Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spanien (Kunst)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den ejendommelige A. Gaudi (Kirken Sagrada
Familia, Barcelona, Villakolonien Park Güell),
der med sin Skole sætter Præg paa adskillig
Bygningskunst i Barcelona og Vich.
Billedkunsten. En glødende
Lidenskabelighed og en kold og nøgtern
Forstandighed, der vælger kras realistiske og
naturalistiske Udtryksformer — disse Elementer,
jævnsides ell. parrede, kendetegner den sp. Kunsts
Menneskefremstilling. Imidlertid har den sp.
Kunst tillige som en Naturens Gave Eurytmien,
en vaagen Skønheds- og Formsans, der ogsaa
gennemtrænger dens haardhændede
Virkelighedssøgen. Og Trosgløden — et Produkt af
Kampene med Maurerne i Hundreder af Aar —
synes i Kunstens Verden først paa et ret sent
Stadium at blive til den overføleriske ekstatiske
Mirakeltro og den mørke Fanatisme, man
ynder at tillægge sp. Kunst overhovedet; det er
særlig fra Modreformationens Tid, at man i sp.
Kunst træffer denne »osende Fanatisme«, der i
Forbindelse med den realistiske
Ubarmhjertighed kan give adskillige sp. Kunstværker deres
uhyggelige Præg.
Billedhuggerkunsten — i Sten, Elfenben, Træ, Metal — følger
til en Beg. Kulturstrømningerne N. f.
Pyrenæerne. Men naturligvis spiller maurisk
Indflydelse stadig ind med. Betydelige
Billedhuggerarbejder ses paa mange Kirkeportaler og
andensteds som Kirkeudsmykning. Fra den
romanske Tid kan bl. a. anføres den pragtfulde
Portal (af Mateo) til Cologiata (Sta. Maria,
Ripoll, Midten af 12. Aarh.) og Hovedværket:
Udsmykningen af Forhallen »Gloria« (Santiago de
Compostela) med rige, malede Skulpturer:
Frelseren, omgivet af Apokalypsens 24 Ældste,
spillende paa Instrumenter, Apostle,
Patriarker, Profeter, endvidere Helvede og Skærsild;
fra denne romanske Tid adskillige
mangefarvede, med gyldne Glanslys forsynede Figurer
(Træ, Sølv, Elfenben etc.) af den hell. Jomfru
og »Misteris«-Grupper, ɔ: »Korsnedtagelser«.
Under Gotikken udfolder Skulpturerne sig med
stor Pragt (ofte ogsaa ved Anvendelsen af
kostbare Stoffer); fr. Indflydelse (Chartres, Bourges
etc.) er længe mærkbar; af Indflydelser udefra
er det indtil c. 1400 fr. og burgundisk Aand, der
gør sig gældende; derefter er Burgund
raadende, indtil i Slutn. af 15. Aarh. særlig flandersk,
men ogsaa tysk Stil kommer i Forgrunden.
Leon-Katedralen er særlig rig paa skønne
Værker, en Del Portal-Statuer, mindende om fr.
Kunst, Fladrelieffet »Dommedag« med den fine
Fremstilling af Paradis, hvis mange
Enkeltskikkelser har sp. Præg, og den polykrome saa
roligt og fornemt virkende Statue af en Konge.
I Burgos-Katedralen rigt skulpterede Døre, en
pragtfuld Alteropbygning (her en Statue af
Anna selvtredje af Gil de Siloe, se ndf.), en
liggende delvis emailleret Statue i forgyldt
Kobber. Ejendommelig og skøn virker den
flerfarvede Gruppe »Den hellige Grav« i Perpignan
(Sta. Maria la Réal) med de sørgende Kvinder.
Mindesmærket for Lope Fernandez de Luna
(Seo, Zaragoza), i Slægt med Slutersk Kunst,
regnes for den katalonske Skoles Mesterværk.
