Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sporozoer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Agameter. Har dette gentaget sig nogle Gange,
gaar det som saa ofte, at Delingen tager af i
Intensitet, og nu indtræder Sporogonien, der
har til Formaal at inficere ny Værtdyr. Før
denne indtræder som hos Hæmosporidierne en
udpræget kønslig Dimorfi, idet nogle Individer
bliver ugennemsigtige, idet de aflejrer rigelig
Reservenæring; efter en Kernereduktion bliver
et saadant Individ selv til en hunlig Celle
(Makrogamet), mens andre vedbliver at være
klare, de danner talrige Kerner, der rykker ud
til Overfladen, og ved Deling dannes nu et
Antal langstrakte, seglformede Individer med en
Pisketraad i hver Ende, mens den største Del
af Protoplasma bliver tilbage i Midten som
Restlegeme. Det er de hanlige Celler
(Mikrogameter), og en af disse trænger ind i hver
Makrogamet, som modtager den ved at sende
en lille Protoplasmaforlængelse ud imod den;
naar den er trængt ind, omgiver Makrogameten
sig med en Væg, der forhindrer andres
Indtrængen, hvorpaa Befrugtningen fuldføres ved
Kernernes Sammensmeltning. Det vil ses, at
alle de beskrevne Fænomener svarer meget
nøje til, hvad der sker ved de flercellede Dyrs
kønnede Forplantning. Zygoten, den befrugtede
Makrogamet, udtømmes af Værten, og
Sporulationen sker i det frie, idet Kernen deler sig to
Gange, hvorpaa de 4 Døtreceller fordeler sig
regelmæssigt, omgiver sig med en fast Væg og
danner faste, ovale Sporer, der kan taale
Udtørring, og inden i hver dannes atter ved
Deling de to Kim, hvormed Kredsløbet begynder
paa ny, efter at Sporerne er fortærede af den ny
Vært. Paa ganske lignende Maade sker
Kredsløbet hos de fleste Coccidier. Hos Cyclospora,
hvoraf en Art fremkalder en voldsom
Tarmsygdom hos Muldvarpen, er der allerede
tydelig kønslig Dimorfi hos Agameterne, idet de
Individer, hvoraf senere henholdsvis Makro- og
Mikrogameterne skal opstaa, under hele
Udviklingen er tydeligt forskellige, ligesom
Schizogonien udvikler sig anderledes. Større
Afvigelse viser Familien Adeleidæ, hvor der paa
lignende Maade som hos Gregarinerne finder en
tidlig ydre Forbindelse Sted mellem de to
Individer, der skal danne Gameter
(Syzygiedannelse); de er desuden forskellige i Størrelse; af den
mindre dannes kun 4 Mikrogameter, og da disse
jo ikke behøver at opsøge Makrogameten,
mangler de ofte Piske, og en af dem befrugter
Makrogameten. Beslægtede med denne Familie
er de ejendommelige Hæmogregariner (s. d.),
hvis Livscyklus viser stor Lighed med
Hæmosporidiernes; de afviger for det første fra de
allerfleste Coccidier ved at have Værtskifte, saa
Schizogoni og Sporogoni foregaar i to forsk.
Dyrearter, idet den første foregaar i
Blodlegemerne hos forsk. Hvirveldyr, den sidste
delvis i en Blodsuger (Mide o. a.), for det andet
mangler eller reduceres, i Overensstemmelse
med Overføringsmaaden under Blodsugning,
Sporehylsteret, og Zygoten kan direkte
indeholde Kimene. Af andre Coccidier end de
omtalte kan nævnes Eimeria falciformis hos
Husmusen; E. Stiedæ (Coccidium oviforme), der
fremkalder den voldsomme Kanincoccidiose; den
er gentagne Gange fundet hos Mennesket, i
Lever og (sjældnere) Tarm. E. avium findes
hos vilde og tamme Hønsefugle.
Neosporidier er i udvokset Tilstand
mangekernede, og Sporedannelsen kan vedblive
i længere Tid under Vækstperioden; man kan
derfor i et Individ samtidig finde alle Stadier
af Sporedannelsen; denne sker ved, at en eller
flere af de efterhaanden dannede Kerner samler
Protoplasmamasser; en saadan kaldes en
Pansporoblast; af denne opstaar 2 eller flere Sporer,
der hver kun indeholder een Kim. De fleste
Neosporidier er ufuldstændigt kendt; de
forholdsvis bedst kendte kan henføres til
Grupperne Cnidosporidier og Sarcosporidier.
Cnidosporidier er særlig kendelige
paa deres mærkelige Sporer, der er forsynede
med en fast tveklappet Skal, inden i den findes
foruden den enkelte Kim en eller flere Polkapsler,
der meget ligner Polypdyrenes Neldekapsler;
de er hule, pæreformede og løber ud i en lang,
hul Traad, der er krænget ind i Kapslen og
oprullet i en Spiral; ved visse Paavirkninger,
saaledes af Værtdyrets Mavesaft, krænges den
ud og forankrer Sporen til Tarmvæggen,
hvorpaa Skallerne aabnes, og den amøbelignende
Kim kryber ud. I udvokset Tilstand kan
Cnidosporidierne være meget forskellige, en Del
lever i Hulrum som Galde- og Urinblære, de er
amøboide og er forsynede med Pseudopodier,
der kan være lappede eller traaddannede, ofte
grenede; men kun er Bevægelsesorganer, ikke
Ernæringsorganer som Amøbernes. Andre er
Vævsnyltere, der efterhaanden mister deres
Bevægelighed, nogle af disse findes i Kapsler, hvis
Væg er dannet dels af Værten, dels af
Snylteren, andre findes enkeltvis eller i store
Samlinger i Vævene, hvis Celler trænges fra
hverandre; begge disse Samlinger af Individer kan
ofte blive store, før Værten begynder at lide
under Angrebet. Endelig er der nogle, der hele
Tiden lever inden i Cellerne. Cnidosporidiernes
to vigtigste Afdelinger er Myxo- og
Mikrosporidier. Myxosporidierne har store
Sporer med 2—4 tydelige Polkapsler; de allerfleste
findes hos Fisk, enkelte hos Krybdyr eller
Padder; Angrebene kan ofte være ondartede.
Myxobolus findes hos forsk. Ferskvandsfisk;
M. Pfeifferi hos Skægkarpen (Cyprinus
barbatus) er ofte som mange andre Arter godartet,
men især i forurenede Vande kan den vistnok
under Medvirkning af Bakterier fremkalde
ødelæggende Epizootier; den findes baade i
Kapsler og fordelt i Vævene i næsten alle Organer;
i Musklerne kan opstaa indtil hønseægstore
Svulster, der rager langt ud fra Kroppen.
M. cyprini i Karpens Nyre er maaske Aarsag
til en ejendommelig og farlig Lidelse i Huden.
Myxobolus’ Livscyklus menes at være følgende:
Sporerne optages tilfældigt med Føden, den
udkrøbne amøboide Kim kommer gennem
Tarmvæggen til Blodet og med dette til de forsk.
Organer især Galdeblære, Lever, Nyre og
Muskler, hvor den trænger ind i en Celle og efter
en kort Vækstperiode formerer sig ved
Mangedeling, saaledes at ny Celler kan inficeres;
derpaa vokser dé stærkt, bliver mangekernede og
falder snart ud af Cellerne. Sporedannelsen
indledes nu ved, at der samler sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
