Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spreewald - Sprekelia - Spremberg - Sprengel, Christian Conrad - Sprengel, Kurt - Sprenger, Aloys
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa en kort Strækning forener sig ved Lübben,
hvor Bakkelandet fra begge Sider træder tæt
hen til Floden. Den sumpede Jordbund
oversvømmes ofte, men er for en Del afvandet ved
Kanaler og omdannet til Marker og Enge. Den
øvrige Del er bevokset med Skov (hovedsagelig
Æl) og kun tilgængelig med Baade. De c. 35000
Indb. er for en stor Del Vender, der har
bevaret mange gamle Sæder og ejendommelige
Dragter, og danner tillige en katolsk Enklave.
De ernærer sig foruden ved betydelig Kvægavl
og Fiskeri ved Dyrkning af Køkkenurter
(Agurker), der særlig sendes til Berlin og Dresden.
S. besøges meget p. Gr. a. sin ejendommelige,
landskabelige Skønhed.
(Joh. F.). O. K.
Sprekelia Heister, Slægt af Narcisfam. med
en enkelt Art, S. formosissima (L.) Herb.
(Jakobslilje), en Løgvækst med liniedannede
Blade og et langt Skaft med 1 eller et Par store,
uregelmæssige og pragtfuldt purpurrøde
Blomster, der mangler Rør. Planten stammer fra
Mexiko, dyrkes paa Friland.
A. M.
Løgene lægges, saa snart Jorden er bekvem
om Foraaret, i 4 Rækker paa langs ad 1,2 m
brede Bede med 20 cm’s Afstand. I Oktbr
optages Løgene og lægges til Tørre paa et luftigt
og tørt Sted, og i Novbr anbringes de paa en
Hylde i Nærheden af Varmerørene. Til
Drivning lægges Løgene i Potte, og paa Undervarme
vil Blomsterne udvikle sig i Løbet af et Par
Uger.
(L. H.). P. F.
Spremberg [’∫præmbærk], By i preussisk
Prov. Brandenburg, Regeringsdistrikt
Frankfurt, Kredsstad i Kredsen S. ved Spree og
Jernbanelinien Berlin—Görlitz, har (1919) 10706
Indb., gammelt Slot (nu Øvrighedsbygning),
Væverskole, Uldspinderi, Klædefabrikation samt
Fabrikation af Cykler, Pap, Maskiner og Tobak.
Fra Georgenberg N. f. S. haves en smuk
Udsigt.
(Joh. F.). O. K.
Sprengel [’∫præŋəl], Christian Conrad,
tysk Botaniker, f. i Brandenburg 1750, d. 7. Apr.
1816 i Berlin. Han var oprindelig Teolog og
Filolog og kom 1774 som Skolelærer til
Berlin; 1780 blev han Rektor ved det
nuværende Gymnasium i Spandau, og først i
denne Periode af sit Liv begyndte han,
oprindeligt tilskyndet af en tilfældig
Iagttagelse, han gjorde i Blomsten af Storkenæb, med
største Iver og genialt Blik at studere det,
vi nu kalder Blomsterbiologi, ɔ:
Blomsterbygningens Tilpasning til Insektbestøvning, dens
Værn mod Regn og ubudne Gæster m. m.; han
blev denne Videnskabs Fader og studerede med
saa stor Ihærdighed, at han delvis forsømte sin
Embedsgerning; herover kom han i et uheldigt
Forhold til sine nærmeste foresatte, blev 1794
afskediget med Pension og drog til Berlin, hvor
han for at eksistere gav Undervisning i Sprog
og Botanik; hver Søndag Morgen gjorde han
Ekskursioner, hvori enhver kunde deltage for
en billig Penge. Aaret før, han fik sin Afsked,
havde han udgivet sit senere saa berømte Værk;
»Das neu entdeckte Geheimniss der Natur im
Bau und in der Befruchtung der Blumen« (1793;
udgivet igen af Paul Knuth i Ostwald’s
»Klassikern der exacten Naturwissenschaften« Bd
48—51, 1894); men Tidens Tanker gik aldeles ikke i
denne Retning; hans stærkt teologiske
Betragtninger over det tidligere af Kölreuter opdagede
Forhold mellem Blomsterne og Insekterne,
endog hans talrige skarpsindige, ja yderst
interessante og korrekte Iagttagelser, hvorved der
kastedes helt nyt Lys over en Mængde ganske
alm. Fænomener, vandt ham ikke mange
Læsere, og 2. Del af hans Værk kom ikke til
Udgivelse. Mismodig herover trak han sig ganske
tilbage fra Botanikken for at beskæftige sig
med sproglige Sysler og døde glemt af alle.
