Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bondestanden mere ell. mindre fritoges. Endelig fik
man en særlig gejstlig Stand med den Opgave
at tage sig af Folkets aandelige Vel. Da den
Livsvirksomhed, som var særlig for Adel og
Gejstlighed, efter sin Natur ikke var
indtægtgivende, maatte der, for at de Paagældende
kunde ofre sig for den, paa anden Maade
være sørget for deres Underhold. For Adelens
Vedk. beroede dette i det væsentlige paa
Besiddelsen af Jordegods, hvilket faktisk var en
Forudsætning for Optagelse i Standen og for
Hævdelse af Stillingen som Medlem af den,
og paa til Dels samme Maade forholdt det sig
med Gejstligheden, der dog foruden gennem
Indtægterne af Kirkens Jordegods ogsaa fik sit
Underhold gennem Ydelser, udredede af
Befolkningen, derunder først og fremmest
Tienden. For at vederlægge Adelen den særlige
Tjeneste, den paatog sig, og for at støtte
Gejstligheden økonomisk i dens samfundsvigtige
Virksomhed var det dog nødvendigt, at der ogsaa
bragtes Ofre af Staten, og dette skete ved, at
der af Kongen tildeltes de nævnte Stænder
Privilegier, hvorved deres Godser fritoges for alle
ell. dog de fleste af de offentlige Byrder, og
de desuden fik overdraget visse kgl. Indtægter
af Godserne, særlig saadanne, som stod i
Forbindelse med Jurisdiktionen over Beboerne,
med hvilke Indtægter da før ell. senere tillige
fulgte Andel i Øvrighedsmyndigheden og ogsaa
ofte i Retsplejen. Gennem Meddelelse af den
Art Privilegier, de saakaldte
Immunitetsprivilegier (se Immunitet), sattes der et retligt
Skel mellem Adel og Gejstlighed paa den ene
Side og Borger- og Bondestand paa den anden
Side, hvilket Skel efterhaanden ogsaa
uddybedes paa anden Maade, idet Adel og Gejstlighed
paa mange Omraader fik en Særstilling,
Gejstligheden navnlig ved helt at være unddraget
de verdslige Love og Domstole, der for den
erstattedes af Kirkens egen Lovgivning og
Jurisdiktion, Adelen ved foruden Immuniteten at
opnaa en Række spec. Forrettigheder og ved
at blive underkastet talrige Særregler af
privatretlig, processuel og strafferetlig Natur. Der
fremkom saaledes en Modsætning mellem
privilegerede og uprivilegerede Stænder, i
Danmark ogsaa betegnede som henh. fri ell. frelse
og ufri ell. ufrelse Stænder, hvorved man
nærmest havde de førstnævntes Skattefrihed for
Øje, og denne Modsætning fik en dybtgaaende
politisk Betydning, idet i Reglen kun de
privilegerede Stænder formaaede at gøre sig
politisk gældende, saa at Magten i Staten
blev delt mellem dem og Kongen. For
Gejstlighedens Vedkommende var det dog
væsentlig kun Højgejstligheden, der kunde
hævde sig som privilegeret Stand
jævnsides Adelen, hvilket beroede paa, at
Indtægterne af de rige gejstlige Stiftelser for største
Delen tilflød den. Sognegejstligheden var
derimod som Regel udgaaet, af de uprivilegerede
Stænders Kreds og stod socialt nærmest i
Niveau med dem, men ogsaa den indtog dog i
retlig Henseende en Særstilling, idet den lige
saa lidt som den øvrige Gejstlighed var
underkastet den verdslige Jurisdiktion. Hvad de
uprivilegerede Stænder angaar, var det, der
knyttede dem sammen, væsentlig det rent
negative, at de ikke var i Besiddelse af de
adelige Forrettigheder. Borgerstanden kunde vel
strengt taget ikke kaldes uprivilegeret, idet
Købstæderne som saadanne i Reglen havde
Privilegier, der paa forsk. Maade kom
Borgerne til gode og ogsaa til en vis Grad kunde
ligne Immunitetsprivilegierne, men skattefri
var Borgerstanden ikke, og det var dette, der
i Datidens Øjne var det afgørende. Mellem
Borgerstanden og Bondestanden behøvede den
retlige Forskel i øvrigt ikke at være særlig
vidtgaaende. Undertiden hang den blot sammen
med, at Retsudviklingen i Købstæderne som
Følge af disses Karakter af særlige
Retsomraader gik sine egne Veje (se Stadsret),
og den var da kun sjældnere Udtryk for nogen
egl. Fortrinsstilling for Borgerne. Som oftest
betød Forskellen dog noget mere og viste sig
foruden paa det nævnte Omraade i de to
Stænders forsk. Forhold til de privilegerede
Stænder. Borgerstanden stod i Reglen ikke i
noget egl. Afhængighedsforhold til disse eller
emanciperede sig i hvert Fald fra det, hvor
det fra først af havde været til Stede.
Bondestanden indtraadte derimod mere og mere i et
saadant Forhold, idet den, ogsaa hvor den opr.
for en stor Del havde været Selvejere, næsten
helt igennem blev Fæstere hos Godsejerne ell.
hos Kronen og herved ofte gik stærkt tilbage
i personlig Frihed og Selvstændighed.
En Stænderadskillelse af den nævnte Art
genfandtes i sine Hovedtræk næsten overalt i
Middelalderens Europa, men i Enkeltheder var
der mange Afvigelser mellem Landene. Særlig
forløb Udviklingen i England i flere Henseender
anderledes end paa Fastlandet; Immuniteten
fik ikke saa vidtrækkende Virkninger som her,
og inden for Adelen opstod en Sondring
mellem en Højadel og en Lavadel, hvilken sidste
ikke skilte sig skarpt ud fra Borgerstanden og
ogsaa politisk samarbejdede med denne.
Sverige er paa den anden Side ejendommelig ved,
at Bondestanden her bedre end de fleste
Steder bevarede sin Selvstændighed og derfor
ogsaa øvede politisk Indflydelse paa en Tid, da
den paa andre Steder var udelukket fra al
Deltagelse i Politik. Endvidere var Borgerstandens
Betydning varierende under Hensyn til den
forskellige Rolle, de borgerlige Erhverv spillede
i Samfundshusholdningen, og for Gejstligheden
kom i de protestantiske Lande Reformationen
til at betyde en Omvæltning, idet den som
oftest medførte, at den nu som Helhed snak ned
i et lavere Niveau end Adelen og socialt
nærmest kom til at staa sammen med Borgerne,
selv om den stadig opfattedes som en særlig S.
Den middelalderlige Stænderadskillelse
bevarede de fleste Steder sin Betydning langt ind i den
nyere Tid. Enevælden virkede vel til en vis
Grad nivellerende, navnlig ved en stærkere
Fremdragen af Borgerstanden som Modvægt
mod Adelen, men om Ophævelse af dennes
privilegerede Stilling og om Frigørelse af
Borgerstanden fra dens Ufrihed var der foreløbig
ikke Tale, og det var nærmest en Undtagelse,
naar Enevælden i Danmark i betydelig Grad
indskrænkede Adelens Skattefrihed, der f. Eks.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
