Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Standish with Langtree - Standkøje - Standret - Standsherrer - Standsningsret - Standvildt - Stanfield, William Clarkson - Stanford, Charles Villiers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Standish [ständi∫] with Langtree, By i
det nordvestlige England, Lancashire, 5 km NV.
f. Wigan. Stenkulsgruber. (1921) 7273 Indb.
I S. sluttedes 1694 den saakaldte
Lancashire Sammensværgelse, hvis
Formaal var at genindsætte Stuart’erne paa
Englands Trone.
(M. Kr.). M. H-n.
Standkøje (Søv.), se Køje.
Standret, en summarisk, for visse særlige
farlige Forbrydelsers Undersøgelse og
Paakendelse anordnet Rettergangsmaade, anvendtes
tidligere i Danmark i Militæretaten i Henhold
til den for Danmark og Norge fælles
Krigsretsinstitution af 9. Marts 1683. Iflg. dennes § 21
paabødes S. for visse med Dødsstraf straffede
Forbrydelser, der i Krigstid udsatte Hær eller
Flaade eller Del af samme for øjensynlig Fare,
hvis de ikke uopholdelig straffedes, saafremt
Sagen kunde afgøres uden vidtløftig
Undersøgelse, idet »Gerningen«, som det hedder, »er sin
egen Anklager og Vidne«, men i øvrigt
savnedes nærmere Regler for Rettergangsmaaden,
hvis Anordning i hvert enkelt Tilfælde maatte
udgaa fra de Højestbefalende. Fra den første
slesvigske Krig kendes kun to Tilfælde af
Standretsbehandling, der begge førte til
Frifindelse. Fra den anden slesvigske Krig kendes
intet Tilfælde. I den nugældende Lov om
Retspleje ved Hæren og Søværnet af 1919 findes
ingen Bestemmelser optaget som
Standretsbehandling.
C. W. W.
Standsherrer, »Standesherren«, kaldtes i
Tyskland de 1806 ff. mediatiserede, tidligere
rigsumiddelbare Fyrster og Grever, som ved
Forbundsakten 1815 fik visse — mest Æres- —
Forrettigheder, deriblandt »Ebenbürtigkeit«
med de suveræne Fyrstehuse, Sæde i deres
Hjemstavns Førstekamre og Titel af
»Durchlaucht« ell. »Erlaucht«. 1848 mistede de deres
vigtigste reelle Rettigheder, og senere Klager
til Forbundsdagen hjalp dem ikke. 1867
tilstodes der dem Fritagelse for Værnepligt og
Indkvartering. Arveligt Sæde i Førstekamrene
beholdt de derimod. De var omtr. 100 i Tallet,
og de fleste fandtes i det sydvestlige Tyskland
(Bayern og Württemberg). Efter Revolutionen
i Tyskland 1918 bortfaldt S.’s Særstilling.
E. E.
Standsningsret (Forfølgelsesret) (engelsk
stoppage in transitu, fransk droit de suite,
tysk »Verfolgungsrecht«) betyder Sælgerens Ret
til at standse afsendte Varer i Tilfælde af
Køberens Insolvens. Sælgeren kan naturligvis
altid hindre Udlevering af (»standse«) solgte
Varer, der er undervejs til Køberen, naar de er
solgte mod kontant Betaling, og Købesummen
ikke erlægges, ell. naar de er solgte paa
Betingelse af, at Køberen accepterer Veksel for
Købesummen, og Køberen da vægrer sig herved;
i alle saadanne Tilfælde, i hvilke Køberen
vægrer sig ved at opfylde de for Erhvervelsen af
de købte Varer fastsatte Vilkaar, kan Sælgeren
endog forlange Varerne udleverede af
Køberen ell. hans Bo, efter at de er overgaaede
i Køberens Besiddelse (aktiv S. i Modsætning
til den passive S., der alene gaar ud paa at
hindre Varernes Udlevering til Køberen).
