Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sprenger, Aloys - Sprengisandur - Sprengtporten, Göran Magnus - Sprengtporten, Jakob Magnus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
geniale i Profetens Formaal og Virkemaade har
han ikke fuldt ud Blik for. S. er en af de første
Orientalister, der med grundig Lærdom
forenede et skarpt Blik for den moderne Orients
politiske Problemer; han er saaledes en af de
første, der — længe før Diskussionen om
Bagdad-Banen var rejst — henledte Opmærksomheden
paa Babyloniens rige Fremtidsmuligheder.
J. Ø.
Sprengisandur [’spræŋ.ge’san.dør], en
Fjeldvej paa Island tværs over det indre Højland
fra Bárðardalur paa Nordlandet til Arnessyssel
paa Sydlandet. S. har en Længde af omtr. 180
km og gennemrides sædvanlig paa to Dage,
naar der overnattes i en Oase ved Arnarfell,
som er omtr. midtvejs. S. ligger gennem det
10 km brede Pas mellem Arnarfellsjökull og
Tungnafellsjökull i en Højde af 400—880 m
o. H. over stenede, græsløse Højflader og
Sande; det er en af de længste Veje mellem
Bygderne, men har den Fordel fremfor andre
Fjeldveje, at der kun er faa Jøkelelve
undervejs samt Oaser med Græsning for Heste med
et ikke alt for stort Mellemrum. (Litt.: M.
Grimsson i »Ný Fjelagsrit« VIII [1848, S.
53—66]; D. Bruun i »Geografisk Tidsskrift«
XVI [1902, S. 218-242]; Heinrich Erkes,
»Neue Beiträge zur Kenntnis Inner-Islands« i
»Mitteilungen des Vereins für Erdkunde zu
Dresden«, II. B [1914]; Th. Thoroddsen,
»Lýsing Islands« I—II [Kbhvn 1908—11];
samme, »Ferðabók« [1913-15]). (Th. Th.). B. Th. M.
Sprengtporten [’spræŋtpo.rtən], Göran
Magnus, svensk, senere russisk Militær og
Politiker (1740—1819), bistod 1772 sin Broder J.
M. S. (s. d.) ved Revolutionsarbejdet i Finland,
1775 Oberst og i Virkeligheden Brigadechef i
Østfinland. Som saadan afgav han Beviser paa
fremragende, Chefsegenskaber og stor militær
Administrations- og Organisationsevne. Bl. a.
indrettede han paa Brahelinna en Krigsskole,
der senere omdannedes til en Statsinstitution.
Imidlertid grebes S. af Misstemning over for
Regeringen og sine militære foresatte. Efter en
længere Udenlandsrejse vendte S. 1781 tilbage
til Finland og begyndte nu at arbejde for den
Plan, han havde fattet, nemlig at Finland
skulde løses fra Forbindelsen med Sverige og gøres
til en særlig Stat. Under Rigsdagen i Stockholm
1786, hvor S. deltog i Oppositionen mod Gustaf III,
forelagde han den russiske Envoyé i Stockholm en
formelig Plan til Finlands Løsrivelse fra
Sverige, hvorved Rusland skulde bistaa Finland.
S.’s Mening var, at den særlige finske Stat
skulde have en Forfatning, mindende om den
daværende nederlandske. S. traadte herefter
paa Katharina II’s Anmodning i russisk Tjeneste,
og da Krigen udbrød mellem Sverige og
Rusland, skulde han føre et særligt Armékorps mod
Finland. I Anjala-Forbundet havde S. ingen
direkte Del; imidlertid søgte han at formaa
Katharina til mere kraftig at tage Parti i denne
Sag. Hans egne senere Underhandlinger med
Officerer af den finske Hær førte ikke til noget
Resultat. 1789 deltog han i Felttoget og blev
haardt saaret i Slaget ved Porrassalmi. 1790
dømtes han fraværende af Åbo Hofret som
Højforræder. 1793—98 var S. ikke i Gunst ved det
russiske Hof og boede længe i Töplitz i Böhmen.
Kejser Paul gjorde S. til General og anvendte
ham 1800—01 som Underhandler med
Bonaparte ang. Malta-Spørgsmaalet og Fangernes
Udveksling. Efter Paul’s Død traadte S. atter
i Baggrunden og anvendtes i vigtigere Hverv
først 1808, da han deltog i de Overvejelser i
Petrograd, der gik forud for Krigens Udbrud.
S. var senere med i Finland for paa sin Vis at
medvirke til den russiske Sags Sejr. Hans Ønske
var, at de finske Stænder skulde sammenkaldes;
men først da den finske Deputation var
kommen til Petrograd, trængte hans Forslag
igennem. S. blev 1. Decbr 1808 Generalguvernør i
Finland og fremsatte tillige med Araktjejev og
General Knorring Forslaget om Ordningen af
Finlands Styrelse. S. var imidlertid ikke
populær i Finland, og der opstod Rivninger
mellem ham og de russ. Myndigheder. Han traadte
da 17. Juni 1809 tilbage fra sin Post. (Litt:
Danielson, »Finland under gustavianska
Tiden«, I—II [1925]).
(A. S.). G. C.
Sprengtporten [’spræŋtpo.rtən], Jakob
Magnus (1727—86), svensk Militær og
Politiker. Blandt den med Hueregeringen
misfornøjede Adel oprettede S. 1771 en Klub,
»Svenska botten«,
som blev
Kernen til et nyt
Hofparti med
Kongemagtens
Udvidelse paa
sit Program.
Her udkastede
S. Foraaret
1772 en
formelig
Revolutionsplan,
fornemmelig baseret
paa
Tilvejebringelsen af en
Militærrevolte i
Finland. Ved
J. C. Toll’s
Mellemkomst
udvidedes
Planen saaledes, at ogsaa en Militærrejsning i
Skaane kom til at indgaa deri.
Forberedelserne til Revolutionens Iværksættelse blev
trufne meget omhyggelig af S., og i Slutningen af
Juli afrejste han til Finland for at gribe
Værket an. Revolten i Finland udførtes ogsaa af S.
med stor Raskhed og Dygtighed, men han fik
ikke Lejlighed til direkte at gribe ind i det
egentlige Statskup, som Gustaf III paa egen
Haand foretog i Stockholm den 19. August. S.
hindredes af Modvind i saa hurtig som tilsigtet
at naa over til Stockholm, og da han endelig
naaede frem, var det hele ordnet ham foruden.
Misstemning over dette Uheld i Forening med
Friktioner mod Kongen af temmelig
underordnet Betydning gjorde, at S., som af Naturen
havde et sygeligt mistænksomt Sind,
efterhaanden mere og mere grebes af Forbitrelse mod
Kongen, og 1774 forlangte han i en hvas
Skrivelse sin Afsked, som efter nogen
Skriftveksling bevilgedes i naadige Udtryk og med
rigelig Pension. S.’s Sind formørkedes nu mere og
mere, og hans Optræden herefter kan sikkert
 |
| J. M. Sprengtporten. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
