Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spanien (Sprog) - Spanien (Litteratur)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
optaget Ord vedrørende Industri, Kunst og
Søfart (fachada, medalla, soneto, terceto, brújula,
drizar, proa, leñame). I øvrigt har man laant
saavel fra Portugisisk (sarao, vigia, macho,
follada, chubasco, Lisboa) som fra sp. Dialekter,
især Andalusisk (jamelgo, jaca, jalear, cedazo,
cerrar, zueco, zahorra). Af katalansk
Oprindelse er Ord som pleita, paella, seo, nao.
Endelig maa mærkes det store Antal Ord, som fra
amer. Sprog er gaaet over i Spansk og derfra
i mange moderne Sprog (canoa, huracán,
sabana, colibri, tomate, chocolate, cacao, condor,
jaguar, alpaca, pampa).
Lydforhold. I moderne Spansk benyttes
Vokalerne a, e, i, o, u; derimod kendes ikke
de rundede Fortungevokaler y, ø, ö. Af
Konsonanter forekommer, foruden de alm., to
mouillerede Lyd (ll, ñ), ch, der udtales [tš], j
(jota), der udtales omtr. som [ʎ], et bilabialt v
og et interdentalt c, der udtales omtr. som eng.
ustemt th. Hvad den historiske Lydudvikling
angaar, kan flg. Punkter fremhæves som særlig
ejendommelige. 1) Vokaler: I Modsætning til
Fransk og Italiensk diftongeres betonet lat. ě
og ŏ i lukket Stavelse: terra > tierra, porta >
puerta. A bevares uforandret som i Italiensk:
amaram > amara (smlg. fr. amère); dog
bliver det e under Paavirkning af et flg. j ell. en
Guttural: basium > beso, factum > hecho. 2)
Konsonanter: Dobbelte Konsonanter bliver
enkelte: gutta > gota, vacca > vaca. Enkelte
ustemte Lukkelyd mellem Vokaler ell. foran l,
r bliver stemte aabne Lyd: vita > vida,
securum > seguro, aprilem > abril. Grupperne cl,
fl, pl i Forlyd bliver mouilleret l: clavem > Ilave,
plenum > lleno, flamma < llama. Grupperne
lj, cl, gl, x i Indlyd bliver jota: filia > hija,
oculum > ojo, dixi > dije.
Foran s impura udvikles en Vokal: stare >
estar, scribere > escribir. F i Forlyd bliver til
h: facere > hacer, ferrum > hierro, folia >
hoja; dette h udtaltes i Middelalderen, men er
nu ganske stumt. — Yderligere Oplysninger om
de grammatikalske Forhold maa søges i den i
øvrigt lidet omfattende Litteratur, der
behandler sp. Sproghistorie. (Litt.: P. Förster,
»Spanische Sprachlehre« [Berlin 1880]; E.
Gorra, Lingua e letteratura spagnuola delle
origini [Milano 1898]; Menéndez Pidal,
Manual elemental de gramatica historica
española [Madrid 1904]; Hanssen, »Spanische
Grammatik auf historischer Grundlage« [1910]).
Kr. N.
Litteratur.
I. Middelalderen.
Hvorvidt den sp. Nationallitteraturs ældste
bevarede Mindesmærke — her tales ikke om
blot sprogligt interessante Dokumenter — er et
episk Digt (Poema del Cid) eller et lille
kirkeligt Skuespil (Misterio de los Reyes magos),
derom er man ikke ganske enig nutildags. De
fleste mener dog, at det nævnte Epos er ældst,
digtet midt i 12. Aarh. ell. lidt senere; det
eneste eksisterende Haandskrift deraf er et fra
14. Aarh.’s første Tiaar. Sp. Poesi møder paa
dette Begyndelsestrin med kendelige Spor af
udenlandsk Paavirkning, nemlig af den første
store Middelalder-Litteratur: den franske.
