Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spektralanalyse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Praksis er overmaade vanskelig. Enhver anden
Virkning af Spektrets Straaler end
Opvarmningen er kun knyttet til et bestemt Omraade
af Spektret og inden for dette Omraade forsk.
for de forsk. Bølgebredder, saa at samme
Paavirkning betyder forskellig Intensitet for de
forskellige Bølgebredder. Dette gælder
Paavisningen paa Øjet, der er knyttet til
Spektrets synlige Del og stærkest i det gulgrønne,
det gælder den fotografiske Virkning og
enhver anden kemisk Virkning, Fremkaldelse af
Fluorescens osv. Kun et Termometer reagerer
ligeligt i alle Spektrets Dele, idet det, naar
det anvendes rigtigt, absorberer hele den i den
paagældende Del af Spektret indeholdte Energi
og omdanner den til Varme, som maales. Ved
et Termometer maales altsaa Intensiteten af
alle Spektrallinier i samme Maal. Men
Vanskeligheden ligger i at faa et tilstrækkelig
følsomt Termometer. Hyppigst bruges
Bolometret ell. Termoelementet, der
begge giver størst Følsomhed, naar de anvendes i
Vakuum. Endvidere er anvendt
Radiometer og Radiomikrometer (se disse
Artikler). Alle de straalemodtagende Flader i
disse Apparater er sværtede sorte, saa at de
absorberer næsten al den Straaleenergi, der
rammer dem. Man iagttager den stationære
Temperaturforhøjelse, som er naaet, naar den
i en vis Tid modtagne og den i samme Tid til
Omgivelserne afgivne Energimængde er lige
store; denne Temperaturforhøjelse er
proportional med og altsaa et Maal for den Energi,
der i Tidsenheden rammer Termometret,
altsaa proportional med den Straalingsintensitet,
som skal maales. Metoden kan som nævnt
bruges i alle Spektrets Dele og maa bruges, naar
det er Maalinger af Intensiteten i de forsk. Dele
af Spektret, det gælder, men ellers anvender
man den i Reglen kun i den ultrarøde Del, hvor
man ingen anden har, og hvor der oftest er
forholdsvis megen Energi, mens man navnlig i
ultraviolet kun vilde kunne paavise de
stærkeste Linier. Om de Metoder, hvorved de længste
ultrarøde Bølgebredder op til 0,3 mm er
iagttagne, se Reststraaler.
Om alle Prismeapparater gælder det, at
Dispersionen er meget ulige i de forsk. Dele af
Spektret, størst for de korteste Bølger, saa at
tæt sammenliggende Linier adskilles bedst, naar
de er kortbølgede, og f. Eks. det Omraade af
et kontinuert Spektrum, som ad Gangen falder
paa et Bolometer ell. l., omfatter et meget
større Omraade af forsk. Bølgebredder i det
ultrarøde end i det synlige ell. ultraviolette.
Spektret er meget langt fra at være et
Normalspektrum, hvor de forsk. Bølgebredder ligger i
Afstande proportionale med deres
Bølgebreddeforskelle. Dette, der har særlig Bet., naar der
skal foretages Energimaalinger, kan opnaas i
Gitterapparaterne.
2. Gitterapparater. Gitterets Teori,
Virkemaade og Fremstilling er omtalt under
Bøjning. Det har først og fremmest muliggjort
nøjagtige Bølgebreddemaalinger. Til absolut
Maaling af Bølgebredder anbringes Gitteret —
enten et Glasgitter ell. et Spejlgitter, der henh.
giver Spektret i det gennemgaaende og det
reflekterede Lys — paa et nøjagtigt Spektrometer
vinkelret paa Kollimatorens Akse, og man
maaler Afbøjningsvinklen for den Spektrallinie,
hvis Bølgebredde skal bestemmes. Naar blot
en enkelt Bølgebredde er fundet, kan andre
findes ved Koincidensmetoden (se Bøjning).
I nyere Tid har Gitteret imidlertid ikke mere
samme Bet. for absolutte
Bølgebreddemaalinger, højst i det yderste ultraviolette og i det
ultrarøde. I det synlige og nærmeste
ultraviolette Spektrum er Bølgebredden for et
Antal Linier jævnt fordelt gennem hele Spektret
maalt med overordentlig Nøjagtighed ved
Interferensmetoder (se ndf.), og andre Liniers
Bølgebredder findes da relativt til disse ved at
fotografere de kendte og ukendte Linier
sammen, udmaale Optagelsen og interpolere sig
til de ukendte Bølgebredder. Men derved
er Gitterspektroskopernes Betydning ikke
blevet ringere; de er, naar der
bortses fra det yderste ultraviolette, alle
Prismeapparater langt overlegne i Opløsningsevne, saa
at de giver meget større Nøjagtighed og
tillader at gaa i langt højere Grad i Detailler ved
Undersøgelsen af Spektret. Man anvender
stadig baade Konkavgitter og Plangitter.
Konkavgitteret har den Fordel, at det giver Spektret,
uden at Lyset behøver at passere Linser af
noget absorberende Stof. Det er derfor lige
anvendeligt for synligt, ultraviolet og ultrarødt
og er navnlig i det alleryderste ultraviolette
det eneste anvendelige Apparat. Ulemper er,
dels at det ikke kan bruges ved ret stort
Aabningsforhold, saa at Spektrene bliver temmelig
lyssvage, og dels at det giver astigmatiske
Billeder, saa at hvert Punkt af Spalten afbildes
som en kort Linie parallel med Spalten. Dette
generer ikke ved alm. Spektraloptagelser, men
i visse Tilfælde, saaledes ved Undersøgelse af
Stark-Effekten (se Elektrooptik), er det
Fænomen, der skal undersøges, forsk. langs
Spalten, saa at Konkavgitteret slet ikke kan
give skarpe Billeder. Her er man da henvist
til Plangitteret, der ligesom Prismet anvendes
i Forbindelse med Kollimator og Kikkert. De
mange forsk. Konkavgitteropstillinger, der
anvendes, maa forbigaas her; den nu mest
benyttede Anrd. tillader at fotografere hele Spektret
i alle Ordner paa een Gang, men den kræver
megen Plads og et betydeligt Justeringsarbejde
een Gang for alle, saa at et stort
Gitterspektroskop bliver en kostbar Indretning, som kun
forholdsvis faa Laboratorier er i Besiddelse af.
Den første store Konkavgitterspektrograf i
Danmark indrettes netop nu i Univ.’s Institut
for teoretisk Fysik. En stor
Plangitterspektrograf indrettes i Reglen til Autokollimation for
at spare Plads og en Linse. Den samme Linse
bruges da som Kollimator- og Kikkertlinse, idet
Lyset fra Spalten paa Siden af Kollimatorrøret
ved et lille Refleksionsprisme sendes hen mod
Linsen og Gitteret. Det afbøjede reflekterede
Lys gaar da gennem den samme Linse og
danner et Spektrum i dennes Brændplan, hvor det
kan iagttages og fotograferes. Men denne
Opstilling kan kun bruges til de Dele af
Spectret, for hvilke man kan fremstille store
akromatiske Linser. Det er ogsaa muligt at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