Endvidere hjemler Købeloven af 6. Apr. 1906 §§
39—41 i visse Tilfælde Sælgeren S. ved
Kreditsalg: gaar Køberen fallit, medens Varerne er
undervejs til ham, har Sælgeren Ret til at
standse dem ɔ: hindre Udlevering, medmindre
Køberen ell. hans Bo stiller Sikkerhed for den
fulde Købesums Betaling til Forfaldstid. Det
samme gælder, hvis Køberen ved Eksekution er
funden at mangle Midler til at betale sin Gæld,
hvis han — om han er Handlende — har
standset sine Betalinger, ell. hvis hans
Formuesforhold i øvrigt viser sig at være saadanne, at han
maa antages at være ude af Stand til at betale
Købesummen til Forfaldstid. Ret til at fordre
Varerne udleverede af Boet, naar de allerede
er overgaaet i dettes Besiddelse, har Sælgeren
derimod kun, naar Varerne er overgivet til
Boet efter Konkursens Begyndelse. At Varen
sælges gennem Konnossement (s. d.),
paavirker ikke Sælgerens S. over for den opr.
Køber, men er Konnossementet af Køberen
overdraget til Trediemand, kan S. ikke gøres
gældende mod denne, medmindre han ved
Erhvervelsen af Konnossementet har været vidende om
Køberens Insolvens. De øvrige nord. Lande har
samme Regler om S. som Danmark. Ogsaa i de
fleste øvrige tremmede Lovgivninger er S.
hjemlet ved Salg af Varer, som Regel baade i
passiv og aktiv Form. (Litt.: I.
Heckscher, »Kreditsalget og Sælgerens S.« [Kbhvn
1885]; Jul. Lassen og H. Ussing,
»Haandbog i Obligationsretten«. Speciel Del § 85; V.
Bentzon, »Søret«).
(L. A. G.). A. D. B.
Standvildt, Benævnelse paa Vildt (navnlig
Haarvildt), der har stadigt Ophold paa et Sted,
og som vender tilbage til det, selv om det
foruroliges.
S. F.
Stanfield [’stänfi.£d], William
Clarkson, eng. Maler, f. i Sunderland 1794, d. 1867
i Hampstead. Som Matros erhvervede S. sig et
nøje Kendskab til Søen og Sølivet, der kom ham
i høj Grad til gode og gav hans Arbejder et
Naturlighedens og Friskhedens Præg, da han
opgav Søfart for Malerkunst (først som
Teatermaler). Hans Marinemaleri er effektfuldt, men
synes ofte ret overfladisk. Kendte Værker:
»Naar London Bridge aabnes« og »Portsmouth
Havn« (1832), »Fra Cornwall« (1830, Hamburgs
Kunsthalle), »Trafalgar-Slaget«, »Skibet Victory
med Nelson’s Lig« (1854), »Fred« og »Krig«
(1864) etc. Han var ogsaa Litograf.
A. Hk.
Stanford [’stänfəd], Charles Villiers,
eng. Komponist (1852—1924), f. i Dublin,
studerede bl. a. ved Konservatoriet i Leipzig og blev
efter sin Tilbagekomst til England Organist,
derefter Lærer ved Royal College,
Musikprofessor ved Cambridge-Universitetet og Dirigent for
Bach-Koret i London og ved de filharmoniske
Koncerter i Leeds. S., der nød betydeligt Ry i
sit Hjemland, var en meget frugtbar Komponist,
der har skrevet talrige større Korværker, nogle
Operaer, flere Symfonier og Orgelværker og
navnlig en Del Kammermusik — foruden kirkelige
Værker, Bearbejdelser af irske Melodier o. a.
vokale Arbejder. Enkelte af disse Ting (et Par
Operaer, en Symfoni og nogen Kammermusik)
er ogsaa opførte i Tyskland. S. udgav
endvidere Skrifterne Studies and memories,
Musical Composition, Records and Refiections (1922).
(Litt.: I. P. Porte, Sir Ch. V. S.).
W. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
