesetas. Det ses for Indtægternes
Vedk., at direkte og indirekte Skatter omtr. har
samme Størrelse, og at Staten har betydelige
Indtægter gennem sine Monopoler, hvoraf
Tobaks- og Lotterimonopolerne er de mest
indbringende. Af Udgifterne falder ikke mindre
end 737 Mill. Pesetas paa Statsgælden, c.
486 Mill. Pesetas paa de militære Ministerier,
medens Marokko-Felttoget har kostet Staten c.
273 Mill. Pesetas.

Budgettet for 1924—25:
Indtægter	Pesetas
Direkte Skatter	1010723000
Indirekte Skatter	1060304000
Monopoler	612900000
Statsejendomme	39263000
Andre Indtægter	54650000
	2777840000
Udgifter	Pesetas
Civillisten	9500000
Rigsdagen	2084000
Statsgæld	737301000
Pensioner m. m.	102677000
Udenrigsministeriet	11319000
Justitsministeriet	96000000
Krigsministeriet	358350000
Marineministeriet	128588000
Indenrigsministeriet	252219000
Undervisningsministeriet	160924000
Offentlige Arbejder	121425000
Finanser	32683000
Skatteopkrævning	263612000
Marokko-Felttoget	273015000
Andre Udgifter	20938000
	2570635000

C. T.


Hær og Søværn.

Den sp. Hær dannes normalt af tre
Hoveddele: Hæren af 1. Linie med de nødvendige
Administrationsgrene, Hæren af 2. Linie med
de for dens Mobilisering nødvendige Organer,
Territorialarméen. Hæren af 1. Linie, der
besørger Uddannelsen og Krigsforberedelsen, er
atter sammensat af følgende Dele:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>