S. bekræftede ved sine talrige Iagttagelser
Kölreuter’s Opdagelser; han lærte os at skelne
mellem Insekt- og Vindbestøvningsblomster; han
opdagede Dikogamien og Nektarens Beskyttelse
mod Regn samt de Foranstaltninger, der er
trufne i Blomsten for at lede Insekterne til de
Steder, hvor Nektaren er. Det er senere blevet
paastaaet, at hans Værk fuldstændig gik i
Forglemmelse indtil 1859; dette er vel nok noget
overdrevent, men det er dog et Faktum, at
først Charles Darwin i sin Bog om Arternes
Oprindelse i det nævnte Aar slog kraftig til Lyd
for den for længst afdødes Fortjenester; den af
S. grundlagte Gren af Botanikken er efter
Darwin’s Optræden bleven mægtig udviklet og alle
S.’s Iagttagelser derhos glimrende bekræftede.
(V. A. P.). A. M.
Sprengel [’∫præŋəl], Kurt, tysk Botaniker,
f. 1766, d. 1833 i Halle som Prof. i Medicin og
Botanik og Direktør for den bot. Have. Hans
ogsaa for Efterslægten betydeligste Arbejder er
hans historiske; her kan anføres: Antiquitatum
botanicarum specimen (1798), Historia rei
herbariæ (1807-08), »Geschichte der Botanik«
(1817—18; 2. Dele med 8 Tavler); men ogsaa
som Anatom deltog han meget i Datidens
videnskabelige Diskussioner, der drejede sig om
Cellevævets Beskaffenhed, om Stivelsekornenes,
Karrenes, Mælkekarrenes og Balsamgangenes
Bygning og Udvikling. S. har dannet Ordet
Spalteaabning, men for øvrigt ganske
misforstaaet deres Bygning og Funktion; mange af
hans Fejltagelser beror dog paa de mindre gode
optiske Hjælpemidler. Af andre Skrifter kan
nævnes »Anleitung zur Kenntniss der Gewächse«
(1817—18, 3 Bd med 25 Tavler), »Von dem Baue
und der Natur der Gewächse« (1812, med 14
Tavler). Ogsaa paa den systematiske Botaniks
Omraade har S. leveret Arbejder, og han har
besørget 16. Udg. af Linné’s Systema
Vegetabilium (5 Bd, 1825-28).
(V. A. P.). A. M.
Sprenger [’∫præŋər], Aloys, tysk
Orientalist (1813—93), var oprindeligt Mediciner,
studerede i Wien orientalske Sprog og kom i en ung
Alder gennem engelske Forbindelser til Indien,
hvor han virkede som Forstander for Kollegiet
i Dehli, senere i Kalkutta. Efter sin
Tilbagekomst til Europa blev han Prof. i Bern, derpaa
i Heidelberg. Hans rige orientalske
Haandskriftsamling gik til Berlin. S. var en frugtbar
og grundig Forfatter; hans Hovedværk er en
Biografi af Muhammed (»Das Leben und die
Lehre des Mohammed« [1861—65]), hvori han
navnlig har kastet nyt Lys over meget ved at
tage den arabiske Traditions rige Kilder med
paa Raad; hans Opfattelse af Profeten skades
af en søgt, lægevidenskabelig Nøgternhed; det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
