Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - spasmofil Diatese - Spasmus Glottidis - Spasowicz, Włodziwierz - Spassk - spastisk - Spat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indtage en karakteristisk Stilling (Potestilling),
ligesom lette Slag paa Kinden frembringer
lynagtige Sammentrækninger af Ansigtsmusklerne;
endelig vil en Muskelkontraktion indtræffe ved
Paavirkning af en langt svagere elektrisk Strøm
hos Børn med s. D. end hos normale Børn.
Aarsagen til s. D. hos Børn skyldes
sandsynligvis en Lidelse i Stofskiftet, og den skadelige
Faktor findes uden Tvivl i Komælken og da
rimeligvis i dennes Salte, da s. D. saa godt som
aldrig træffes hos Brystbørn. Foruden
Ernæringen er der andre Momenter, som virker
disponerende paa Krampens Indtræden,
saasom Infektionssygdomme og
Ernæringsforstyrrelser af enhver Art, ligeledes spiller
Aarstiden en Rolle, idet man træffer langt fl. Børn
med Kramper i Vinter- og Foraarsmaaneder
end om Sommeren og Efteraaret. Ang.
Krampernes Forløb og Behandlingen af disse, se
under Beskrivelsen af de enkelte Krampeformer.
P. H.
Spasmus Glottidis, se Laryngospasme.
Spasowicz [spa’såvit∫], Włodziwierz,
polsk-russ. Jurist og Forf., f. 1829 i
Minsk-Guvernementet, d. 1906 i Petrograd. Efter jur.
Studier ved Petrograds Univ. beklædte han i
1857—61 en Lærestol i Strafferet ved samme
Univ., men maatte for sine politiske
Anskuelsers Skyld forlade den og helligede sig derefter
til Advokat- og Forfattervirksomhed. Som
Advokat var han en af Ruslands
allerberømteste, særlig optraadte han som
Forsvarsadvokat i mange politiske Processer, i hvilke han
med stort Talent hævdede vesterlandske
Retsideer. Som Forf. offentliggjorde han dels en
Rk. jur. Afh., dels og først og fremmest et stort
Antal litteraturhistoriske Studier saavel i russ.
og polsk som ogsaa vesterlandsk Litteratur, for
største Delen offentliggjorte i »Vjestnik
Jevropy«, et Tidsskrift, som han stod nær; han
forfattede ogsaa den polske Afdeling i Pypin’s
»Istorija slovjanskich literatur«. Paa samme
Maade som han i sin litteraturhistoriske
Virksomhed havde det Formaal for Øje at gøre det
russ. og polske Folk bekendt med hinandens i
Litteraturerne udtrykte Idealer og derved bane
Vejen for bedre Forstaaelse mellem dem,
virkede han ogsaa gennem politisk Forfatterskab
for en polsk-russisk Tilnærmelse dels i det af
ham fra 1876 i Warszawa udgivne
Maanedsskrift »Athenæum«, dels i det fra 1883 i
Petrograd udkommende »Kraj«.
A. K.
Spassk, Spask, 1) By i storrussisk Guv.
Tambov, ligger 177 km NNØ. f. Tambov. 6000
Indb. S. har Sæbesyderier og Bryggerier og
driver Handel med Korn, Hamp, Læder,
Tømmer og Kvæg. Byen er anlagt i 18. Aarh.
under Navn af Bogdanovo og blev Købstad 1779.
— 2) S. (Spask-Klepiki), By i
storrussisk Guv. Rjasan, ligger 47 km ØSØ. f. Rjasan
ved Søen S., der staar i Forbindelse med
Oka. (1920) 6007 Indb., der lever af Landbrug,
Fiskeri og Pramfart. S. blev Købstad 1778. —
3) By i den autonome Tatarrepublik, ligger 84
km SSØ. f. Kasan ved en Biflod til Volga og
er en vigtig Flodhavn. 3000 Indb.
