Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spektralanalyse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa Pladen, ved at man forlænger
Eksponeringstiden, saa at Undersøgelsen af Spektret
bliver fuldstændigere. Men Hovedsagen er, at
derved udstrækkes det tilgængelige Omraade af
Spektret i meget betydelig Grad. Den Del af
Spektret, der kan undersøges direkte med Øjet,
det synlige Spektrum, omfatter Bølgebredder
mellem c. 0,00076 mm for det yderste røde og c.
0,0004 mm for det yderste violette (henh. c.
7600 og c. 4000 Ångstrøm Enheder, den
alm. spektroskopiske Længdeenhed, en
Hundredmilliontedel cm). Ganske vist kan man
under gunstige Omstændigheder se noget
kortere Bølgebredder, men det er uden Bet. for
Undersøgelserne. Fot. tilgængeligt er foruden
det synlige hele det ultraviolette Omraade af
Spektret under 4000 Å; f. T. er man naaet ned
til Lysbølgebredder paa c. 130 Å. For at gøre
det gule og røde fot. virksomt maa Pladerne
sensibiliseres (se Farvefotografi), og ved
særlige Sensibilisatorer er det ogsaa lykkedes
at fotografere en Del af det ultrarøde Omraade
til omtr. 10000 Å (0,001 mm). Overalt hvor
Fotografering kan anvendes, foretrækkes den,
men i det ultraviolette Omraade er den omtr.
eneraadende. Ganske vist kan man benytte de
ultraviolette Straalers Evne til at fremkalde
Fluorescens og lade Spektret falde paa en
fluorescerende Skærm, f. Eks. en
Uranglasplade; man ser da Spektret ved det udsendte
Fluorescenslys. Men det er lyssvagt og egner
sig kun til orienterende Undersøgelser,
Indstillinger o. l.
Da Glas er uigennemstraaleligt for
ultraviolet Lys med kortere Bølgebredder end c. 3600
Å, kan Spektrografer til ultraviolet Lys ikke
have Prisme og Linser af Glas. Visse
Glassorter (Uviolglas) gaar dog til c. 3000 Å.
Derunder bruges især Kvarts, der er
gennemstraaleligt til c. 1800 Å og har stor
Dispersion i ultraviolet. Men af eet Stof kan
ikke laves akromatiske Linser, saa at man
maa tage Ændringen af Linsens Brændvidde
med Bølgebredden med i Købet og stille
Pladen skraat, eventuelt ogsaa krumme den. Paa
denne Maade er det lykkedes at konstruere
Spektrografer, der fotograferer det ultraviolette
og synlige Spektrum skarpt fra c. 2000 til c.
7500 Å paa een Plade med betydelig
Dispersion. Men alle Indstillinger for at finde den
Stilling af Prisme, Linser, Plade o. s. v., der
giver skarpt Spektrum, maa naturligvis foretages
fot. og bliver derved besværlige og tidsspildende.
Undertiden er brugt akromatiske Linser af
Kvarts-Kalkspat, men Kalkspats
Gennemstraalelighed strækker sig ikke saa langt ud i
det ultraviolette som Kvartsens. Man kan
ogsaa lave akromatiske
ultravioletgennemstraalelige Linser af Kvarts-Flusspat, men Flusspat
forekommer kun sjældent i store vandklare
Stykker, saa at saadanne Linser bliver meget
dyre. Flusspat, der er gennemstraalelig til c.
1200 Å, er derimod det Materiale, der erstatter
Kvartsen til Undersøgelser under 1800 Å. Men
allerede for Bølgebredder noget over 1800 Å
ophører atmosfærisk Luft at være
gennemstraalelig; derfor maa en Flusspatspektrograf til det
yderste ultraviolette være lufttom, være en
Vakuumspektrograf, hvilket igen
betyder en overordentlig Forøgelse af
Vanskelighederne ved alle Arbejder dermed.
Saadanne Vakuumspektrografer er først byggede af
Schumann. Lyskilden maa staa umiddelbart op
til en Flusspatrude, der er kittet lufttæt til
Spalten. For det alleryderste ultraviolette er
selv dette ikke tilstrækkeligt; Absorptionen i
det tynde Luftlag mellem Lyskilde og Spalte
bliver for stor. Da maa Lyskilden og
Spektrografen være sammenbyggede, saaledes at der er
meget lavt Lufttryk i dem begge. Men ved saa
korte Bølgebredder ophører ogsaa Flusspats
Anvendelighed, saa at man maa bruge
Gitterapparater, der i det hele nu har fortrængt
Prismeapparaterne fra Vakuumspektroskopien.
Da Gelatinen i de fot. Plader ogsaa absorberer
ultraviolet Lys under c. 2000 Å, maa der i
Vakuumspektrografer anvendes næsten
gelatinefri Plader, saakaldte Schumannplader.
Undertiden kan man nøjes med at bruge alm. Plader
oversmurt med Olie, der fluorescerer, saa at
Pladen paavirkes ikke af selve Spektret, men
af det af dette fremkaldte Fluorescenslys.
For ultrarøde Straaler er Glas ogsaa
uigennemstraaleligt, saa at man maa bruge
Spektroskoper med Prisme og Linser af Flusspat,
Stensalt ell. Sylvin; det sidste kan anvendes op
til Bølgebredder paa c. 20 μ (200000 Å). Da man
vanskeligt kan skaffe akromatiske Linser,
foretrækkes det i Reglen at bruge Hulspejle (Fig.
6). L er Lyskilden, S Spalten, I
Kollimatorspejlet, P f. Eks. et Stensaltprisme, II
Kikkertspejlet, der afbilder Spektret i RV. Okularet
O kan bruges ved Indstilling paa den synlige
Del af Spektret; naar man gaar over til den
ultrarøde Del, maa det erstattes af et af de i
det flg. omtalte Midler til Paavisning af
ultrarøde Straaler. For det Omraade, der ved at
sensibilisere Pladen kan optages fot., giver
denne Metode størst Nøjagtighed, men den gaar
kun til c. 10000 Å. Derudover maa man
benytte sig af direkte Energimaaling, idet man
anbringer et følsomt Termometer i B (Fig. 6);
naar Prismet drejes ell. Termometret
forskydes hen ad RV, vil det vise Opvarmning, hver
Gang det rammes af en Spektrallinie, hvis
Tilstedeværelse saaledes konstateres, og samtidig
er Opvarmningen direkte et Maal for Liniens
Styrke. I et kontinuert Spektrum viser
Termometret naturligvis Stigning gennem hele
Spektret, men forsk. efter den forsk. Intensitet
i de forsk. Dele af Spektret. Anvendelsen af et
Termometer er i det hele taget den principielt
simpleste Maade at undersøge og udmaale et
Spektrum paa, selv om dens Udførelse i
 |
| Fig. 6. Spektroskop til Undersøgelser i det ultrarøde Omraade (skematisk). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
