Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Springfield - Springfjeder - Springflod - Springfrugt - Springfrø (se Frøer) - Springfrø (se Impatiens) - Springgaas - Springhaler - Springhare - Springhill - Springhval - Springhøjde - Springkilde - Springklap
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirker. S. har United States Armory, der
grundlagdes 1794 og tilvirker Geværer. I øvrigt
driver S. Fabrikation af Automobiler, Motorcykler,
Maskiner m. m. S. er anlagt 1636. Dens
Udvikling til Industriby begyndte 1839, da
Boston-Albany Banen fuldførtes.
3) S. i Missouri, ligger 185 km S SV. f.
Jefferson City 585 m o. H. ved Banelinien
St Louis—San Francisco. (1920) 39631 Indb. S. har et
1873 stiftet Drury College og er
Handelscentrum for den sydvestlige Del af Staten Missouri.
Desuden har S. Kornmøller, Savværker og
Vognfabrikker.
4) S. i Ohio, ligger 72 km VSV. f. Columbus
ved Mad River og er Krydsningspunkt og
Materialecentrum for flere vigtige Jernbanelinier.
(1920) 60840 Indb. S. ligger i en frugtbar Egn
og er en udpræget Industriby, der særlig
tilvirker Landbrugsmaskiner.
G. Ht.
Springfjeder, Benævnelse for en af
haardtrukken, helst forkobret Jerntraad snoet Fjeder
af Form som to modvendte Kegler, hvis
Endeflader støttes af Gjorde udspændte paa en
Ramme og en Madras. Fjederbunde til Senge
dannede paa denne Maade erstattes mere og mere
af Rammer med Fjedre af forsk. Form og løs
Madras, som er lettere at holde rene.
(F. W.). D. H. B.
Springflod, se Tidevand.
Springfrugt (bot.) kaldes en saadan Frugt,
som mekanisk udslynger sine Frø, naar disse
er modne; dette kan ske enten ved, at
Saftspændingen i Frøgemmet overvinder dettes
Sammenhæng (f. Eks. hos Æselsagurk,
Springbalsamine), eller ved Spændingsforskel i Vævene
af den ganske udtørrede Frugt (f. Eks. hos
Pistoltræet, Dictamnus, mange Bælge og
Skulper.
(V. A. P.). A. M.
Springfrø, se Frøer.
Springfrø, se Impatiens.
Springgaas, Legetøj, lavet af Brystbenet af
en Gaas eller And med en Pind, et snoet Baand
og en Smule Beg, sættes paa Bordet og
springer kort efter i Vejret.
Fr. K.
Springhaler (Poduridæ), Familie af
Collembola’s Underorden, indbefatter smaa vingeløse
Insekter af mere primitiv Bygning og udstyrede
med en betydelig Springeevne. Bagkroppen
bestaar kun af 6 Segmenter; det første har paa
Undersiden et ejendommeligt rørformet Legeme.
S. deles i tre Underafdelinger Lipuridæ,
Poduridæ og Smynthuridæ. Lipuridæ indbefatter
kun faa Medlemmer uden Springeevne og
Springeapparat. Poduridæ er langstrakte
Former med Hoved, Bryst og Bagkrop omtrent af
samme Bredde; de er udstyrede med
Springeapparat; Smynthuridæ har en plump konveks
Bagkrop, et meget stort Hoved og mellem disse
to Legemsafsnit et ganske lille Thorax; de er
ligeledes udstyrede med Springeapparat.
Springeapparatet hos S. bestaar af et
Basalparti siddende i Bagkropsspidsen, og to lange
Vedhæng, der er bøjede fremefter ind under
Bagkroppen; de er ofte af Dyrets halve
Længde; hvorledes de funktionerer, er ikke ganske
klart, men ved Hjælp af dem kan S. foretage
meget høje Hop. Paa første Bagkropsring
sidder det ejendommelige rørformede Legeme,
hvis Betydning man ikke er klar over. Det
indeslutter i alt Fald hos Smynthuridæ to lange fine
Rør, der kan skydes ud og ind. Man har ment,
at Organet var et Fasthæftningsorgan, andre, at
det var et Respirationsorgan. Et andet endnu
mindre forstaaet Organ er det saakaldte
Postantennalorgan, der ligger foran Øjnene.
Trachesystemet er svagt udviklet; et Par Spirakler
ligger paa Hovedet under Antennerne.
S. lever af henfaldende Vegetation; en enkelt
Form Podura aquatica findes i Mængder paa
Vandspejlet af stillestaaende Vande, særlig inde
ved Bredden. Mange Former er i høj Grad
ufølsomme ovier for Kulde, og en enkelt Form
Gletscherloppen (Desoria glacialis) findes i
Mængder paa Gletscherne og kan give Sneen
en mørk Farve. Anurida maritima lever i
Strandkanten langs Nordsøens Kyster og taaler
at blive overskyllet af Havvandet. S. er i det
hele utilstrækkelig studerede, og om deres
Levevis vides kun lidt. Smynthuridæ findes
særlig paa Blade og Buske. Der synes ikke at
være nogen Metamorfose.
C. W.-L.
Springhare, se Springmus.
Springhill [’spriŋhi£], By i Dominion of
Canada, Prov. Nova Scotia, ligger 18 km S. f.
Amherst ved Jernvejen fra Halifax til Canada.
(1920) 5200 Indb.
G. Ht.
Springhval, d. s. s. Springer, se
Delfiner.
Springhøjde, se Spring (geol.).
Springkilde. Hvor Grundvandet bevæger sig
mellem to relativt uigennemtrængelige Jordlag
(f. Eks. Ler), vil de overliggende Vandmasser
kunne udøve et saa stærkt Tryk, at Vandet,
naar det paa et forholdsvis lavt liggende Punkt
gennem en snæver Aabning baner sig Vej til
Overfladen, vil kunne kastes til Vejrs som en
lavere eller højere Straale. En saadan Kilde
kaldes en S. og fremkommer hyppig ved artesiske
Boringer. En særlig Slags S. er de paa Island,
New Zealand og Yellowstone Parken
(Nordamerika) forekommende varme S. ell.
Geysere (se Geysir); her er det Vanddamp, der
driver Vandet til Vejrs. I andre Tilfælde kan
det være andre Luftarter; saaledes Kulsyre i
den saakaldte »Sprudel« i Karlsbad.
J. P. R.
Springklap (Cardamine L.), Slægt af
Korsblomstrede, en- ell. fleraarige Urter med oftest
fjerdelte Blade; Rodstokken mangler Lavblade.
Blomsterne har hvid, lila eller rosenrød Krone,
der undertiden kan mangle. Skulpen er lang
og linieformet eller smalt lancetformet;
Klapperne er flade og har meget svage, netformet
forgrenede Nerver; tillige er de meget elastiske
(deraf Navnet). I Frøene ligger Roden langs
Kanterne at Kimbladene. Over 50 Arter, mest
nordiske. Kun hos C. bellidifolia L., der er
hyppig i Højfjeldene, er Bladene udelte; i
øvrigt har den 2—5 cm høje Plante rosetstillede
og ægdannede Blade. Hos de andre i Danmark
og Norge levende Arter er Bladene
fjersnitdelte. Engkarse (C. pratensis L.) er
fleraarig, 20—45 cm høj og har hul og trind
Stængel uden Udløbere; Rosetbladene har ovale
Afsnit, de øvre lancetdannede. Kronbladene er 3
Gange saa lange som Bægerbladene. Den er
meget almindelig paa Enge o. a. fugtige Steder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
