Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spiring - Spiringsenergi - Spiritisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fysiologisk karakteriseres S. som en
Vækstvirksomhed; Kimen udvikler sig til Kimplante
paa Bekostning af den Oplagsnæring, der er
aflejret i Frøet, i Frøhvide ell. Kimblade.
Oplagsnæringen bestaar dels af kvælstofholdige
Stoffer (Æggehvide), dels af kvælstoffri
(Stivelse ell. Fedt), desuden ogsaa af miner.
Stoffer. For at disse Oplagsnæringsstoffer skal
kunne komme Kimen til Gode, maa de først
omdannes til let opløselige, diffusible
Forbindelser. Dette sker ved Hjælp af Enzymer.
Æggehvide omdannes til Aminosyrer, Stivelse
og Fedt til let opløselige Sukkerarter. I disse
Former vandrer Oplagsnæringen ind i Kimen,
hvor den opbygges til Protoplasma og
Cellevægge. Naar Oplagsnæringen er brugt, er
Spiringen endt.
Stofskiftet ved Løgs og Knoldes S., til Dels
ogsaa ved Løvspring, svarer ret nøje til
Stofskiftet ved Frøs S. (Smlg.
Frøkontrolstation, Frøundersøgelse).
B. J.
Spiringsenergi, d. s. s. Spiringshastighed,
se Frøundersøgelse.
Spiritisme (af lat. spiritus, Aand, eng.
spiritualism) er Troen paa, at der kan oprettes en
Forbindelse mellem afdøde Menneskers Sjæle
og de Efterlevende gennem visse fysiske eller
psykiske Handlinger, som enten hidrører
umiddelbart fra Aanderne eller formidles gennem
særligt anlagte Personer. Den gaar ud fra, at
Menneskesjælen er en Substans, i Reglen af
lettere eller finere Stof end Kroppen, en
skygge- eller taageagtig Foreteelse, der kan bevæge
sig gennem Luften, kan hidkaldes, antage en
vis Legemlighed og blive delvis synlig og
navnlig middelbart eller umiddelbart lade høre fra
sig, og saaledes korrespondere med de
Efterlevende.
S.’s Udødelighedstro er ikke den samme som
den, vi finder i højere Systemer og Religioner, som
Platonismen og Kristendommen, ifølge hvilken
den menneskelige Personlighed menes at være
uforgængelig p. Gr. a. sit guddommelige
Udspring eller sin absolutte Værdi. Den svarer til
den Animisme (s. d.), som endnu findes
hos primitive Folk, og som har behersket ældre
og nyere Lag af Orientens og Antikkens
Religioner. Ogsaa for denne er Menneskesjælen (ell.
en ell. flere af Menneskets Sjæle) tænkt som
en Substans, et Væsen, der opholder sig i eller
ved Graven eller i Hjemmet, som aabenbarer sig
i Drømme og Visioner, oftest hemmelighedsfuldt
og uhyggeligt. Den spiritistiske Teknik
genfindes derfor i den Mantik (s. d.) eller
Nekromantik, som driver Kunsten at besværge
Aander og fremmane de Døde (som f. Eks. Heksen
i Endor. 1. Sam. 28). I Israel var
Nekromantikken officielt forbudt, men i den babyloniske
Religion udgjorde saadanne Besværgelser en Del
af Præsternes Virksomhed (se Thompson,
The devils and spirits of Babylonia [1904] og
K. Tallqvist, »Die assyrische
Beschwörungsserie Maqlu« [1895]). I det senere, hellenistiske,
Studium af den græske Religion traadte
Mantikken under orientalsk Indflydelse stærkt i
Forgrunden og gav det gamle Orakelvæsen en
Karakter af Nekromantik, især i Asklepiosdyrkelsen,
som den f. Eks. praktiseredes af Apollonios af
Tyana (s. d.). I et Skrift fra omtr. 300 e. Kr.,
som tillægges Nyplatonikeren Jamblichos, De
mysteriis, gives der udførlig Anvisning paa
Mantikkens Fremgangsmaade: Bøn, Cølibat og
anden Askese var nødvendig for Besværgeren.
I vore Dage fortsættes denne hos Sibiriens
Schamaner (se Shamanisme) som
hos Indiens Fakirer (s. d.), se
Radloff, »Aus Sibirien« I, 1 ff. (1884) og
Jacolliot, Le spiritisme dans le monde. L’initiation
et les sciences occultes dans l’Inde (1875). I de
middelalderlige magiske Systemer spiller
Menneskesjælene ganske vist kun en underordnet
Rolle, idet det fortrinsvis er højere aandelige
Væsener af ubekendt Oprindelse, som Mageren
søger at træde i Forbindelse med. Men i
Swedenborg’s mystiske Lære faar
Menneskesjælene en ganske enestaaende Betydning,
idet Swedenborg i Modsætning til alle
tidligere Opfattelser hævder, at alle
aandelige Væsener, saavel Engle som Djævle,
oprindelig har været Mennesker. Desuden har
Aanderne Menneskeskikkelse, i hvert Fald saa
længe de endnu ikke er optagne i
Himmelen eller nedkastede i Helvede, og i denne
Mellemtilstand fortsætter de, uden noget Brud
paa Kontinuiteten, det Liv, som de førte her
paa Jorden. Endelig kan alle Aander indvirke
paa, tale med og ses af visse dertil egnede
Mennesker (Medier), uden at andre
Tilstedeværende har mindste Formodning om deres
Nærværelse. Disse Swedenborg’ske Lærdomme
er i det væsentlige gaaede over i den moderne
S., hvis Hovedsætninger om Forholdet mellem
Aanderne og Menneskene allerede blev
fremsatte 1800—30 af de tyske Pneumatologer
(Jung-Stilling, Horst, Kerner og Eschenmayer) i
Tilslutning til Swedenborg. Af væsentligt nyt, som
Pneumatologerne føjede til hans Lære, maa
især fremhæves Paavisningen af, at Mediet,
for at træde i Forbindelse med Aanderne, maa
befinde sig i en somnambul Tilstand, der enten
kan opstaa spontant ell. fremkaldes ved
hypnotisk Indvirkning. Ved Studiet af den
mærkelige Somnambule Fr. Hauffe, »Seersken fra
Prevorst«, iagttog Kerner saa godt som alle
de Fænomener, der i den nyeste Tid er anførte
til Bevis for S.’s Sandhed.
Den moderne S., som fra Amerika har bredt
sig over Europa og europæiske Kolonier omtr.
fra 1850, er nærmest at betragte som overtroiske
Forsøg paa at forklare visse Fænomener, som
ikke menes at være begribelige uden ved at
antage »Aandernes« Indgreb. Denne nye S.’s
moderne Oprindelse røber sig gennem dens
ydre Apparat: Aanderne optræder i beboede
Huse, gør Brug af Møbler, Maskiner og
Instrumenter, Bøger og Skrift, Papir og Blyanter,
Fotografering o. l. og betragtes i det hele under
Synspunkt af vor Tids Teknik og
Naturvidenskab. S. har da ogsaa beskæftiget
Videnskabsmændene og har i Virkeligheden rejst
Problemer, som kun en højt udviklet
Videnskabelighed kan haabe paa at løse, skønt dette vel
sagtens kommer til at falde anderledes ud, end
Spiritisterne ønsker.
Den første sikkert paaviselige Begyndelse til
denne Bevægelse har ikke meget med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
