- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
39

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spittler, Christian Friedrich - Spittler, Ludwig Thimotheus, Friherre af - Spitzer, Daniel - Spitzmüller, Harmersbach Alexander - Spizyn - Spitzweg, Karl - Spizacyanea - Spjæld

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kristelig Sygepleje i Basel; 1851 dannedes en
Komité for Diakonivæsen og 1852 aabnedes
Diakonihuset i Riehen; han tog sig af mange
Missionærers Uddannelse og stod i nær
Forbindelse med og havde stor Indflydelse paa
Baseler-Missionen (stiftet 1815). Vedvarende vil
hans Navn være knyttet til Oprettelsen af
*Chrischona« (1840) som Udgangspunkt for hans
Pilegrimsmission, hvor Tanken var den ved
Hjælp af rejsende kristne Haandværkssvende at
drive baade indre og ydre Mission. Der blev
sendt Haandværkere til Syd-Rusland, Palæstina
og Abessinien. Der var mange Vanskeligheder
og store Skuffelser, men denne Idé overlevede
sin Skaber og har faaet Betydning ogsaa
senere hen. For Eftertiden vil han blive
staaende som et »Geni i kristent Kærlighedsarbejde«.
H. C.

Spittler ftpetler], Ludwig
Thimotheus
, Friherre af, tysk Historiker
(1752—1810), hører til dem, der i sidste Halvdel af
18. Aarh. gjorde Göttingen til det bedste
Hjemsted for historiske Studier. Han var Professor
yed Universitetet her 1779—97, og i
Tilknytning til sin Universitetsundervisning forfattede
han klare Oversigter over baade Verdens- og
og Kirkehistorien (»Entwurf der Geschichte der
europäischen Staaten«, 2 Bd, 1793 o. oft.;
»Grundriss der Geschichte der christlichen
Kirche«, 1782 o. oft.) og skildrede saavel
Pavedømmets som Korstogenes Historie; af Interesse
for Danmark er hans »Geschichte der dänischen
Revolution 1660« (1796). Længe efter hans Død
udgaves hans samlede Værker (15 Bd, 1825—37).
Kr. E.

Spitzer [’∫petsər], Daniel, østerr. Forf.
(1835—93), var en mærkelig Personlighed, der
forenede statsøkonomisk Videnskab med
satirisk Skribentvirksomhed. Han var en ivrig
Bidragyder til den wienske Vittighedspresse, men
hans Navn blev dog først rigtig kendt, da han
1865 knyttedes til »Neue freie Presse«, hvor
han skrev sine yndede Feuilletoner »Wiener
Spaziergänge«, der senere samledes i Bogform
(6 Bd, 1869—85), udgivne paa ny i 3 Bd (1916).
Han satiriserede over Richard Wagner i
Novellen »Verliebte Wagnerianer« og udgav de
til Belysning af Komponistens Psyke højst
mærkelige »Rich. Wagner’s Briefe an eine
Putzmacherin«. Fremdeles findes fra hans Haand
den dristige Novelle »Das Herrenrecht«. S. er
Typen paa den satiriske Wien-Publicist fra
den gode Tid. Hans Artikler har selv i vore
Dage ikke mistet deres Slagkraft. Efter hans
Død udgav Max Kalbech »Letzte Wiener
Spaziergänge« med en Karakteristik (1894).
C. B-s.

