Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spartelmasse - Sparter - Sparti - Spartianus, Ælius - Spartium - Spartivento - spartle - Sparto - Sparusfisk - Spask - Spasme - spasmodisk - spasmofil Diatese
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et tyndt Lag, da den ellers revner p. Gr. a.
Svindet. Ren Gipsmørtel er for skør til at
bruges. Skal Linoleet klæbes fast med
Linoleumkit, maa Gipsen ikke indeholde fri Kalk,
der kan forsæbe Lakken.
E. Su.
Sparter, se Kadmos.
Sparti, Sparte, By i gr. Nomos
Peloponnes, ligger 157 km SV. f. Athen paa samme
Sted som det gl. Sparta. (1920) 4219 Indb. S.
har regelmæssige Gader og ensformige, lave
Huse, der ligger temmelig spredte og som
Regel omgivne af Haver. S. har Gymnasium og
Oldtidsmuseum og er Sæde for en Ærkebiskop
samt for Nomos Lakoniens Administration.
Byen anlagdes 1834 paa Regeringens
Foranstaltning og fik sine Indbyggere ved Overflytning
af Beboerne fra Mistra, der 1250 var anlagt
af de Franske.
(H. P. S.). N. H. J.
Spartianus, Ælius, rom. Historieskriver
omtr. 300 e. Kr., har forfattet
Levnedsbeskrivelser af fl. rom. Kejsere; se Scriptores
historiæ Augustæ.
H. H. R.
Spartium L., Slægt af Ærteblomstrede
(Visse-Gruppen) med en enkelt Art, S. junceum L.,
Busk med risformede, grønne Grene uden eller
med meget smaa Blade, der er indskrænkede
til 1 Smaablad; Akselblade mangler.
Blomsterne er store, gule og vellugtende. Den vokser i
hele Middelhavsomraadet og dyrkes hyppig
som Prydplante. I Oldtiden var den
Lægeplante; i Sydeuropa benyttes de unge Skuds Taver
til forsk. Tekstilarbejde, vegetabilsk Krølhaar
etc.
A. M.
Spartivento [-’vænto], Kap S., Forbjerg i
Syditalien, Prov. Reggio di Calabria, ligger
paa 37° 55′ 3″ n. Br. og 25 km Ø. f.
Forbjerget Melito di Porto Salvo, der ligger
paa 37° 54′ 20″ n. Br. og saaledes er den ital.
Halvøs sydligste Punkt. S. er de gamles
Promontorium Herculis.
C. A.
spartle (egl. spatle, jfr Spatel) er
at overtrække en som Regel ru og ujævn Grund
med en fast dejgagtig Masse, der ved
Tørringen og Afslibning giver en glat jævn Bund at
male paa. Saaledes bruger man at s. en raa,
pudset Væg, før den er tjenlig til at males, og
den Malegrund, som Kunstnere bruger, det
være sig Træ ell. Lærred, overdrages med et
tyndt Lag Spartlefarve, for at Træets Porer og
Aarer, Lærredets større ell. mindre Aabenhed
i Vævningen kan dækkes og fyldes.
(A. R.). A. Hk.
Sparto, se Esparto.
Sparusfisk ell. Havbrasener (Sparidæ),
en Familie af afysostome Benfisk. Legemet er
sammentrykt og noget højt, dækket med
temmelig store ru Skæl. Kun 1 Rygfinne, hvis pig-
og blødstraalede Del er omtr. lige store; 3
Pigstraaler fortil i Gatfinnen; Bugfinnerne fæstede
lidt bag ved Brystfinnerne og sammensatte af
1 Pig- og 5 Blødstraaler. Tænderne stærke,
hos nogle spidse, til Dels mejseldannede, hos
andre afrundede Knusetænder paa Kæbernes
bageste Del. S. omfatter godt en Snes Slægter
og c. 200 Arter, udbredte over de tropiske og
tempererede Have; de lever dels af dyrisk
Føde, især Muslinger og Krebsdyr, dels af
Plantestoffer; en Del spises af Mennesker. Slægten
Havbrasen eller Havrude (Cantharus)
har spidse Tænder. Hertil hører den
stribede Havbrasen (C. lineatus), 50 cm lang,
blaa-, grøn- ell. sølvgraa med mørke
Længdestriber; den hører hjemme i Middelhavet og
i Atlanterhavet fra de Canariske Øer til
England, men indfinder sig ogsaa af og til i
Skagerak samt ved det sydlige og vestlige Norge.
