Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - springende Dyr - Springer ell. Springdans - Springer, Anton Heinrich og Jaro - Springer, Max - Springer (se Delfiner) - Springere - Springfield
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spøgelsesaben f. Eks. forlænges saaledes Hælbenet og
Springbenet enormt. Hos de mere udprægede
Springere reduceres Tæernes Antal paa
Baglemmerne; de to Ydertæer, 1. og 5., bliver
svagere og naar ikke ned til Jorden; til sidst
forsvinder de helt. De 3 Midtertæers
Mellemfodsben kan yderligere vokse helt sammen til
een Knogle, f. Eks. hos Dipus, Springmus.
Samtidig udvikles ogsaa Halen meget; den
anvendes dels som Styreapparat under Springene,
dels som en Støttehale under Hvile.
Forlemmerne, der ikke bruges saa meget,
indskrænkes. Her er dog jævne Overgange fra
saadanne Former som f. Eks. Haren, hvor
Forlemmerne endnu spiller en væsentlig Rolle
under Springene, til de typiske Springere, f. Eks.
Springmus og Kænguru’er, hvis Forlemmer
under Springene slet ikke berører Jorden. Disse
Dyr hviler næsten ikke engang paa
Forlemmerne; deres Hvilestilling er den oprette,
hvorunder den kraftige Hale støtter Dyret meget.
Blandt Fuglene er ingen typiske Springere.
Blandt de forhistoriske Krybdyr fandtes flere
Former, der havde kraftige Baglemmer og
svage Forlemmer; flere har sikkert været
Springere. En hel Gruppe af Padder, de haleløse
Padder eller Springpadderne, er mere eller
mindre uddannede Springere; her er de to
øverste af Fodrodens Knogler meget lange og
kraftige. Ogsaa blandt Insekterne findes
springende Former, f. Eks. Lopper og Græshopper,
hos hvem det bageste Benpar er meget kraftige
Springben.
M. D.
Springer ell. Springdans, norsk
Nationaldans., er, i Modsætning til Hallingen, en
Pardans, hvori Parret under stadige Hvirvler og
Svingninger snart skilles, snart igen forenes. S.
staar som Regel i 3/4 Takt.
I. H.
Springer [’∫preŋər], 1) Anton Heinrich,
tysk Kunsthistoriker, f. 13. Juli 1825 i Prag,
d. 31. Maj 1891 i Leipzig. S. studerede Filosofi
og Kunst i Berlin og München, var en kort Tid
Lærer i Kunsthistorie ved Prags Akademi,
virkede senere som Privatdocent (derefter Prof.) i
Bonn; sin kunsthistoriske Lærergerning fortsatte
han i Strasbourg, hvor han 1872 blev
Universitetsprofessor, og i Leipzig, til hvis Universitet
han var knyttet fra 1873. S. var stærkt paavirket
af Hegel’sk Syn, men forstod dog efterhaanden
i sin Kunstbetragtning at emancipere sig
herfra; sammen med Lübke, v. Lützow o. a. var
han en Tid lang blandt Førerne for tysk
videnskabelig Kunsthistorie. Hans lille »Grundzüge
d. Kunstgeschichte« (Leipzig 1887—88 og senere
Udg.; endnu tidligere: »Text zu Seemann’s
kunsthistor. Bilderbogen«) har fundet vid
Udbredelse ogsaa uden for Tysklands Grænser. Af
større Arbejder kan nævnes:
»Kunsthistorisene Briefe« (1852—57), »Die Baukunst d.
Christl. Mittelalters« (1854), »Handbuch der
Kunstgesch.« (1855), »Gesch. d. bild. Kunste im
19. Jahrh.« (1858), »Bilder aus d. neueren
Kunstgesch.« (1867, senere Opl.), »Raffael und
Michelangelo« (1867, 2. Opl. 1883) samt den
posthume Monografi »A. Dürer« (Berlin 1891);
desuden bearbejdede han den tyske Udg. af
Crowe og Cavalcaselle’s »Gesch. d.
altniederländ. Malerei« (1875). S. drev ogsaa
politisk-historiske Studier; som udpræget frisindet
paadrog han sig den østerrigske Regerings Mishag;
efter Udgivelsen af sin »Gesch. d.
