Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spejdere - Spejl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
naa saa vidt, at han kan bestaa »2. Klasses
Prøven«. Har han bestaaet denne, udnævnes
han til 2. Klasses S.; han aflægger Spejderløftet
og optages i Troppen. Med Flid kan han
derefter i Løbet af et Aars Tid naa til at tage »1.
Klasses Prøven«, og han er da 1. Klasses S.
Organisationen er noget forsk. inden
for de forsk. Spejderkorps. Den
organisatoriske Enhed er imidlertid overalt
»Spejdertroppen«. Den ledes af en Tropsfører, der til Hjælp
har en ell. fl. Tropsassistenter. Troppen bestaar
af et Antal »Patrouiller« (som oftest 2—6), der
hver ledes af en Patrouillefører. Patrouillens
Styrke er 6—8 S., som Regel i Alderen 12—16
Aar. Til en Trop kan der yderligere være
knyttet dels en »Ulveflok«, dels en »Friskare«.
Ulveflokken bestaar af et Antal »Bander« paa
hver 4—6 »Ulveunger«. Disse Troppens yngste
Medlemmer er Drenge paa 8—11 Aar. De faar
en for deres Alder særligt tilrettelagt
Uddannelse, der forbereder deres senere
Spejderuddannelse. Til Flokførere anvendes ofte
Damer. Friskaren dannes af Troppens ældste
S. (som Regel over 16 Aar), der er for store til
at arbejde sammen med de mindre Drenge. De
arbejder efter et Program, der stiller
betydelige Krav om Kraft, Haardførhed og
Udholdenhed.
Troppene samles igen i større Led af forsk.
Benævnelse (ofte kaldet »Divisioner«), og det
tilstræbes i de fleste Lande at faa samtlige
Landets Spejderorganisationer ind under en fælles
national Ledelse ell. Repræsentation; denne
underlægges direkte en international
Ledelse, der har sit Hovedkvarter i London, og
for hvilken Sir Robert Baden-Powell er
Verdensspejderchef.
Da Spejderbevægelsen bygger paa selve den
primitive Natur, der findes hos enhver Dreng,
har den fundet Udbredelse over hele Verden.
1924 var der ialt c. 1100000 S. i det
internationale Verdensforbund, foruden et meget stort
Antal, der stod uden for dette.
Her i Danmark findes to Korps, nemlig Det
danske Spejderkorps med c. 7000
aktive Medlemmer, og K. F. U. M. Spejderne
med c. 3600 aktive Deltagere.
Den opr. Spejderbevægelse er en
Drengebevægelse; men jævnsides med denne har der
udviklet sig en Pigespejderbevægelse,
der i sit Formaal og sine Arbejdsmetoder er
afpasset efter de kvindelige Opgaver i Samfundet.
Helge Bennike.
Spejl kalder man ethvert Legeme, hvis
Overflade giver regelmæssig Tilbagekastning af
Lysstraaler. For at dette kan ske, maa
Overfladen være meget glat (Ujævnhederne smaa i
Forhold til Lysets Bølgebredde) og af
regelmæssig Form. Materialet til kunstige S. er
næsten altid Glas, Metal ell. en Sammenstilling
af begge. I Naturen forekommer kun
Vandspejle i større Maalestok. Fælles for disse og
Glasspejlene er det, at Spejlingen er
kraftigst, naar Lyset falder skraat paa den
spejlende Flade (jfr. Spejling), og at den
er renest, naar kun denne Flade, ikke
dybereliggende Dele, deltager i Tilbagekastningen.
For at opnaa dette ved et Glasspejl
overtrækker man det med sort Lak paa Bagsiden,
hvorved Tilbagekastningen fra denne for en stor Del
undgaas, ell. man laver det af sort Glas. Et
saadant S. giver rene, farvefri Billeder, men
det kaster kun lidt Lys tilbage og kan derfor
kun benyttes, hvor man kan nøjes med en
Brøkdel af den opr. Lysmængde.
Metalspejle kaster Lyset langt stærkere tilbage,
ogsaa naar S. træffes vinkelret af Lyset; de
laves gerne af Platin, Sølv ell. Spejlmetal
(s. d.). De to første Metaller udfældes i tynde
Lag paa Forsiden af Spejlglas og poleres; af
det sidste dannes massive S. Et godt Sølvspejl
er det fuldkomneste, der gives, men Overfladen
ridses let, og den bliver mørk, naar Luften
indeholder Svovlforbindelser. Platinspejlet er
mere holdbart, men ikke saa rent hvidt.
Medens ubelagte Glasspejle og Metalspejle er
de eneste anvendelige til finere optiske
Apparater, benyttes til Stuespejle o. l. næsten
udelukkende Glas belagt med Tinamalgam ell.
Sølv paa Bagsiden; S. er altsaa et
Metalspejl, beskyttet med en Glasplade. Disse
sammensatte S. er lysstærke, holdbare og
forholdsvis billige; de kan gøre udmærket Fyldest
som Dekorations- og Toiletspejle, men den
flerdobbelte Tilbagekastning (fra For- og
Bagfladen), Lysets Brydning i Glasset og dettes
Farve, der sjældent er helt umærkelig,
forhindrer deres Anvendelse, hvor der stilles større
Fordringer til Billedets Nøjagtighed. — Efter
Formen inddeler man S. i plane og krumme
S.; hos de sidste er Spejlfladen hyppigst en Del
af en Kugleflade ell. Omdrejningsparaboloïde,
sjældnere har den andre Former som hos
Cylinder- ell. Keglespejle.
— Ved plane S. dannes altid skarpe
Billeder, d. v. s. til hvert Punkt af Genstanden
svarer der eet og kun eet Punkt af Billedet. Efter
Tilbagekastning fra S. vil alle Straaler fra
Punktet L (Fig. l), forlængede bagud, skære
hverandre i L1, uanset Størrelsen af
Indfaldsvinkelen i; for et Øje, der rammes af de
tilbagekastede Straaler, vil det se ud, som om
Lyset kom fra L1, og L1 vil derfor være et
Billede af L. Billedet er indbildt, da der jo i
Virkeligheden ingen Straaler kommer til ell.
udgaar fra L1. Billedet L1 ligger lige saa langt
bag ved Spejlet, som Genstanden L ligger foran
S.; en Genstands Billede i et Planspejl er
derfor lige saa stort som Genstanden og
symmetrisk dermed, ɔ: det ligner Genstanden, som
højre og venstre Haand ligner hinanden.
Et kugleformet (sfærisk) S. kan enten
være hult (konkavt), spejlende paa den mod
Kuglefladen vendende Side, ell. hvælvet
 |
| Fig. 1. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