(H. P. S.). N. H. J.
spastisk (gr.), se Lammelse.
Spat er Betegnelsen for en hos Hesten
hyppig forekommende kronisk Betændelse i Hasens
Glideled (Fodrodsledene, se Fod).
Patologiskanatomisk maa S. betegnes som en Arthroïtis
ankylopoëtica tarsi ell. Arthritis chronica
deformans tarsi. Lidelsen interesserer ikke alene
Fodrodsknoglernes (navnlig Baadbenets og
Kilebenenes) og Mellemfodsbenenes Ledflader, men
som oftest ogsaa den Knoglerne beklædende
Benhinde og Baandapparatet. Der udvikler sig
derfor som Regel en mere ell. mindre betydelig
Bennydannelse i Omfanget af Glideledene,
særlig paa Hasens indvendig forreste Side
(»Spatknuden«); naar denne udebliver, taler man om
»skjult S.«. Ved Spatknudens Fremkomst
trykkes Bagbenets indvendige, store Hudvene noget
frem saaledes, at den bliver mere synlig, end
den ellers er (»Blodspat«), og uvilkaarlig har
Lægmand — og i tidligere Tid ogsaa
Veterinærerne — sat dette Forhold i Forbindelse med
den Lidelsen ledsagende Halthed, som man
mente fremkom ved Aarens Tryk paa
Spatknuden ell. omvendt. En af de gl. Spatoperationer
bestod derfor ogsaa deri, at man underbandt og
bortskar den Del af Aaren, som ligger indad og
fortil paa Hasen (»Aarekortning«), og endnu den
Dag i Dag er mange Lægfolk tilbøjelige til at
tale om S. hos enhver Hest, hvis »Aare« træder
tydeligere frem end sædvanligt.
Lidelsens hyppige Forekomst hos Hesten staar
i Forbindelse med Hasens Bygning hos dette
Dyr og den anstrengende Brug, Hesten saa ofte
er Genstand for. Hesten nedstammer fra
uddøde, flertaaede Dyreformer, hos hvilke
Fodrodens Glideled spillede en vigtig Rolle ved at
muliggøre en Drejning af Foden om sin
Længdeakse. Denne Drejning er der ingen Brug for
hos vore nulevende Heste, hos hvilke
Bevægelsen i Hasen er bleven indskrænket til en
simpel Hængselbevægelse, som foregaar i det egl.
Haseled mellem Rullebenet og Skinnebenet
(Ankelledet hos Mennesket). Hængselledets Bygning
(de skraatstillede Ledruller) og Maaden, paa
hvilken de Ledet bevægende Muskler er
tilhæftede, medfører imidlertid, at der under
Strækningen af Hasen samtidig er en Tendens til
Drejning, som Glideledenes Ledflader og
Baandapparatet modsætter sig, men derfor ogsaa let
overanstrenges af. For Hesten vilde det
ubetinget være en Fordel, dersom samtlige
Fodrodsben var sammenvoksede og dannede een
Knogle. En sammenlignende Undersøgelse af
Fodrodens Bygning hos de fossile og de nulevende
Heste viser da også tydelig, at Udviklingen gaar
i Retning af en saadan Reduktion. Først naar
denne er fuldbyrdet, svarer Hasen fuldstændig
til den Brug, Hesten gør af sin Fod, og om S.
vil der da ikke mere være Tale. — Heste med
uregelmæssig byggede, svage Haser
(»indknebne«, for stærkt bøjede, »krogede« ell. alt for
»rette« Haseled) og uregelmæssig (»kohaset« ell.
»vidhaset«, hjulbenet) Benstilling er naturligvis
særlig disponerede til S. De tilfældige
Lejlighedsaarsager er: Overanstrengelse ell.
Forvridning af Hasen ved Udgliden og Fejltrin.
Ledlidelsen medfører Smertefornemmelser,
som i de lettere tilfælde af S. kun kan komme
frem, naar Hesten bevæger sig, og fra først af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