Til Tidens billed-overdaadige Værker hører det
store prægtige Alter for den hellige Thekla i
Tarragonas Katedral, paabegyndt 1426, udført
af Johan de Vallfogona den Ældre (med
andre); fra samme Kunstners Haand en fortrinlig
»De hellige Trekonger« (i samme Kirke),
fuldkommen i det tekniske og af fornem Holdning.
Om nordisk Realismes Indtrængen vidner
Arbejder som Altret for S. Francisco Klostret
(Mus. i Valladolid), det fint udarbejdede
»Nedtagelsen fra Korset« i Palencia-Katedralen og
de bemalte Statuer fra Slutn. af 15. Aarh. i
Katedralen i Albi (»Eva« m. v.). Bl. de mange
Kunstnere, der arbejdede paa Katedralen i
Sevilla (Dancart, hans Elever m. v.), rager
Pedro Millán frem (Beg. af 16. Aarhundrede):
Medailloner, brændte Lerfigurer (et
karakterfuldt Biskopshoved), Madonna i malet brændt
Ler (Kap. Nuestra Señora del Pilar) m. m.,
Arbejder, der viser et Claus Sluter’sk
temperamentsfuldt Kunstnerfysiognomi. Jævnsides med
Bygningskunsten faar Billedhuggerkunsten sin
»plateriske« Tid og Stil. Vi møder den i
Gravmælet over Martin Vasquez de Arce
(Sigüenza-Katedralen), med den hvilende unge
Helteskikkelse, af D. Forment, der havde søgt italienske
Værksteder; han skabte ogsaa flere betydelige
Alterværker, saaledes i Huesca-Katedralen
(1520—33), endnu i gotisk Aand. Udsmykningen
af Katedralen i Sevilla, der først er færdig
1519, sysselsætter en Mængde indenlandske,
flamske og italienske Billedhuggere og Malere;
her virker saaledes M. Florentino (der bl. a.
har udført Figurer i Terrakotta) og Torrigiano,
hvem Korstolene i Buenavista-Klostret skyldes;
han var en Mester i brændte og bemalede
Lerstatuer; særlig berømt er hans S. Hieronymus
og Maria med Barnet i Sevillas Mus. I
Cordoba virker P. de Cespedes (1538—1608;
Statuen af Rodrigo de Castro, St Paulus etc.), i
Kastilien (og Huesca m. fl. St.) den livfulde
Renaissancekunstner A. Berruguete (1480—1561),
stor baade i Marmor og malet Træskulptur,
smeltende florentinsk og rom. Indflydelse
sammen med sp. Aand; han skabte flere ædelt
formede Gravmæler: i Palencia-Katedralen for
Greven og Grevinden af Salinas og andre i
Toledo; i Katedralen her udførte han
Korstolene sammen med den dygtige Udlænding Felipe
de Borgoña (Fel. de Vigarni, der ogsaa er
Mester for Altret i Granada-Katedralens kgl.
Kapel, forneden med de kat. Konger, saaledes den
skønne Statue af den knælende Isabella den
Katolske, alle Statuerne polykrome, efter spansk
Skik og i de vedtagne Farver: hvidt,
okkergult, rødbrunt og indigo). I samme By har
ogsaa Maleren Greco virket som Billedhugger.
Fra Slutn. af 15. Aarh. er de berømte
Gravmonumenter i Marmor over Juan II med
Gemalinde og Infanten Alonzo i
Miraflores-Klostret ved Burgos (store Statuer, Statuetter og
en Mængde allegoriske Relieffer) af Gil de Siloe,
endnu knyttet til Gotikken, men
Renaissancemester i Gravmælet for Juan Padilla (Burgos
Mus.). Dennes Søn Diego de Siloe skabte rige
og skønne arkitektonisk-dekorative Værker for
Kirken i Granada (Gonzalo og Maria Manrique’s
bedende Figurer m. v.). Her arbejdede ogsaa
D. Fancelli og B. Ordoñez (pragtfulde
Gravmonumenter i Katedralen). Som Bronzearbejdere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
