Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spiritisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Videnskab at gøre. I et Hus i Hydesville ved New
York, beboet af Familien Fox, mærkedes i
Aaret 1848 ejendommelige Bankninger og
besynderlige klagende Lyde, der forklaredes som
en Virkning af »Bankeaander«. Disse
Fænomener forfulgte Familiens to Døtre, af hvilken
den ene var ni, den anden tolv Aar gl. Det
viste sig imidlertid snart, at det samme kunde
times andre Personer, og i kort Tid blev
saadanne Tilfælde almindelige i de fleste af de
Forenede Stater. Allerede inden disse
Begivenheder i Hydesville begyndte, havde en
somnambul Person A. Jackson Davis, »Spiritismens
Swedenborg«, vakt stor Opmærksomhed i New
York. Davis var en Skomagerlærling, som i sin
normale Tilstand beskrives som »ukyndig,
tankeløs, munter og løjerlig«, men som i
somnambul Tilstand ifølge sine Beundreres
Udtalelser »talte som en stor slaaet, viis, alvorlig
og værdig Filosof«. Det, han under disse
Inspirationer dikterede, fylder omtr. 30 Bd med
vekslende Indhold: Naturfilosofi, Moral,
Lægekunst og Syner ind i Aandeverdenen. Paa alle
videnskabelige Omraader røber han sin
fuldstændige Vankundighed og Naivitet, men for
den moderne Verdens sociale Elendighed har
han et skarpt Blik og taler i A voice to
mankind med Varme og Veltalenhed de lidende
Folkeklassers Sag. Fra Amerika kom S. til
Europa, fornemmelig gennem det mærkelige
Medium D. D. Home, f. i Edinburgh, men
opvokset i Amerika. Han skaffede Retningen
Indpas baade i England og Frankrig. I England
antog den eksperimental Karakter, i Frankrig
derimod en mere filosofisk, navnlig p. Gr. a.
den Indflydelse, som Pædagogen Hippolyte
Rivail — som Spiritist kendt under Navnet Allan
Kardec — udøvede paa den spiritistiske
Bevægelse gennem sine litterære Arbejder.
Oplevelserne i Hydesville var ingenlunde noget nyt
for Europa. Allerede i Middelalderens Tyskland
taltes der om saadanne Bankeaander,
»Poltergeister«, som henførtes under Djævelens
Virkekreds, og imod hvilke de katolske Agender
indeholder Besværgelser. Nyt var det derimod
at benytte saadanne Bankninger som et
artikuleret Aandernes Sprog, og endnu nyere visse
Iagttagelser og Opdagelser paa fysisk og
psykisk Omraade, som udnyttedes dels i
hemmelighedsfulde Seancer, dels som selskabelige
Adspredelser, og hvis hastige Udbredelse S.
for en Del kan takke for sin Yndest:
Borddans, Aandefotografering, Tankelæsning,
Telepati blev en Slags Dilettantkomedie, der
opførtes overalt, hvor Mennesker af en vis
Civilisation kom sammen. Lokkende var ogsaa den
Omstændighed, at de spiritistiske Handlinger
som oftest udførtes ved Hjælp af et Medium,
en Person med ejendommelige nervøse Anlæg,
som i en somnambul ell. hysterisk »trance«,
men ogsaa med stor manuel ell. intellektuel
Behændighed formaar at udføre ell. udtale det
af Aanderne indgivne og saaledes bringe
Budskab mellem dem og Menneskene.
Samkvemmet mellem disse finder da Sted enten ved
Hjælp af Borde, der løfter sig ved Berøring,
ell. ved Bankninger, der i Stil med
Fængselssproget telegraferer Ord eller gennem Skrift
med Planchetten, et let bevægeligt og yderst
følsomt Skriveapparat, der glidende ruller hen
over Bordet og følger den Skrivendes Vilje;
ell. der skrives paa skjulte Papirblade ell.
lukkede Skrivetavler. Det mest sensationelle
var de saakaldte »Materialisationer«, i Reglen
en Fremkaldelse af synlige, sædvanlig hvide og
taagede Aandeskikkelser, der i nogle Tilfælde
blot kan opfattes af den fotografiske Plade.
Disse Medier svarer til Oldtidens
Orakelpræstinder, men de Orakelsprog, der fremlokkes af dem,
er oftest Banaliteter af den mest alm. Slags;
dog har der været Tilfælde, hvor man blev
overrasket med de ubegribeligste Oplysninger,
som maatte antages at være Mediet aldeles
ubekendte. Et saadant Medium var f. Eks. Mrs.
Piper, der optraadte efter 1884, og som
undersøgtes af Psykologen W. James, af Dr.
Hodgson og af andre kritiske Videnskabsmænd.
Hendes »intellektuelle Manifestationer« overgik den
nævnte Home’s manuelle Færdighed, ja hun
overtraf endogsaa Amerikaneren Slade, som
fra 1875 virkede i England og Tyskland, og
som i Leipzig blev Genstand for Fysikeren
Zöllner’s Undersøgelser. De mere eller mindre
forunderlige Resultater af disse Mediers
Virksomhed eller af private Kredses
Séancepræstationer fremkommer efter Spiritisternes Mening
ved Aandernes Indgreb og tjener til Bevis for
disses Eksistens og Interesse for de
Efterlevende. Fremragende Videnskabsmænd, som har
givet sig af med Sagen, søger dog en
nærmereliggende Forklaring. I Aaret 1869 tilsatte
Dialectical Society i London en Komité af 30
Personer for at »undersøge de som spiritistiske
angivne Fænomener og udtale sig om disse«.
Efter næsten 2 Aars Undersøgelser,
Vidneforhør og Eksperimenter aflagde Komitéen en
vidtløftig Beretning, i hvilken Spiritisterne
læste en uforbeholden Indrømmelse af deres
Yndlingstanker, men som i Virkeligheden blot
konstaterer en Række endnu ikke fuldt forklarede
(væsentlig fysiske) Fænomener, uden at ytre
sig om eller antyde deres Aarsag. En af
Komitéens Medlemmer, den berømte Naturforsker
A. R. Wallace, foretog senere i en Aarrække
Studier over S. og optraadte i flere Afhandlinger,
(samlede under Titlen: On miracles and modern
Spiritualism, 1875), offentlig til dens Forsvar.
En anden kendt Videnskabsmand, Kemikeren
W. Crookes, har udgivet et Arbejde: Researches
in the phenomena of Spiritualism (1874), hvori
han gør Rede for en Række med videnskabelig
Skarphed udførte spiritistiske Eksperimenter,
fortsatte i tre Aar, og erklærer, selv at have
iagttaget de fleste af disse Foreteelser, lige fra
de simple Bankninger til direkte Skrivning,
selvlysende Hænder og fuldstændige Skikkelser.
Den nærmere Undersøgelse af Crookes’
Dagbøger, som Alfred Lehmann har foretaget, viser
imidlertid en Forskel paa disse og hans
officielle Beretning og røber, at han stod under
stærk Indflydelse af Mediet Home, som i
Virkeligheden havde Eksperimenternes Ledelse i sin
Haand. Ogsaa i Tyskland har flere
fremragende Videnskabsmænd udtalt sig til Fordel
for de spiritistiske Fænomeners Realitet.
Saaledes Astrofysikeren Zöllner i Leipzig. Denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>