Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stand - Stand (ved et Ur) - Standard - Standard Hill - Standardhuse - Standard of life - Standard, The - Standardvasker - Standart - Standarte - Standartjunker - Stander - Standfisk - Standfremkalder - Standfugl - Standia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Frankrig bestod uforandret til Revolutionen.
Naturretsskolen sympatiserede dog med alles
Lighed for Loven, og 18. Aarh.’s
Oplysningsfilosofi virkede endnu stærkere i samme
Retning og undergravede derved
Stænderadskillelsen. Denne havde ogsaa efterhaanden mistet
sin Eksistensberettigelse, idet de privilegerede
Stænder ikke længere ydede Samfundet
Tjenester, der kunde begrunde deres
Forrettigheder, og Landbrugets Fremskridt krævede
Bondestandens Frigørelse. Det afgørende
Vendepunkt indtraadte ved den fr. Revolution,
særlig ved Nationalforsamlingens berømte
Vedtagelse af alle Privilegiers Afskaffelse Natten
mellem 4. og 5. Maj 1789. Frankrigs Eksempel
efterlignedes før ell. senere af andre Stater,
saaledes at det de fleste Steder var
Indførelsen af en fri Forfatning, som gav Stødet til
Forandringen. I Sammenhæng hermed ell.
uafhængigt deraf foregik der endvidere allevegne
en Frigørelse af Bondestanden. Enkelte Steder
bevaredes Rester af Adelens Privilegier dog
gennem hele 19. Aarh., og her saavel som i
Rusland er det først de seneste Aar, som har
medført en fuldstændig Afskaffelse af
Privilegierne. Hvad Danmark angaar, fandt
Bondefrigørelsen allerede Sted under Enevælden og til
Dels endog før den fr. Revolution, men i
øvrigt indtraadte det egl. Vendepunkt først ved
Enevældens Ophør, idet Grl. af 1849 § 97, med
hvilken de senere Grundlove for saa vidt
stemmer (jfr nu Grl. 1915 § 91), udtalte den alm.
Regel, at enhver i Lovgivningen til Adel, Titel og
Rang knyttet Forret skulde være afskaffet.
P. J. J.
Stand ved et Ur er Forskellen mellem Urets
Angivelse og det i samme Øjeblik stedfindende
Klokkeslæt. Naar Uret er foran den virkelige
Tid, er S. positiv, i modsat Tilfælde negativ.
Urets Korrektion er den Størrelse, man maa
lægge til (positiv) ell. trække fra (negativ) det,
Uret viser, for at faa det virkelige Klokkeslæt.
Urstand og Urkorrektion er derfor lige store,
men har modsat Tegn.
J. Fr. S.
Standard [’ständəd] (eng.), d. s. s.
Normal, Norm, Mønster (derfor tales der i
litterær Henseende om en S.-Udgave; jfr.
endvidere S. Gold ɔ: Guld efter den lovmæssige
Legering o. s. v.). Smlg. Standart.
Standard Hill [’ständəd-’hi£], Høj i det eng.
Grevskab York, ved Northallerton, berømt ved
Standard-Slaget mellem Englændere og
Skotter 22. Aug. 1138, i hvilket 11000 af de
sidstnævnte faldt.
M. H-n.
Standardhuse, se Typehuse.
Standard of life [’ständəd-əv-’£a^if] er den
engelske, men ogsaa her i Landet alm. anvendte
Betegnelse for, hvad man paa Dansk vilde
benævne sædvanemæssig Levefod. Man taler
navnlig om Arbejderklassens s. o. l., der kan
variere meget betydelig fra Land til Land
(højere i de germanske Lande end i de
romanske Lande) og fra Tid til Tid (højere i
Nutiden end i Fortiden) og er af afgørende Bet.
saavel for Arbejderklassens Krav, navnlig i
Henseende til Løn og Arbejdstid, som for
Arbejdernes Produktionsevne.
Sv. N.
Standard, The [ðe-’ständəd], londonsk
konservativt Dagblad, begyndte at udkomme 1827.
Det vandt navnlig stor Udbredelse efter
Papirskattens Ophævelse (1861) under James
Johnstone’s Ledelse og talte paa denne Tid blandt
sine Medarbejdere Lord Robert Cecil (Markien
af Salisbury). Stor Anseelse nød det spec. for
sine hurtige og udførlige Meddelelser fra
Udlandet. Bladets politiske Principper var
konservative, men det forbeholdt sig og har ofte
benyttet sig af Retten til at kritisere det
konservative Partis Optræden. Novbr 1904 købtes
Bladet af C. Arthur Pearson, en ivrig Tilhænger af
Chamberlain’s Toldforslag; det overgik senere
til et Aktieselskab, men sygnede mere og mere
hen og ophørte at udkomme 1916.
K. F.
Standardvasker, et Apparat, der anvendes
paa Gasværkerne til at udvaske Ammoniakken
af Gassen. Det bestaar af en stor, liggende
cylindrisk Jernbeholder, i hvilken en Del
cylindriske Legemer drejer sig rundt og bringer
den gennemstrømmende Gas i inderlig
Berøring med Vand, som optager Ammoniakken og
forlader Apparatet i Form af »Gasvand«. Se
Kulgas, S. 848.
R. T.
Standart (Estandart), Fane, som bruges
ved Rytteriet. I det væsentlige adskiller den
sig kun fra Fodfolkets ved, at den er mindre.
I nogle Hære har (havde) man en S. ved hvert
Regiment, i andre, saaledes i Danmark, en S.
ved hver Eskadron, i andre atter, f. Eks.
Østerrig-Ungarn, slet ingen. Af praktiske Hensyn,
særlig med Rytteriets nu alm. Kamp til Fods
for Øje, er man tilbøjelig til at indskrænke
Antallet af S. ell. helt afskaffe dem. I Danmark er
Brugen af dem fornylig blevet indskrænket til
Parader og Revuer, og de medføres altsaa ikke
under Udrykning. — Navnet er det franske
étendard, afledet af étendre (udfolde), og er
egl. samme Ord som Standard (s. d.).
(C. G. B.). O. P.
Standarte [’standa.rtə], se Bloemen,
P. v.
Standartjunker er i Norge Betegnelsen for
den højeste Underofficersgrad i Kavaleriet. S.
udnævnes af Vaabenchefen bl.
Kommandersergenter, der har været 15 Aar Underofficerer,
hvoraf 5 Aar Kommandersergent.
(N. S.). M. H.
Stander (Søv.), 1) et Flag af Form som en
langagtig, ligebenet Trekant. S. med forsk.
Farver og Mønstre bruges som et Led i
Signalflagsystemerne. S. med Nationalfarverne (i
Danmark og Norge med Split) bruges som
Kommandotegn for en Officer under
Admiralklassen (f. Eks. en Kommandør), som fører en
Eskadre. S. hejses da paa Stortoppen af det
Skib, hvorfra Eskadrechefen
(Standermanden) fører Kommandoen, S.-Skibet. En
saadan S. er berettiget til Salut og Honnør.
2) Hvor Stagene er for svære til, at
Stagsejlene kan vandre paa dem, anvendes hertil et
særligt Tov, der benævnes S. F. Eks.
Fokkestagsejl-S., Mesanstagsejl-S., Klyver-S.
C. B-h.
Standfisk kalder man Fisk, der hele Aaret
rundt opholder sig omtrent paa samme Sted
og kun foretager korte Udflugter; Eks. Ulkene.
Ad. J.
Standfremkalder, se Fremkalder.
Standfugl, se Træk.
Standia, se Dia.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
