Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spejlreflekskamera - Spejlsekstant - Spejlsiden - Spejlteleskop - Spejskobolt - Speke, John Hanning - Spektakel - Spektakelstykke - spektral - Spektralanalyse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spejlreflekskamera er et Fotografiapparat,
i hvilket man kan se det, man vil fotografere,
samt kan ændre Indstillingen lige til det
Øjeblik, da man udløser Lukkeren. Det opnaas
ved, at der inde i Kameraet paa skraa er
anbragt et Spejl, der kaster Billedet fra
Objektivet op paa Indstillingspladen. Ved et Tryk
paa en lille Vægtstangsarm drejes Spejlet
hurtigt op mod Kameraets øverste Side, og
umiddelbart derefter udløses Øjeblikslukkeren
automatisk.
C. E. A.
Spejlsekstant, se Sekstant.
Spejlsiden, den Flade af Træet, som i
Stammen har siddet radialt, benævnt saaledes, fordi
Marvstraalerne her fremtræder som Smaaflader,
Spejle, der i høj Grad bidrager til at
karakterisere Gavntræsorterne. Saaledes vil
Egetræets store Spejle og Bøgetræets mindre
Spejle være vel bekendte. Selv ved Træsorter,
der ikke har Spejl, tales om S., uagtet den
korrektere maatte kaldes med sit andet Navn
Kløften; hos Haandværkere kan høres den
tyske Form Kluften, der antyder, at Træet
lettest kløves i radial Retning. Retningen parallelt
med Aarringene kaldes Rundingen, og
Endefladen af Træet, som altsaa er vinkelret
baade paa S. og Rundingen, har den uheldige
Benævnelse Hornsiden af tysk »Hirnseite«.
I Runding og Hornside viser Spejlene sig som
fine Streger.
(F. W.). D. H. B.
Spejlteleskop, se Kikkert.
Spejskobolt (Smaltin), et metallisk,
tinhvidt Mineral af Svovlkisgruppen, bestaar af
Kobolt, Jern og Arsenik: (Co,Fe)As2. S. har
regulær Krystalform og stor Haardhed (som
Feldspat). Den optræder paa visse Malmgange,
sammen med andre Kobolt- og
Nikkelforbindelser, bl. a. i Erzgebirge (Schneeberg) og i
Hessen (Riechelsdorf); den brydes som
Koboltmalm.
(N. V. U.). O. B. B.
Speke [spi.k], John Hanning, engelsk
Officer og Afrikarejsende, f. 4. Marts 1827, d.
15. Septbr 1864 ved et
Ulykkestilfælde paa en Jagt i Nærheden af
Bath. S. traadte 17 Aar gl ind i den
indiske Hær og deltog 1854 i en
Afrika-Ekspedition under Kaptajn
Burton (s. d.) i Somali-Landet,
hvor han saaredes. Tre Aar senere
deltog han, atter med Burton, i en
Afrika-Ekspedition, paa hvilken
han i Juli 1858 paa en
uafhængig Ekspedition, medens Burton laa
syg, blev den første hvide Mand,
der saa Victoria Njansa (Ukerewe).
S. mente i denne store Sø at se
Nilens Kildesø, hvad Burton o. fl.
andre dog tvivlede om; det
lykkedes ham ogsaa efter sin
Hjemkomst at faa det Geografiske Selskabs
Understøttelse til en ny Ekspedition. Ledsaget af
Kaptajn J. A. Grant foretog han derfor sin berømte,
store Rejse 1860—63, hvor han med Sansibar
til Udgangspunkt berejste Victoriasøen og
fulgte Nilen fra dens Udløb derfra til
Mundingen; i det øvre Løb fulgte han dog ikke
Floden hele Vejen og gik derfor Glip af ogsaa
at opdage Albert Njansa. Fra Khartum sendte
han den berømte Melding: The Nile is settled.
Allerede før Opdagelsen af den store Nil-Sø
var S. bleven hædret med Royal Geographical
Society’s Guldmedaille. Den sidste,
navnkundige Rejses Resultater er nedlagte i: Journal
of the discovery of the source of the Nile (2
Bd, London 1863).
(O. I.). C. A.
Spektakel (af lat. spectaculum, Skue,
Skuespil), Støj.
Spektakelstykke, Udstyrsstykke,
»Søndagsstykke«, et Skuespil, der ved stort ydre
Apparat og grove Virkninger er beregnet paa at
slaa an hos et stort, naivt Publikum. Typisk for
Arten er en Folkekomedie som f. Eks. »Jorden
rundt i 80 Dage«.
R. N.
spektral (lat.), hvad der angaar Spektret.
Spektralanalyse. Ordet S. er dannet af
Kirchhoff og Bunsen som Betegnelse for et nyt
Forskningsmiddel i den kem. Analyses
Tjeneste, idet de paaviste, at man ved Undersøgelse
af et Stofs Spektrum kan faa visse Oplysninger
om dets kem. Sammensætning. Efterhaanden er
Ordet kommet til at spænde over et videre
Omraade, saa det ofte bruges om Analyse af
Spektret, altsaa som omfattende hele det
vidt forgrenede Studium af de mangfoldige
Spektre, man efterhaanden har lært at kende.
I denne udvidede Bet. kaldes S. ogsaa
Spektroskopi.
Den første nærmere Undersøgelse af et
Spektrum er Newton’s Undersøgelse af Solspektret
(smlg. Dispersion, Fig. 2). Naar Solen
skinner gennem et lille Hul ind i et mørkt
Værelse, dannes paa den modsatte Væg et
Billede af Solen, men indskydes i Straalernes
Vej et tresidet Glasprisme, bøjes Lyset p. Gr. a.
Brydningen i Prismet hen til et andet Sted paa
Væggen, og samtidig spredes det til et farvet
Baand, et Spektrum, fordi Sollyset
indeholder Lys af mange forsk. Farver, der
afbøjes i forsk. Grad p. Gr. a. deres forsk.
Brydbarhed i Glasset. Dette Spektrum er altsaa
sammensat af mange forsk. Solbilleder, et i
hver Farve, men da disse Billeder griber over
hinanden, findes der paa hvert Sted i Spektret
Lys af fl. forsk. Farver, Spektret er urent. Den
første Betingelse for en nærmere Undersøgelse
af Spektret er Dannelsen af et rent Spektrum,
saaledes at der paa hvert Sted i Spektret kun
findes Lys af en bestemt Farve. Dette sker i
de mange forsk. Typer af Spektralapparater (se
 |
| Fig. 1. Objektiv Fremstilling af Spektre. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