Allerede i 10. Aarh. indvirkede fr. Kirkeskik og
Lærdom i S. gennem indvandrede
Cluniacensermunke; fr. Krigere deltager i det kristne S.’s
Maurerkampe; fr. Jongleurs søger til Konge-
og Adelsborgene. Siden gæster mange
provençalske Troubadourer den pyrenæiske Halvø,
saaledes den berømte Peire Vidal; især i
Portugal, men ogsaa i Galicien og Katalonien, er
deres Indflydelse betydelig. En litterær
Indvirkning gennem fr. Compostela-Pilegrimme,
som nogle har villet fremhæve, er efter andres
Mening næppe af saa stor Bet., det var, har man
indvendt, jo i det hele ulærde Folk, der
foretog denne Valfart. At der netop kom særdeles
mange Franskmænd til St Jakob’s Helgenkirke,
er dog sikkert. Snarere tør man mene, har det
noget at sige, at der var fr. Klerke i store
Herrers og Prælaters Følge. De Navne, hvormed den
ældste Epopé’s Forfattere og Fremsigere
kaldtes i S. — Juglares og Trovadores, i den ældre
Periode vanskelige nok at holde ude fra
hinanden — er de samme som i Frankrig; de
saakaldte Juglares kom i S. til at faa nok saa
megen Bet. som de finere Trovadores. Det var
dem, der saa at sige satte Poesien i Omløb ude
i Folket, idet de ikke blot holdt til ved
Fyrstehoffer og i Borgene, men ogsaa hos
Borgerskabet og paa Gader og Stræder. Deres
Virksomhed var mangeartet, idet de snart
optraadte som Akrobater og Taskenspillere, snart som
Musikanter og Visesangere, snart som
Foredragere af Heltedigte og af mere fornemme
Digteres Poesier overhovedet; endelig gav de
sig selv af med digteriske Frembringelser af
mere ell. mindre Lødighed. (En udførlig
Skildring af Juglarvæsenet er R. Menéndez Pidal:
Poesia juglaresca y juglares [Madrid 1924]).
De Digte, der fortæller om Helte og Bedrifter,
benævnedes ligesom i Frankrig Cantares de
gesta; i metrisk Henseende er det dog ikke
sikkert, om man fulgte de fr. Forbilleder. (En
arabisk Indflydelse paa den samlede sp. Poesi
vil man fra forskellige Sider paapege,
navnlig har Julián Ribera arbejdet med dette
Spørgsmaal; imidlertid er en saadan at spore i
Prosalitteraturen, smlg. ndf.). Men baade de
episke Emner, hvis Tradition ikke gaar
længere tilbage end 10. Aarh., og hele Aanden i
de mere eller mindre bevarede Digte er
national sp., ja ligefrem antifranske. Dette har
vistnok især gældt Digtet om Bernardo del
Carpio, Roland’s fabelagtige Overvinder, hvilket nu
er tabt. Flere lign. Heltedigte har været til,
men kendes nu kun gennem
Prosaomskrivningen af deres Indhold i Alfons den Lærdes
Crónica general, hvor imidlertid endogsaa
Verslinier af dem kan uddrages. Der var et Epos
om Fernán González, Kastiliens tapre Greve,
sagnagtig udstyret med mangen Heltedaad;
det besidder vi omarbejdet til en ikke særlig
værdifuld Kunstdigtning af en Munk i San
Pedro de Arlanza, i 13. Aarh.’s 2. Fjerdedel
(Haandskriftet er fra 15. Aarh.). Et andet om
»de syv Infanter fra Lara«, der forræderisk
lokkedes i Baghold af deres Onkel, og hvordan
deres unge Halvbroder hævnede deres Død,
gemmes i Crónica general’s Prosa, med tydelige
Levninger af Vers. Men langt mere har vi af
Heltedigtene om Cid, den egl. sp. Nationalhelt,
lige over for hvem den forherligende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
