Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre / 40 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spjæld - Spjældregulatorer - Splachnum - Splanchnicus - Splanknologl - Spleen - splejse - Splen - splendid - Splenifikation - Splenitis - Splid - splidse - Splidsning - Splint - splintet - Split (Søv.) - Split (i Jugoslavien)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Drejespjæld, der bestaar af en Plade, som
er fastgjort til en drejelig Akse, saa at kun
denne gaar gennem Kanalens Væg. Ogsaa i
Damprør anvendes Drejespjæld, de saakaldte
Drosselklapper (s. d.).
H. H. S.

Spjældregulatorer, se
Røgforbrænding.

Splachnum [’splak-] L. (Skyggeknop),
Slægt af de topfrugtede Bladmosser, med
lysegrønne, glatte, storcellede Blade,
lang Børste og et lille opret og
mørkt farvet Sporehus, som
sidder paa en bredere æg-, kugle-
eller skærmformet Sporehushals
(Hypophysis) og har enkelt
Peristom. S. vokser paa Gødning,
især fra Køer, i Kær og Moser.
Sporerne er klæbrige, men
spredes ved Hjælp af visse Fluearter,
som sætter sig paa de livlig
farvede Sporehushalse, hvorved de
kommer i Berøring med Sporerne
og derpaa overfører dem til frisk
Gødning. Slægten tæller kun faa
(5—6) Arter, som vokser i de
nordlige Egne af den gamle
Verden og Nordamerika. Paa den
skandinaviske Halvø findes de alle
og har der deres største
Udbredelse. Hos S. rubrum Mont. og
S. luteum Mont. er
Sporehushalsen bredt skærmformet og
henholdsvis mørk og blodrød og kanariegul. Disse
to Arter hører til de smukkeste bl. Mosserne. I
Danmark findes S. ampullaceum L. og S.
vasculosum L., som dog begge er sjældne; de har
en rund ell. pæreformet, rød Sporehushals.
C. J.

Splachnum rubrum, Hun- og Hanplante.

Splanchnicus [’splaŋk-], se sympatiske
Nervesystem.

Splanknologl (gr.), Læren om Indvoldene,
se Anatomi.

Spleen [sp£i.n]. I den Tro, at daarligt
Humør, nedtrykt Sindsstemning havde sin
Oprindelse fra en Liden af Milten — lat. splen,
eng. spleen —, har man paa Engelsk, og
derfra paa andre Sprog, benævnt den umotiverede
Følelse af Uoplagthed og daarligt Humør
som S.
(Lp. M.). P. H.

splejse, d. s. s. at splidse.

Splen (lat.), d. s. s. Milt.

splendid (lat.), straalende, pragtfuld,
kostbar (»s. Middag«) o. l.

Splenifikation kaldes en Form af
Lungebetændelse, hvorved Lungevævet bliver
lufttomt, rødligt, halvfast, men skørt, saa at
Fingeren let stikkes ind deri.
H. I. B.

Splenitis, Betændelse af Milten. Forekommer
akut, f. Eks. under Forløbet af en Pyæmi,
Blodforgiftning, og kan da give Anledning til
Materiedannelse. Oftere ser man ved Obduktion, at
Milten har været Sæde for langsomt forløbende
Betændelse (S. chronica), idet Milten viser sig
forstørret ell. indskrumpet forsynet med faste
Fortykkelser, maaske Forkalkninger af
Miltkapslen.
(E. A. T.). V. Sch.

Splid, dansk Adelsslægt, se Fasti.

splidse (Søv.) kaldes ogsaa splejse, at flette
Tampene ɔ: Enderne af to Tove sammen. Det
sammenflettede Sted kaldes en Splidsning.
Denne kan være af forsk. Form: kort og tyk,
den benævnes da Kort-Splidsning, eller
af samme Førlighed som hver enkelt af de
sammensplidsede Tove: Lang-Splidsning;
denne er ikke saa stærk og holdbar som
forannævnte. Tampen af et Tov kan ogsaa
sammenflettes, saa at den danner et Øje,
Øje-Splidsning. S.-Horn, en stor Jernpren,
der bruges ved Sammensplidsning af svære
Tove; er det af spinkle Dimensioner, benævnes
det Mærlespir.
C. B-h.

Splidsning, se splidse.

Splint (bot.) kaldes det ydre, i Reglen lysere
og blødere Ved uden om Kerneveddet
(s. d.); det kan bestaa af flere eller færre
Aarringe, og det er særlig i det, Saftstigningen
finder Sted. Hos flere Træer bestaar Vedmassen
kun af S. (Splinttræer), saaledes hos Birk, Bøg,
Avnbøg og Rødgran.
A. M.

splintet kaldes i Geologien et Brud i et
Mineral ell. en Stenart, hvor Brudfladerne ikke
er helt glatte, men viser halvløsnede
Smaasplinter.
J. P. R.

Split (Søv.), en lille Jernkile, der stikkes
gennem et Hul i Enden af en Bolt, for at
hindre denne i at rive sig løs. Den kan være
kløvet i Enden for at kunne sidde bedre fast,
ved at Fligene drejes fra hinanden. — S.-Flag,
se Flag.
C. B-h.

Split, Spljet, Spalato, 1) Dept i
Jugoslavien, omfattende den mellemste Del af
Dalmatien; den begrænses mod N. af Primorska
Kraiska og mod Ø. af Dept Trainik og Mostar.
Arealet er 9836 km² med (1921) 469111 Indb.
2) Hovedstaden S. ligger 94 km ØSØ. f. Zara
ved Adriaterhavet paa en Halvø, der mod N.
beskylles af Canale Castelli, mod S. af Canale
di S., og ved den østlige Fod af Bjerget Marian
(178 m). (1921) 25042 Indb., som paa et Par
Tusinde nær alle er Kroater. S. har en smuk
Beliggenhed og er Dalmatiens største og
vigtigste By. Den bestaar af en gl og en ny By samt
af 4 Forstæder. Den gl. By er for en stor Del
indbygget i den omfangsrige Firkant, der
dannes af Diocletian’s 215 m lange og 175 m brede
Kejserpalads. Paladsets Gaard, der paa hver
Langside har 6 korinthiske Søjler, samt den til
denne stødende Forhal med 4 Søjler af rød
ægyptisk Granit danner nu Dompladsen i S.
Domkirken, der aabenbart er Diocletian’s
Mausoleum, og som i den seneste Tid er restaureret,
er en smuk, 25 m høj Rundbygning, der
omgives af en Søjlehal og 1416 forsynedes med et
mægtigt Klokketaarn, som restaureredes 1908.
Ved Indgangen staar en ægypt. Sfinks. V. f.
Domkirken ligger Baptisteriet, et korinthisk
Tempel med en smuk Frise, der tidligere skal
have været et Æskulaptempel. Af Paladsets 4
Indgange er den ene, Porta Aurea, velbevaret
og nu helt udgravet. Af stor Interesse er ogsaa
Resterne af Diocletian’s Vandledning. De store
Samlinger, der hidrører fra Udgravninger i S.
og i det nærliggende Salona, opbevares i S.’s
arkæologiske Museum, der er stiftet 1821 og
rummer 3100 rom. og oldkirkelige Indskrifter
samt talrige Skulpturer, Metal-, Glas- og
Lervarer samt Mønter. S. har et biskoppeligt
Seminarium, et serbo-kroalisk Gymnasium samt en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>