Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Speier - Speighstown - Spejdere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rigsbanken, Amtsret, Biskop, evangelisk
Konsistorium og har brede, men temmelig
uregelmæssige Gader og trods sin høje Alder dog
forholdsvis faa gammeldags Bygninger.
Domkirken er bygget 1030—64 i Rundbuestil af rød
Kvadersandsten. To Gange er den blevet
ødelagt af Franskmændene, nemlig 1689, hvorefter
den først blev genopbygget 1772—84, og 1794,
paa hvilken Tid den blev benyttet til
Hømagasin. Efter at være restaureret blev den
genindviet 1822, men blev først helt genopført
1846—58. Foruden den kat. Domkirke findes 3
evangeliske, 3 katolske Kirker og en Synagoge;
Rester af det gamle Bispepalads (»Retscher«),
endvidere nævnes et Gymnasium, et
katolsk Skolelærerseminarium, et
Dominikanerindekloster med Lærerindeseminarium og et
biskoppeligt Klerikalseminarium. Industrien
omfatter Bomuldsspinderi, Tobak-, Cigar-,
Maskin-, Skotøj- og Papirfabrikation, Jern- og
Messingstøberi, Bryggeri. — S., Romernes
Augusta Nemetum, Gallernes Noviomagus, var
allerede 610 Bispesæde, fik kort Tid efter en
kejserlig Borg. 1146 prædikede Bernhardt af
Clairvaux Korstog her. 1294 opnaaede S.
Rigsfrihed, og Biskopperne residerede nu
hovedsagelig i Bruchsal. S. var 1513—1689 med
Afbrydelser Sæde for Rigskammerretten (senere
i Wetzlar) og var en betydelig By til ind i 17.
Aarh. 29 Rigsdage blev afholdte her, bl. a. den
bekendte i 1529, hvor Lutheranerne fik Navnet
Protestanter; til Minde herom indviedes 1904
en »Protestationskirke«. — 1689 afbrændte
Franskmændene S. og lagde Retscher i Ruiner.
1801—14 tilhørte S. Frankrig og efter 1815
Bayern.
(Joh. F.). O. K.
Speighstown [’spa^itsta^un] lille By paa
Vestkysten af Barbados, Vestindien, med en
Red. 1500 Indb.
M. V.
Spejdere (eng. scouts). Spejderbevægelsen
er startet af den eng. General Sir Robert
Baden-Powell, der første Gang fremsatte sine Tanker
om Sagen ved et Foredrag i England 1907.
Aaret efter udkom hans for hele Bevægelsen
grundlæggende Bog Scouting for Boys, der
hurtigt spredte Tankerne til Alverdens Lande. I
Efteraaret 1910 oprettedes de første danske
Spejderorganisationer.
Spejderbevægelsens Formaal er dobbelt.
Det er dels af aandelig Art og dels
fysiskintellektuelt. I aandelig Henseende søger
Bevægelsen at præge Drengens Karakter i
Overensstemmelse med Middelalderens ophøjede
Ridderidealer, og i fysisk-intellektuel Henseende
stræber den efter at genudvikle det opr.
Menneskes naturlige primitive Egenskaber, som hos
det moderne Menneske i mere ell. mindre Grad
er gaaet tabt under Civilisationens Paavirkning.
Det drejer sig her om de Egenskaber, ved Hjælp
af hvilke Naturfolkene er i Stand til at kæmpe
for Tilværelsen, saaledes et indgaaende
Kendskab til Naturen og dens Liv, om Sansernes
Skarphed og om Hurtighed i Opfattelse, Tanke
og Beslutning. Gennem en saadan Udvikling af
de bedste almene menneskelige Egenskaber
søges Ungdommen forberedt til en Gang at blive
gode Borgere i det moderne Samfund.
Grundlaget for Karakteropdragelsen er
Spejderløftet og Spejderloven. Disse er
internationale, og Bevægelsen søger derved at samle
Ungdommen fra hele Verden til Kamp for
ensartede Idealer. Før en Dreng kan blive
Spejder, maa han under højtidelige Former
aflægge Spejderløftet, hvis internationale
Form lyder saaledes: On my honour I promise
that I will do my best 1) To do my duty to
God and the King, 2) To help other people
at all times, 3) To obey the Scout Law.
Spejderloven, hvis Bet. og Rækkevidde gøres
til Genstand for stadig Undervisning, kan paa
Dansk gengives saaledes:
1. En Spejder taler Sandhed og sviger
aldrig sit Ord.
2. En Spejder er tro mod sin Konge, sit
Fædreland, sine Forældre og foresatte.
3. En Spejder er ærlig og paalidelig.
4. En Spejder er en god Kammerat.
5. En Spejder er ridderlig og hjælpsom
mod alle.
6. En Spejder er god mod Dyr.
7. En Spejder er lydig mod den, der har
Ret til at byde.
8. En Spejder er frejdig i al sin Færd.
9. En Spejder er sparsommelig og ordentlig.
10. En Spejder er ren i Tanke, Ord og Handling.
Spejderløftets Krav om Troskab mod Gud har
imidlertid i adskillige Lande givet Aarsag til
Stridigheder, idet adskillige nærer Tvivl om
det rette i at lade Børn aflægge slige Løfter.
Den internationale Ledelse har dog hidtil
bestemt modsat sig en saadan Ændring af
Spejderløftet; men hele dette Spørgsmaal har dog
givet Anledning til en Spaltning af
Spejderbevægelsen i de paagældende Lande, idet de
kristelige Ungdomsforeninger har
dannet deres egne Spejderorganisationer, der
arbejder mere ell. mindre uafhængigt af de
øvrige Organisationer.
For den fysisk-intellektuelle Opdragelse er
Lejrlivet det vigtigste Middel. I Lejrene,
hvor S. bor i smaa Telte, lærer de
Naturen og dens Plante- og Dyreliv at kende, og
til Dels paa Grundlag af de Erfaringer, de
herved gør, lærer de gennem organiseret Leg og
Arbejde selvstændigt at klare alle
forekommende Situationer med de Midler, de selv kan
frembringe. For at lette Forstaaelsen skal det
anføres, at en Mand som »Robinson Crusoe« paa
dette Omraade maa anses for en fremragende
Spejder. Dette selvhjulpne Liv i Naturen gaar
naturligvis saa meget lettere, jo mere teknisk
Viden og jo større tekniske Færdigheder de
enkelte S. har tilegnet sig, og saavel i
som uden for Lejrtiden bestaar en stor Del af
Spejderarbejdet derfor i at udvikle saadanne
Færdigheder. Dette Arbejde griber ind over de
fleste Haandværk, tekniske Brancher og
Idrætsgrene, for hvilke der er oprettet forskellige
Duelighedstegn, som gives til de S., der
ved fastsatte Prøver har vist, at de har
opnaaet en vis Grad af Sagkundskab i de
paagældende Retninger.
Uddannelsen ledes efter en bestemt
Plan. En Dreng, der vil optages i en
Spejdertrop, gennemgaar i den første Tid Uddannelsen
som Rekrut. I Løbet af faa Maaneder kan han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