Spitzmüller [’∫petsmølər],
Harmersbach Alexander, østerr. Politiker, f. 12.
Juni 1862 i Wien, uddannet som Jurist,
ansattes senere i det østerr. Finansministerium, hvor
han tog fremtrædende Del i Udarbejdelsen af
vigtige Love, var 1903—10 Præsident i
Østerrigs »Finanslandesdirektion«, overtog derefter
Ledelsen af den østerr. Kreditanstalt, blev
November 1915 Handelsminister i Ministeriet
Stürghk, afgik ved den ny Regeringsdannelse
efter Mordet paa Stürghk Novbr 1916, fik ved
Körber’s Afgang Decbr 1916 selv overdraget at
danne Ministerium, hvad der ikke lykkedes
ham p. Gr. a. Grev Czernin’s Modstand,
hvorefter han indtraadte som Finansminister i
Ministeriet Clam-Martinitz, organiserede som
saadan de østerr. Krigslaan, gik af sammen med
sin Chef Juni 1917, atter p. Gr. a.
Uoverensstemmelse med Czernin, blev Septbr 1918
Rigsfinansminister og beklædte denne Stilling til
Monarkiets Sammenbrud i Novbr s. A., blev
1919 Direktør i den østerr.-ung. Bank. — S.’s
Speciale er Nationaløkonomi, og han har
udgivet flere politiske Skrifter, saaledes »Der
politisene Zusammenbruch und die
Anschlussfrage« (1919).
H. J-n.

Spizyn, se Spitsyn.

Spitzweg [’∫petsve.k], Karl, tysk
Genremaler, f. 5. Febr 1808 i München, d. 23. Septbr
1885 smst. S. var nærmest Autodidakt,
ernærede sig en Tid som Provisor paa et Apotek i
sin Fødeby og kom først sent helt ind paa
Kunstvejen. Stadig bosat i München i en lille
Lejlighed højt til Vejrs med den Udsigt over
Byens gl. Hustage, som man ogsaa træffer i
hans Billeder, malede han Landskaber og
arbejdede for »Fliegende Blätter«; den humoristiske
Evne, han her lagde for Dagen, udnyttede han
derefter i en stor Mængde, ogsaa — i
Modsætning til Samtidens tyske Kunst — i koloristisk
Henseende udmærkede, Genrestykker, hvori han
hyggeligt og godmodig-muntert tager Filisteren
paa Kornet; han giver den tyske
Biedermeierzeit med dens Købstadssmaalighed og
Romantik, dens Gemyt og Humor. I disse
Folkelivsskildringer har han ikke faa Træk til fælles
med Vennen Schwind. Han malede »Kirkegang
ved Dachau« (Dresdens Gal.), »Skolemesterens
Serenade« (Mus. i Hannover), »Den
hypokondre« (i Schack’s Gal. [München], der ejer 5
andre Billeder af ham), »De to Eremitter«,
»Postvognen«, »Natlig Runde«, »Bogormen«,
»Serenade«, »Antikvar«, »Terrassi«,
»Skuespillerselskab«, fire Billeder i Hamburgs Kunsthalle,
o. m. a. Et af hans betydeligste Arbejder er
»Badende Kvinder ved Dieppe« (Berlins
Nationalgal., der desuden ejer 6 Billeder af ham),
Resultatet af en Studierejse 1851 med Schleich
til Paris, London og Antwerpen. Dette
Billede staar i malerisk Gæld til Isabey; S.’s
Pensel tog i høj Grad koloristisk Næring af denne
Rejse; under Paavirkning af Delacroix, Diaz m.
v. kom S. spredtvis ind paa en Art
Farvesønderdeling af impressionistisk Karakter. S.’s
Anseelse har været i Stigen op til den seneste
Nutid — der er ogsaa udkommet flere S.-Albums,
»Die gute alte Zeit. 50 Zeichn. v. K. S.« etc. —;
Muther siger om ham: »han var et Geni, der i
sig forenede tre Egenskaber, der tilsyneladende
modsiger hinanden: Realisme, Fantasi og
Humor«. (Litt.: Uhde-Bernays, »S.« [2.
Opl. 1915]; »S., der Altmeister« [München 1915];
M. v. Boehn, »C. S.« [Bielefeld, 1920,
Künstler-Monogr. 110]).
A. Hk.

Spizacyanea, se Indigofinke.

Spjæld anvendes til Aflukning af Kanaler
for Luft og Regulering af Strømmen igennem
dem og findes navnlig ved Skorstene,
Røgkanaler, Ventilationskanaler o. l. Der skelnes
mellem Skydespjæld — som bestaar af en Plade,
der kan bevæges i en Ramme og, naar Spjældet
aabnes, gaar ud gennem Kanalens Væg — og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:04:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free