Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spat - Spat - Spatangus - Spatel - Spatelsvamp - Spathularia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
taber Smerten sig under fortsat Bevægelse;
Hesten er — som man siger — kun »halt fra
Stedet«. I samme Grad, som Betændelsen griber
om sig i Ledfladerne, øges ogsaa Haltheden, og
Smerterne kan blive saa betydelige og
vedholdende, at Hesten selv i Stalden ikke taaler at
støtte paa Benet længere Tid ad Gangen.
Saadanne i høj Grad spattede Heste kan være saa
forpinte, at de viser sig utrivelige, »opknebne«,
og da det paagældende Bagben skaanes, svinder
Muskler ind, særlig paa Krydset, som bliver
mere ell. mindre »skævt«.
S. er som sagt af kronisk Natur og har
Tilbøjelighed til at forværres. Paa den anden Side
ser man dog ikke sjælden, at Lidelsen afslutter
sig ved Sammenvoksning af Ledfladerne i større
ell. mindre Udstrækning (Ankylose, Synostose).
Dertil bidrager i høj Grad Udviklingen af selve
Spatknuden. Bliver denne blot tilstrækkelig
stor, virker den nemlig som en Slags Bandage,
der bringer Glideledene i Ro. I det enkelte
givne Tilfælde er det imidlertid altid vanskeligt at
forudsige, hvorledes Forløbet vil blive, og under
alle Omstændigheder tager Helbredelsen lang
Tid. S. er derfor en med Rette frygtet Lidelse,
som nedsætter den paagældende Hests Værdi
meget betydelig.
Behandlingen maa gaa ud paa at skaffe de
syge Led Ro og fremme Sammenvoksningen af
Ledfladerne. Den første Fordring søges
fyldestgjort ved at skaane Hesten for Arbejde, og
Naturens Bestræbelser paa at udbedre Skaden
understøttes ved Anvendelsen af Afledningsmidler,
som varierer lige fra simple Blistringer (med
forsk. »skarpe Smørelser« og »skarpe Salver«)
til Brænding med glødende Jern paa Huden ell.
gennem denne helt ind i Spatknuden, hvis Væv
derved irriteres til livligere Vækst. Resultatet
svarer imidlertid kun alt for ofte ikke til de
gjorte Anstrengelser og Bekostninger. I
saadanne Tilfælde kan Hesten dog gøres
arbejdsdygtig ved Overskæring af de Nerver, som gaar
til Foden. Selve Ledsygdommen hæves ikke ved
denne »Spatoperation«, men Fodens Føleevne
ophører, og med denne forsvinder ogsaa
Smerten i det syge Led.
Fra gl Tid bærer fl. højst forsk. Lidelser i
Hasen Tillægsbetegneisen S. I Læren om
Hestens Ydre, »Exterieur«, taler man saaledes om
Vandspat, Harespat, Kospat og Cellevævsspat.
Vandspat er en kronisk Betændelse i det
egl. Haseled, som bliver Sædet for en større ell.
mindre Ansamling af Ledvædske (»Ledevand«),
og Lidelsen, som forekommer meget hyppig hos
stærkt brugte Heste, betegnes derfor ogsaa som
»Haseledsgalle«. De lettere Tilfælde af
Vandspat indskrænker ikke de paagældende Hestes
Arbejdsevne. Først naar Led Vædsken øges saa
stærkt, at Ledkapselen føles »spændt« og bliver
fortykket i sin Væg, hemmes Bevægeligheden i
Haseledet saaledes, at Hesten bliver stiv ell.
ligefrem halt. Under saadanne Omstændigheder
kan det blive nødvendigt at indlede en
Behandling med Massage ell. Afledningsmidler, og
undertiden tvinges man endogsaa til at udtømme
den sygelig forøgede Ledvædske ved en
»Tapning«. Denne understøttes i Reglen ved en
paafølgende Indsprøjtning af Opløsninger, som har
en »omstemmende«, sekretionshemmende
Virkning paa den betændte Ledkapsel. Saadanne
Operationer er imidlertid ingenlunde farefri og
forsøges derfor kun i Tilfælde, hvor anden,
mere konservativ Behandling har vist sig
frugtesløs.
Harespat taler man om i alle de Tilfælde,
hvor Hasens bageste Grænselinie ikke er ret,
men udadbøjet (konveks). Dette kan skyldes
meget forsk. Lidelser. I nogle Tilfælde kan
Harespat være medfødt og bero paa en Slaphed
i Fodrodens Baandapparat, som tillader en
Forskydning bagtil af Knoglerne. Oftest er dog
Harespat erhvervet enten p. Gr. a.
Overanstrengelse ell. ved »ydre Volds« Indvirkning paa
Hasen. I sidstnævnte Tilfælde optræder Harespat
som en mere ell. mindre betydelig Fortykkelse
i Senerne, Seneskeden ell. Knoglerne bagtil paa
Hasen. Heste med ildebyggede, »indknebne« og
»krogede« Haseled og »kohaset« Stilling er mest
udsatte for at faa Harespat. Som Regel giver
Harespat ikke Anledning til Halthed; men er
det Tilfældet, behandles Lidelsen med
Afledningsmidler.
Kospat ell. Liste fremkommer ved en
særlig stærk Udvikling af den
Ledebaandsknude, paa hvilken Haseledets Sidebaand hæfter sig
nedentil. Kospat er altsaa ikke nogen sygelig
Dannelse, som forringer Hestens Ydeevne, men
kun en Skønhedsfejl.
Cellevævsspat bestaar i en Ansamling
i den Slimsæk, som ligger under den forreste
Skinnebensmuskels indvendige Senegren.
Lidelsen viser sig som en afrundet, blød Knude, som
kommer frem omtr. paa det Sted, hvor
Spatknuden udvikler sig. Forveksling er derfor
mulig; men i Modsætning til Benspat er
Cellevævsspat en ganske uskyldig Skønhedsfejl.
(G. S.). F. N.
Spat, gammelt Navn for Feldspat, bruges
nu i Sammensætninger (Kalkspat, Flusspat o.
s. v.) om talrige Mineraler, der har
iøjnefaldende Spaltelighed.
(N. V. U.). O. B. B.
Spatangus, se Søpindsvin.
Spatel (af lat. spatula ell. spæthula,
Diminutiv af spatha, Spade), 1) et som en Spaan
bøjeligt, fortil gerne afstumpet Værktøj (af
Træ, Horn, Staal), som Maleren
(Haandværkeren) bruger til at »spartle« med (s. d.), eller
som Maleren (Kunstneren) bruger til at blande
Farverne paa sin Palet, til at skrabe den ren
med, samt endelig undertiden ogsaa til at
arbejde direkte med paa sit Lærred (»malet
med S.«), hvor det gælder at sætte særlig
pastose Farvemasser op. I St f. den korrekte
Betegnelse Spatel siges nu gerne Spartel.
2) Et paa mangfoldig Maade (lige, buet, takket
o. s. v.) varieret skærende Staalinstrument,
som særlig Dekorationsbilledhuggeren bruger
til at arbejde i Gips eller Stuk med. Endelig et
lille spadeformet Værktøj til Udbredelse og
Udsmøring af Plastre o. l.
(A. R.). A. Hk.
Spatelsvamp, se ndf.
Spathularia [-tu-] Pers., Slægt af
Sæksvampe, med stilkede, spatelformet
sammentrykte, gulbrunlige Frugtlegemer og encellede
stavformede Sporer. S. flavida Pers.
(Spatelsvamp) er ikke sjælden i Naaleskove;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