Revolutionszeitalters« (1849) fandt han det saaledes klogest
at opgive sin Docentvirksomhed i Prag; han
skrev derefter hyppig i tyske Tidsskrifter, især
mod russisk Politik. Større historiske Arbejder:
»Österreich nach d. Revol.« (1850),
»Südslawische Denkschr.« (1854), »Paris im 13. Jahrh.«
(1856), »Gesch. Österreichs seit dem Wien.
Friede« (2 Bd, 1863—64), »F. C. Dahlmann« (2
Bd, 1870—72) m. m. (Litt.: S.’s Autobiografi
»Aus meinem Leben mit Beitr. v. G. Freytag u.
Janitschek« [1891]).
2) Jaro, foreg.’s Søn, f. 8. Novbr 1856 i
Prag, falden 13. Aug. 1915 som Kaptajn i Slaget
ved Novogeorgievsk. Han studerede i Leipzig
og Strasbourg og blev 1909 Kustos ved Berlins
Kobberstikkabinet. J. S. skrev, foruden mange
mindre Afhandlinger, om Klinger, Liebermann,
Dürer’ske Stik m. v., ofte med polemisk Brod,
1898 om v. Ostade’s Radererværk, »Holbein’s
Totentanz« (1907), »Seb. Brants Bildnisse«
(1907) m. m. Hans Hovedværk: »Die
Radierungen des Herc. Seghers« (3 Dele, 1910—12,
Teksten ufuldendt).
A. Hk.
Springer [’∫preŋər], Max, tysk Orgelspiller
og Musikforf., f. 19. Decbr 1877 i Württemberg,
studerede (i Bøhmen) hos Dvorak, Fibich m. fl.
og uddannedes til udmærket Organist, fra 1910
Lærer ved Wiens Stats-Akademi for
Kirkemusik. S. har forfattet »Kunst der
Choralbegleitung«, en Orgelskole, Liturgisk Choral m. m.
og komponeret adskillig Kirkemusik (Messer,
Salmer o. s. v.) samt Symfonier, Orgel-,
Klaver- og Kammermusikværker m. m.
W. B.
Springer, se Delfiner.
Springere, Ostefluens Larver.
Springfield [’spriŋfi.£d], Navn paa flere
Byer i U. S. A., blandt hvilke: 1) S. i Illinois,
ligger 280 km SSV. f. Chicago, 136 km NNØ. f.
St Louis paa en udstrakt, frugtbar Slette, er
Statens Hovedstad samt Centrum for en halv
Snes Jernbanelinier. (1920) 59183 Indb. S. er en
smuk By med brede, beplantede Gader. N. f.
Byen ligger den smukke Kirkegaard Oak Ridge
med Præsident Lincoln’s Grav og Monument.
De fornemste Bygninger er det ny Kapitol,
Højesteretsbygningen, Raadhuset og Arsenalet.
Desuden har S. talrige Kirker og flere højere
Undervisningsanstalter som det lutherske
Concordia College og to rom.-kat. Akademier. S. er
en vigtig Jernindustriby og har stor Fabrikation
af Ure og elektriske Maalere. Foruden at være
Sæde for Illinois’ Regering og Administration
er S. et vigtigt aandeligt Centrum med flere
Aviser og Tidsskrifter. Byen, der er anlagt 1818,
blev Hovedstad 1837.
2) S. i Massachusetts, ligger 122 km VSV. f.
Boston paa venstre Bred af Connecticut River
ved Banelinierne Boston—Albany og
New York—Greenfield. (1920) 129563 Indb. S. er en
velbygget By, hvis brede Gader er beplantede med
Elm og Ahorn. De fornemste Bygninger er
Raadhuset, Justitspaladset samt Biblioteket, der
rummer over 300000 Bd foruden en
Kunstindustrisamling og en naturhistorisk Samling.
Yderligere findes en Katedral samt talrige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