Slægten Blankesten (Pagellus) har spidse
Tænder fortil i Kæberne og stumpe
Knusetænder bagtil. Den spidstandede
Blankesten (P. centrodontus) bliver omtr. 70 cm
lang og er paa Ryggen brunligrød, paa Siderne
sølvgraa med rødligt Skær, paa Bugen sølvhvid;
en sort Plet ved Beg. af Sidelinien. Denne Fisk
har en lgn. Udbredelse som den forrige,
optræder dog hyppigere, undertiden i Stimer, ved
Norge og er adskillige Gange fanget ved dansk
Kyst. Den røde Blankesten (C.
erythrinus), smuk rød, er en Gang fanget ved
Skagen, skønt den i det hele taget er en
sydligere Art. Slægten Chrysophrys har
kegledannede Tænder foran i Munden, medens de
bageste Tænder er Knusetænder. Guldbrasenen
(C. aurata), Oldtidens Aurata, Italienernes
Orada, bliver indtil 60 cm lang og 8 kg vægtig.
Farven er sølvgraa med et grønligt Skær, der
paa Bugen gaar over i Sølvglans; over
Gællelaaget findes en oval Plet af guldgul Farve, og
paa Panden mellem Øjnene er der et guldgult
Baand; Siderne er prydede med en Snes
guldgule Længdebaand; Rygfinnen er blaalig,
Halefinnen sort og de parrede Finner violblaa.
Guldbrasenen er alm. ved Middelhavets Kyster og
den afrikanske Atlanterhavskyst lige til det gode
Haabs Forbjerg; længere mod N. viser den sig
sjældnere, skønt den undertiden fanges ved
England. Ved Frankrig fanger man disse meget
yndede Fisk hele Aaret rundt baade med Garn
og Kroge, besatte med Muslinger, Krebs eller
Stykker af Tunfisk. Ved Venedig feder man
disse Fisk i dybe Damme, hvilket allerede var
i Brug i Romernes Tid. S. er rigt repræsenteret
i eocene og miocene Aflejringer.
Ad. J.
Spask, se Spassk.
Spasme, se Krampe.
spasmodisk (gr.), forældet Betegnelse for
spastisk.
spasmofil Diatese hos Børn er en
Konstitutionssygdom, som kendetegner sig ved en
forøget Irritationstilstand af Nervesystemet og
derved disponerer til forsk. Krampeformer.
Den Aldersperiode, i hvilken s. D. findes,
ligger som Regel mellem den 3. Maaned og det
2. Leveaar. Klinisk giver s. D. sig til Kende
ved 3 Former: 1) ved krampagtige
Kontrakturer i Ekstremiteternes Muskler, Tetania
infantilis (s. d.), 2) ved Krampe i
Svælgmuskulaturen, Laryngospasme (s. d.), og endelig 3)
som universelle kloniske Kramper, Eklampsia
infantilis. De 3 Former kan optræde isolerede
ell. kombinerede. Samtidig med Krampernes
Indtræden, men ogsaa i det fri Mellemrum
mellem disse, vil man kunne finde andre
Tegn paa forøget Irritabilitet af Nerverne.
Sammensnører man saaledes Overarmens
Muskler lige oven for Albuleddet med en
Gummislange e. l., vil Barnets Haand og Fingre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
