Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stafford (Shire) - Stafyl(o)- - Stafylhæmatom - Stafylokokker - Stafylom - Stafylorafi - Stafyloschisis - Stafylotomi - Stag - Stagbolt - Stagbolt - Stage, Carl Frederik Golllob S. - Stage, Johan Adolph Gottlob
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
idet man nu holder meget Kvæg, navnlig Køer,
for at forsyne de store Industribyer med Mælk.
Industrien er Shirets Hovednæringsvej. I the
Black Country er Englands Hovedsæde for
Jern- og Staalindustrien. Hele Landet mellem
Birmingham og Wolwerhampton ligner een By
og omfatter Byerne Walsall, Wednesbury,
Dudley og West Bromwich. Det nordlige
Industriomraade, The Potteries, omkr. Stoke-on-Trent,
Hanley, Burslem o. a. fremstiller Lervarer og
Porcelæn. I S. fabrikeres Skotøj og Læder, i
Tutbury Glas, i Newcastle under Lyme Papir
og Tekstilvarer.
M. H-n.
Stafyl(o)- (gr.), som hører til Drøbelen
(Druen), ell. som ligner Drueklaser.
J. M.
Stafylhæmatom, Blodudtrædning i Drøbelen.
Stafylokokker (Staphylocóccus) kaldes en
Gruppe Bakterier af Kugleform (coccus). De
enkelte Kokker findes i Pus ofte liggende samlede
i drueklaselignende Hobe (stafylæ gr. =
Drueklase, heraf Navnet). Efter moderne
Sprogbrug benævnes S. rigtigere Micrococcus med
Adjektiverne aureus, albus ell. citreus,
efter som de i Kulturer danner gulgult (aureus,
gylden), intet (albus, hvid) ell. citrongult (citreus),
Pigment. Antagelig iagttaget allerede i 1875 af
Billroth (i Pus), beskrevet 1880 af Pasteur.
Dyrket i kunstig Kultur i 1883 af Becker og
uafhængig heraf af Rosenbach (1884). Samtidig
erkendt som Aarsag til Abscesser og akut
materiedannende Betændelse i Knoglevævet
(osteomyelitis).
S. vokser let paa og i Bouillon, Gelatine og
Agar opløst i Bouillon o. l. Næringsmidler, der
alm. anvendes i den bakteriologiske Teknik. S.
farves efter Gram’s Metode (mørktviolette); er
ret resistente over for Indtørring og anden
skadelig Paavirkning, hvorfor de ofte findes i
Luften, Vand, Mælk o. a. Fødemidler, paa
Hudoverfladen, i Mundhule etc. De er derfor ofte
Aarsag til Infektion af Saar etc., ligesom de
hyppigt forekommende Furunkler som Regel
skyldes S. Infektion med S. er som Regel
godartet, de trives vanskelig i Blodet, er derfor
sjældent Aarsag til farlige Tilfælde af Sepsis
(s. d.). Det har vist sig muligt serologisk at
inddele S. i et Antal Typer (nærmere: Joh.
Seedorff: Staphylococci, serological and
fermentative classification of types [Kbhvn
Kbhvn 1924]). Se Micrococcus.
O. T.
Stafylom (gr.), se Øjensygdom.
Stafylorafi (gr.), Sammensyning af
Drøbelen, naar denne er spaltet; denne Misdannelse
alene (Stafyloschisis) er dog sjælden og ikke af
stor Bet., men forekommer oftere sammen med
Ganespalten (s. d.); derfor bliver S. ogsaa som
Regel kun en enkelt Del af den større
Ganespalteoperation (Uranoplastik).
(E. A. T.). J. M.
Stafyloschisis [-’ski.-] (gr.), Spalte i
Drøbelen, optræder som Regel kun som Del af
Ganespalten.
J. M.
Stafylotomi (gr.), Afskæring — ved Saks
ell. ved særlig dertil dannet Instrument
(Stafylotom) — af Drøbelen, naar den ved for
stærk Udvikling forvolder Gene, ved at hænge
ned paa Strube ell. paa Tungerod.
(E. A. T.). J. M.
Stag (Søv.), et Tov, der forstøtter en Mast
ell. en Stang fremefter. Ang. Navne paa de
forsk. S., se Rejsning. Hjælpe-S., et Tov,
der har samme Bestemmelse som S., men som
opsættes midlertidigt, hvor der gaar særlig
stærkt Træk agter over paa Mast eller Stang.
Stagfok og Stagsejl, Sejl, der vandrer
paa S. Stagtakket, en svær Talje, der
opsættes paa Agterkanten af Fokkemastens Top
og paa Forkanten af Stormastens Top; med
disse to Taljer i Forbindelse med 2 Noktaljer
kan i større Sejlskibe Vægte løftes ud og ind
over Skibssiden. At gaa over S., d. s. s.
Stagvending. Benævnelsen stammer fra, at
Stagsejlene under Vendingen skal hales over det
agtenfor liggende Stag.
C. B-h.
Stagbolt, Benævnelse for de Bolte, der
afstiver Ildkassen i Lokomotivkedlen. De smaa
S., som sidder paa Frontsiden, er til Dels
gennemborede og melder derfor selv, at de er
sprungne, idet der da vil sive Vand ud gennem
dem.
(F. W.). D. H. B.
Stagbolt, se Støttebolt.
Stage, Carl Frederik Golllob S.
(1805—92), dansk Skibsreder, gik som ung til Søs.
Deltog i Krigen 1848—50 som Reserveløjtnant
og blev hædret med Ridderkorset. Blev senere
Skibsreder og Direktør for Em. Svitzer’s
Bjærgningsentreprise. Til Minde om sit eneste Barn,
Georg S., der døde som ung af Brystsyge,
oprettede han og Hustru, f. Engelsted, 1882
Stiftelsen »Georg S.’s Minde«, og skænkede til
den betydelige Pengemidler. For en Del af
disse byggedes Skoleskibet »Georg Stage«, i
hvilket der nu aarlig i 5 Sommermaaneder
uddannes c. 80 Drenge til Koffarditjenesten.
Eleverne har frit Ophold og fri Uddannelse om
Bord. Stiftelsen sørger desuden for efter endt
Togt saa vidt muligt at faa dem anbragte med
Hyre i Handelsskibe. Stiftelsen nyder foruden
Renterne af de fra Ægteparret S. tillagte
Midler et aarligt Tilskud af Staten.
C. B-h.
Stage, Johan Adolph Gottlob, dansk
Skuespiller, f. 31. Aug. 1791 i Kbhvn, d. 3.
Oktbr 1845 smst. Fristet mere af ydre Forhold
end drevet af Kunstnertrang opgav S., der var
en kendt Dilettantskuespiller, sin Stilling som
Kopist i Politiretten og debuterede 16. Novbr
1815 paa det kgl. Teater som Rideknægten i
Syngestykket »Nonnerne«. Forsøget faldt
uheldigt ud, men efterhaanden hævdede S.
alligevel sin Anvendelighed, støttet af et smukt Ydre
og en dannet Fremtræden. Han udførte altid
net og smagfuldt et stort, forskelligartet
Repertoire af unge Fusentaster og adstadige Pedanter,
glade Levemænd og værdige Fædre, rørende
Stakler og burleske Narre, men hævede ikke
sit Spil til egl. Kunst; i Anstandsroller ydede
han sit bedste, og paa et helt modsat Omraade,
som Fremstiller af Fuldskab, raadede han, den
sobre og noble Mand, over en Rigdom af
naturtro Toner, der ellers netop var hans Spils
Mangel. S. passede ogsaa Regissørembedet; han
optraadte sidste Gang 27. Apr. 1845 som Lars
i »Et Rejseeventyr«. Hans Hustru, Ulrica
Augusta S., f. Koefoed, dansk
Operasangerinde, f. 17. Marts 1816 i Kbhvn, d. smst. 4.
Marts 1894, debuterede 10. Maj 1834 paa det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
