Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spektralanalyse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Flintglas med stor Dispersion, og i Kikkerten F
danner nu hver Farve sit Spaltebillede, der
tilsammen udgør Spektret. I Fig. 2 er vist
Straalegangen for to Farvestraaler, den mere
brydbare er optrukket, den mindre brydbare
punkteret. Spektret iagttages gennem Kikkertens
Okular, hvor der kan være anbragt Traadkors
som vist i Fig. 2. Spaltebredden kan i Reglen
varieres ved en Skrue; den afpasses efter
Liniernes Styrke og Tæthed. Vil man sammenligne
to Spektre, kan de frembringes samtidig i
Spektroskopet ved foran Spalten at anbringe et lille
retvinklet Glasprisme p, der kun dækker
Spaltens halve Højde. Den anden Lyskilde Q’
anbringes da til Siden, saa at Lyset fra den ved
Totalrefleksion fra Prismets Hypotenuseflade
sendes ind gennem f. Eks. Spaltens øverste
Halvdel; det giver da et Spektrum under
Spektret fra Q, da Billederne af Spalten er
omvendte. Hvis der er en Lysart fælles for de to
Spektre, vil de to tilsvarende Spektrallinier
ligge i hinandens Forlængelse. Oftest er
Spektroskopet tillige udstyret med Skala, for at man
kan angive Spektralliniernes Plads. Skalaen
sk, der er ridset i en forsølvet Glasplade, saa
at kun Streger og Tal er gennemsigtige, er
anbragt i Brændplanen for Linsen L’ i
Skalarøret R. Bag sk stilles en Lyskilde. Lyset fra
hver Streg i Skalaen bliver af L’ gjort til et
Parallelbundt, der delvis reflekteres fra
Prismets Forflade (uden Brydning) ind i Kikkerten,
som danner et Billede af Skalaen bestaaende af
lysende Linier og Tal paa Spektrets Plads.
Skalaen kan forskydes lidt tværs paa Røret,
saa at en bestemt Spektrallinie kan bringes til
at falde paa en vedtagen Streg; alle andre
Spektrallinier falder da ogsaa altid paa de
samme Steder af Maalestokken, saa at man herved
faar en entydig Angivelse af Linierne. Men den
gælder kun for dette bestemte Apparat. Hvis
man skal kunne sammenligne Resultater fra
forsk. Spektroskoper, maa man i St f. at
angive Liniernes Plads paa en vilkaarlig Skala
angive Bølgebredden for det Lys, som udgør
Linien. Bølgebreddeh bestemmes ved Gittere, som
omtales nedfr. Spektroskopets Maalestoks
Angivelser justeres i Bølgebredde ved at aflæse et
tilstrækkeligt Antal kendte Liniers Plads, og
Sammenhængen mellem Skalaaflæsning og
Bølgebredde fremstilles derefter grafisk.
Spektroskopet i Fig. 3 bestaar af en Trefod,
der bærer et Bord til Prismet og Arme til
Kikkert (til venstre), Kollimator (foran til højre)
og Skalarør (ud mod Læseren). En Lyskilde,
der skal undersøges, staar ud for Spalten, og
et Lys belyser Skalaen. I alle bedre Apparater
er Spektrets Udstrækning for stor til at kunne
overses paa een Gang; Kikkerten er da drejelig
om Instrumentets lodrette Akse. I Reglen er
Prismet dækket af en Hætte, der holder
fremmed Lys borte.
Nær beslægtet med Spektroskopet er
Spektrometret, der er indrettet til
Vinkelmaalinger. Det er forsynet med en vandret inddelt
Cirkelring med Centrum i Apparatets Akse.
Baade Kikkert og Bord er frit drejelige og
forsynede med Indeks og Midler til Aflæsning af
Drejningen (Nonius og Lupe, paa finere
Spektrometre Aflæsemikroskop). Skalarøret
mangler. Ved Kikkertens Indeks kan Vinklen mellem
Kollimatorens og Kikkertens Akser bestemmes
nøjagtigt, og derved kan en Spektrallinies
Beliggenhed findes. Bordets Indeks gør det tillige
til et Goniometer til Maaling af
Prismevinkler, Krystalvinkler o. l. Det kan derfor
ogsaa bruges til Bestemmelse af et Stofs
Brydningsforhold. I St f. Prisme kan bruges Gitter.
I det ovf. beskrevne Spektroskop anvendes
undertiden et ligesigtende Prisme (P. à
vision directe), en Kombination af afvekslende
Kron- og Flintglasprismer med de brydende
Kanter til modsat Side. De to Glassorters
meget forsk. Dispersion (smlg. ogsaa
Akromatisme) bevirker, at man paa denne Maade
kan lave et Prisme, som giver Farvespredning,
men saaledes at en Farve midt i Spektret ikke
afbøjes. Man undgaar derved den knækkede
Konstruktion, saa at man gennem Kikkerten
sigter direkte mod Lyskilden. Et saadant
ligesigtende Prisme ses i Fig. 4 (FlCr), der viser et
lille saakaldt Lommespektroskop. Spalten er
anbragt ved s. Man ser mod Lyskilden gennem
Aabningen ved g til højre i Røret r, der
indeholder Prismerne og en Linse, og som kan
forskydes, til Spalten ses skarpt. Begge Ender
er lukkede med Glasplader g for at beskytte
Spalte og Prisme mod Støv.
Efter det i Fig. 2 viste Princip er de
allerfleste Spektroskoper konstruerede, om end med
mange Afvigelser i Enkeltheder. I S.’s første
Tid konstrueredes store Spektroskoper med
mange Prismer for at faa stærk Spredning og
ofte med sindrige Mekanismer for at holde alle
Prismerne i Hovedstilling, naar Kikkerten
 |
| Fig. 3. Spektroskop. |
 |
| Fig. 4. Lommespektroskop. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
