Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sporozoer - Sporskifte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Protoplasmamasser om nogle af Kernerne, sædvanlig ved en
ad Gangen, saa der er flere Pansporoblaster i
forsk. Udvikling; de dannede Sporer, 2 i hver,
er i Virkeligheden opstaaet af flere Celler, idet 2
danner Skalklapperne, 2 Polkapslerne og 2
Kerner synes at forene sig og danne Kimens Kerne;
det er dog ikke sikkert, at det her drejer sig
om et Kopulationsfænomen. Sporerne kan
udføres ad Urin- og Galdegangene, ved Bristning
af overfladiske Svulster, undertiden først ved
Værtens Død og Opløsning. Leptotheca lever
i Galdeblæren hos forsk. Fisk og Frøer, den
afviger fra foregaaende ved kun at danne een
Pansporoblast; efter Sporernes Modning gaar
Individet til Grunde. Mikrosporidierne har
Navn efter de overmaade smaa Sporer, der kun
er forsynet med en enkelt Polkapsel, som kun
ved særlige Reagentier bliver synlig.
Mikrosporidier er væsentlig Cellesnyltere; efterhaanden
som Cellerne ødelægges, kan de dog komme ud,
og ved den meget raske agame Formering kan
hele Væv blive overfyldt med Snyltere;
Individerne kan tit hænge sammen i lange Strenge.
Sædvanlig foregaar Sporedannelsen først i dette
Stadium. Værten omgiver ofte det angrebne
Væv med en Kapsel, der til sidst kan være fyldt
med Millioner af Sporer; hver Pansporoblast
danner mere end 2, oftest mange Sporer. Mens
Sporedannelsen oftest som sædvanlig hos
Neosporidierne vedvarer i længere Tid, kan hos
andre Arter Vækst- og Sporestadiet være
skarpere adskilt, idet de efter Vækststadiets
Afslutning til sidst omdanner hele Legemet til
Pansporoblaster med 4 eller 8 Sporer, og
Udviklingen slutter med Former, hvis Legeme danner
en eneste Spore (Nosema). Mikrosporidier
forekommer især hos Leddyr, dernæst hos Padder,
Fisk, Orme o. a. Glugea anomala danner store
Svulster hos vore to Hundestejlearter. G. lophii
angriber Centralnervesystemet hos Havtasken
(Lophius piscatorius), hvor den danner talrige,
store, sporefyldte Kapsler. Nosema bombycis
findes hos et Antal Spindere, de amøboide Kim
kommer ud af Sporen i Værtens Tarm og
formerer sig allerede her, derpaa trænger
Afkommet ind gennem Tarmvæggen i Larvens
Legeme, med Blodstrømmen kan de føres rundt,
saa næsten alle Organers Celler kan angribes;
i Cellerne fortsættes den agame Formering, saa
der kan dannes lange Kæder af Individer, der
først er enkernede; hver af dem forvandler sig
som nævnt direkte til en Spore, der atter
kommer ud i Tarmen og udføres. Den fremkalder
hos Silkeormen den ødelæggende
Pebrinesygdom. Larverne dør ofte i Masse før eller under
Forpupningen; svagere angrebne Individer kan
dog naa at forvandle sig og lægge Æg, men da
ogsaa Æggestokkene kan være angrebne, kan
Æggene ofte være inficerede; af disse Æg
fremkommer Svage Larver, der snart dør, men
forinden gennem deres Ekskrementer har smittet
Masser af sunde Larver; ved kunstig Infektion
har man set, at hele Legemet kan være
angrebet paa 8 Dage. I Frankrig begyndte
Epizootien først 1845 og bredte sig efterhaanden saa
stærkt, at den franske Silkeindustri indtil 1867
havde lidt et Tab af 1 Milliard Frc. Fra Frankrig
bredte Sygdommen sig til Italien; Pasteur har
haft stor Fortjeneste af sine Studier af
Sygdommen, hvorved det er paavist, at man
mikroskopisk kan kende Forskel paa sunde og
angrebne Æg, ligesom han har angivet
Forholdsregler, der gør det muligt at levere absolut
sunde (»pasteuriserede«) Æg. N. apis
angriber Mellemtarmen hos Honningbien;
Sygdommen udbreder sig lige saa rask som
foregaaende og kan være lige saa ødelæggende.
Sarcosporidier snylter næsten uden
Undtagelse i de tværstribede Muskeltraade hos
varmblodede Hvirveldyr, især Pattedyr. Trods
den overordentlige Hyppighed (hos Faar og
Svin er de fundet i indtil 98 % af de
undersøgte Tilfælde) er deres Livscyklus lidet kendt;
saaledes ved man ikke, hvorledes Infektionen
finder Sted; man har ganske vist med Held
fodret Mus med inficeret Kød, og dette i
Forbindelse med, at Parasitterne oftest findes i
Tunge, Spiserør, Bugmuskler, Mellemgulv o. s. v.,
kunde tyde paa en Infektion med Føden; men
herimod taler, at de fleste Værter er udpræget
planteædende Dyr. Sarcosporidierne er
Cellesnyltere; i Muskelcellerne har man fundet de
yngste kendte Stadier som amøboide
Organismer; de vokser, bliver mangekernede og
udvikler sig til smaa tynde Sække, der indeholder
talrige kugleformede Legemer, som maaske
svarer til Pansporoblaster. Muskeltraaden
omdannes til at begynde med lidet; efterhaanden
som Sækken vokser stærkt i Tykkelse, gaar den
dog til Grunde, og Sækken er nu kun omgivet
af Muskelfiberens Bindevævsskede og det tynde
uomdannede Lag af Muskelplasma med Kerner;
til sidst ligger den i Bindevævet omgivet af en
Kapsel. Parasitten bestaar nu yderst af et
dobbelt, fast Lag, det inderste tyndt og klart, det
yderste tykt og ejendommeligt tværstribet,
maaske p. Gr. a. fine Porekanaler. I denne
Tilstand kan Sarcosporidier naa en meget
betydelig Størrelse, hos Faar 16 mm, hos Raadyr 50
mm lange. Sporedannelsen begynder tidligt og
fortsættes hele Tiden; endnu mens Sporerne i
Midten af Sækken er ved at modnes, kan ny
sporedannende Celler opstaa ved Enderne;
tilsidst ses den delt i et stort Antal Kamre, fyldte
med seglformede Sporer. Foruden hos
Pattedyr er de fundne hos en Del Fugle og nogle
Krybdyr, ogsaa hos Mennesket. Angrebene kan
være ret voldsomme og foraarsage Lamheder
og Død. De henføres til Slægten Sarcocystis.
(Litt.: Fr. Doflein, »Lehrb. d.
Protozoenkunde«, 4. Opl. [Jena 1916]; M. Braun & O.
Seifert, »Die tierischen Parasiten des
Menschen« [Würzburg 1915—20]).
T. K.
Sporskifte, en Sporkonstruktion, der
indlægges i et Jernbanespor for at danne
Forbindelse til et derfra udgrenet Spor, indeholdende
et bevægeligt Parti, hvis Indstilling bestemmer,
om et passerende Køretøj vil følge Stamsporet
eller Grensporet. Et S. indgaar i Sporene som
en ligefrem Del af disse, medens Drejeskiven
(s. d.) og Skydebroen (s. d.), der ogsaa tjener
som Forbindelse mellem forsk. Spor,
fremtræder som særlige Bygværker. Og medens man
med Skydebroer og Drejeskiver kun kan
overføre enkelte Køretøjer ad Gangen, kan der
gennem et Sporskifte med en enkelt Bevægelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
