Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spektralanalyse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ndfr.). Her skal kun omtales de simpleste
Anordninger. En Opstilling til objektiv
Fremstilling af et rent Solspektrum er vist i Fig. 1.
Sollyset A’ rettes ved en Heliostat hen mod en
Linse L1, der afbilder Solen paa en fin Spalte
S i en uigennemsigtig Skærm, saa at Straalerne
gaar videre som et tilstrækkelig vidt Bundt til
at fylde Linsen L (skal man frembringe
Spektret af Lyset fra en anden Lyskilde, kan man,
hvis denne har tilstrækkelig Udstrækning [A i
Fig. 1 a], anbringe den i Nærheden af Spalten
uden en Linse foran denne, men er Lyskilden af
for ringe Udstrækning til paa denne Maade at
fylde Linsen, maa man ogsaa bruge en
Belysningslinse L1, som i Fig. 1 b, hvor A er den
lille Lyskilde). Linsen L opstilles saaledes, at
den, naar Prismet P er borte, afbilder Spalten
skarpt i B paa en Skærm i betydelig Afstand
fra S. Indskydes P, afbøjes Lyset, og da de i
dette indeholdte forsk. Farver afbøjes i forsk.
Grad, faar man paa den flyttede Skærm en
Rk. skarpe Spaltebilleder, hver i sin Farve. I
Fig. 1 er antydet to saadanne Billeder, et rødt R
og et violet V, de yderste i det synlige
Spektrum, og derimellem ligger alle de andre. Paa
Skærmen ses da et rent Solspektrum, hvor de
forsk. Farver kun griber lidt ind over hverandre,
desto mindre jo smallere Spalten er, og jo
smallere derved hvert Billede bliver. Et
Spektrum er altsaa et farvet Baand sammensat af
en Mængde forsk. Billeder af Spalten hver i
sin Farve; Baandets Bredde bestemmes ved
Spaltens Højde, dets Længde RV ved Prismets
Spredning. Jo renere Spektret er, des
lyssvagere bliver det. Paa denne Maade kan
Spektret iagttages af mange paa een Gang. Ved den
simpleste subjektive Fremstilling af et rent
Spektrum træder Øjet i St f. Linsen L. Man
iagttager den belyste Spalte helst fra en bet.
Afstand gennem et Prisme, der holdes tæt
foran Øjet. Gennem Prismet ses da en Mængde
forsk. farvede Billeder af Spalten, der
tilsammen igen danner et Spektrum.
Inddeling af Spektrene. En nøjere
Undersøgelse af Solspektret, naar det paa disse
ell. andre Maader er gjort tilstrækkelig rent,
viser nu, at det dog ikke indeholder alle
Farver, idet Farvebaandet paa mange Steder er
afbrudt af smalle mørke Mellemrum, de
Fraunhofer’ske Linier (se ndfr.). Et Spektrum, hvor
de forsk. Farver griber jævnt over i hinanden
uden Afbrydelser, kaldes et kontinuert
Spektrum. Et saadant faas, naar Lyskilden
er et fast ell. draabeflydende glødende Legeme
ell. en meget stærkt komprimeret Luftart.
Derimod indeholder Spektret af lysende Luftarter
ved lavere Tryk ikke alle Farver, men kun
visse bestemte, saa at det bestaar af en Rk.
lyse Linier paa mørk Grund, nemlig lige saa
mange Billeder af Spalten, som Lyset
indeholder forsk. Farvestraaler; et saadant Spektrum
kaldes et diskontinuert Spektrum
ell. Liniespektrum. Da ethvert
Liniespektrum er karakteristisk for det Stof, der
har udsendt det, udgør Studiet af
Liniespektrene det vigtigste Afsnit af S. Foruden med
de nu omtalte Emissions- ell.
Udstraalingsspektre beskæftiger S. sig med
Absorptions- ell.
Indsugningsspektre, nemlig Spektret af det Lys, der er blevet
tilbage, naar Lyset fra en Lyskilde, der giver
et kontinuert Spektrum, er passeret gennem et
Stof, saa at Dele af Spektret er bleven
indsugede. Ved et saadant Absorptionsspektrum er
det naturligvis det Lys, der mangler, som har
Interesse. Det vigtigste Absorptionsspektrum er
netop Solspektret. Solens Kerne, der bestaar af
glødende Luftarter under meget højt Tryk,
udsender et kontinuert Emissionsspektrum; hvad
der mangler deraf i det Solspektrum, vi ser, er
indsuget i Solens og delvis ogsaa i Jordens
Atmosfære.
Foruden den synlige Del af Spektret omfatter
ethvert Spektrum ogsaa usynlige Omraader, de
ultrarøde Straaler, der er mindre
brydbare end de røde, saa at de ligger uden for
det synlige Spektrums røde Ende, og de
ultraviolette Straaler, der er mere brydbare end
de violette og derfor ligger uden for det
synlige Spektrums violette Ende. En fuldstændig
Undersøgelse af et Spektrum maa naturligvis
ogsaa omfatte disse Dele.
Spektralapparater. 1)
Prismeapparater. Det alm. Spektroskop kan
opfattes som en videre Udvikling af den ovf.
omtalte Opstilling til subjektiv Iagttagelse af et
Spektrum. I St f. med blotte Øje iagttages
Spektret gennem en Kikkert, hvorved det
forstørres, og for at undgaa den store Afstand fra
Spalte til Prisme anbringes Spalten i
Brændplanen for en Linse, Kollimatorlinsen. Derved
opnaas, at Straalerne fra hvert enkelt Punkt af
Spalten forlader Linsen og altsaa rammer
Prismet som et Bundt af indbyrdes parallelle
Straaler, som om Spalten var meget fjern.
Indretningen er skematisk vist i Fig. 2, og Fig. 3.
viser det ydre Udseende af Spektroskopet, som
det blev beskrevet af Kirchhoff og Bunsen 1861
og endnu bruges i Hovedsagen uændret ved
orienterende Undersøgelser af det synlige
Spektrum, f. Eks. i kem. Laboratorier. Lyskilden Q,
hvis Spektrum skal undersøges, sender Lys
gennem Spalten S ind i Kollimatorrøret K.
I Virkeligheden maa Lyset fra Q som vist i
Fig. 1 ved en Linse samles paa S for at faa
Kollimatorlinsen fyldt med Lys. Da S er
anbragt i Brændplanen for den akromatiske Linse
L, forlader Lyset denne som Bundter af
indbyrdes parallelle Straaler, eet for hvert
Spaltepunkt. De brydes og spredes i Prismet P af
 |
| Fig. 2. Spektroskop, skematisk. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
