Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stang, Fredrik - Stang, Fredrik - Stang, Hans Georg Jacob - Stang, Hans Georg Jacob
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Norges Historie, som betegnes ved de
Konflikter med Stortinget, som rejste sig efter
Unionsforslagets Forkastelse 1871, Nægtelserne af
Sanktion i Statsraadssagen, Mistillidsadressen
af 1872 og Vetokampen (herom se Norge,
Afsn. »Historie«). Medens Striden endnu
paagik, tog S. p. Gr. a. svækket Helbred 4. Oktbr
1880 Afsked. Da Stortinget 1881 nedsatte den
ham tilstaaede Pension fra 12000 Kr til det
halve, blev der af Oslo Borgere foretaget en
Indsamling »for at berede ham et Alderdoms
Udkomme, der svarer til den høje og
ansvarsfulde Stilling, han nu efter mere end 50 Aars
offentlig Virksomhed er fratraadt«. Kapitalen
— opr. c. 81000 Kr —, hvis Renter S. og Frue
oppebar i deres Levetid, tilfaldt efter hans
Ønske Universitetet som Legat, »Stiftelsen til
Statsminister Fredrik S.’s Minde«. Denne traadte
i Virksomhed 1887 og virker til Fremme af
Rets- og Statsvidenskaben.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Stang, Fredrik, Søn af ovenn. E. S., f.
i Oslo 27. Decbr 1867, blev cand. jur. 1890 og
var derefter Advokatfuldmægtig i Oslo til 1892.
1893—94 opholdt han sig med
Universitetsstipendium i Udlandet, navnlig Tyskland og
England, og studerede Obligationsret, særlig
Handelsret. Efter Hjemkomsten etablerede han sig
som Sagfører og blev 1896 Højesteretsadvokat.
1897 udnævntes han efter Konkurrence til
Professor i Retsvidenskab og har som saadan især
foredraget Obligationsret. S. er Medlem af Det
Norske Videnskabs-Akademi i Oslo. S.’s første
litterære Arbejde var en Betænkning, afgivet til
Justitsdepartementet; »Skt Jørgen’s Hospital i
Bergen« (1895). Derefter fulgte en Afh. i
»Tidsskrift for Retsvidenskab«, IX (1896): »Det tyske
Udkast til borgerlig Lov«. I Anledning af
Professorkonkurrencen forfattede ban to Afh.,
nemlig »Om Vildfarelse og dens Indflydelse efter
norsk Privatret paa en Retshandels
Gyldighed«, og »Om Erstatning for Liv. Et Bidrag til
Læren om Skadeserstatning«. Flere af hans
Forelæsningsrækker er udkomne i Kontratryk,
saaledes »Den norske Obligationsrets
almindelige Del«, »Negotiable Dokumenter og
Legitimationstegn«, »Forsikringsret«, »Køb«,
»Forløfte, Gave, Konventionalbod«, »Tinglysning«.
Som Medlem af en skandinavisk Lovkomité
deltog S. i Udarbejdelsen af Udkast til Lov om
Køb af 24. Maj 1907 og forfattede Lovens
Motiver.
1905—08 var S. Medlem af Oslo Bystyre og
i Perioden 1906—09 Stortingsrepræsentant for
Oslo (Uranienborg Kreds), valgt af det
samlede Højre og frisindede Venstre. Han blev
Højres politiske Fører og sad 1908—11 som
Formand i Partiets Centralstyre. Stærke
videnskabelige Interesser gjorde det imidlertid
ønskeligt for ham at fratræde denne ledende
politiske Stilling. Han deltog endnu i
Valgkampen 1909, men undslog sig for at modtage
Genvalg og vægrede sig ved at blive Medlem af
den ny Regering i Febr 1910. 2 Aar senere
traadte han dog ind i Ministeriet Bratlie og
blev Chef for Justitsdepartementet. Høsten 1909
havde S. genoptaget sin Lærergerning ved
Universitetet og sin videnskabelige Virksomhed, og
da Ministeriet Bratlie Jan. 1913 gik af,
tiltraadte han igen sit Professorat. Han blev 1918 Dr.
jur. honoris causa ved Kbhvn’s Univ. Siden
1921 er han Rektor ved Univ., og siden 1922
Formand i Stortingets Nobelkomité. 1911
udgav S. »Indledning til Formueretten«, som Bd I
af et planlagt stort Værk: »Norsk Formueret«
(2. Udg. 1921). Videre har han udgivet: »Fra
spredte Retsfelter«, I (1916) og II, »Skade,
voldt af Flere« (1918), »Erstatningsansvar«
(1919) samt en Række Afh. og Artikler i
Tidsskrifter og Dagspressen. Efter Hagerup’s Død
blev S. fra 1922 Hovedredaktør af »Tidsskrift
for Retsvidenskab«.
Paa det nordiske interparlamentariske Møde
i Oslo 1917 holdt S. et Foredrag om Norden
som Centralsted for international Videnskab.
Han fremholdt, at da det videnskabelige
Samarbejde imellem Landene for en stor Del var
blevet afbrudt under Verdenskrigen, burde de
nordiske Lande søge at knytte det sammen
igen. Til Opnaaelse heraf og for at skabe en
bredere Basis for det videnskabelige Arbejde,
end de nuv. Univ. magtede, tilraadede han, at
de 3 Lande skulde oprette videnskabelige
Institutter med international Karakter. Det
interparlamentariske Møde besluttede at søge Sagen
realiseret. Resultatet af Arbejdet blev, at man
i Norge oprettede »Statens
videnskabelige Forskningsfond« (af 1919) med en
Kapital paa 3 Mill. Kr, bevilget af Staten, og
i Danmark »Rask-Ørsted-Fondet«,
Danmarks internationale videnskabelige Fond,
med en Statsbevilling paa 5 Mill. Kr. I Sverige
førte Arbejdet ikke til noget Resultat. Det
norske Forskningsfonds humanistiske Afdeling har
oprettet »Instituttet for sammenlignende
Kulturforskning« og overfører hvert Aar mindst
2/3 af sin Renteindtægt til dette. Derhos har
Oslo Kommune ydet Instituttet en Bevilling paa
1 Mill. Kr, som danner et urørligt Fond.
Instituttet traadte i Virksomhed 1924; S. er
Formand i dets Styre. Efter S.’s Initiativ er ogsaa
andre betydelige Beløb afsat til Støtte for
videnskabeligt Arbejde; saaledes er der af Akts.
Norsk Varekrigsforsikring afsat 3 Mill. Kr til
et videnskabeligt Fond.
K. Ø.
Stang, Hans Georg Jacob, norsk
Statsminister, f. i Nannestad (øvre Romerike) 17.
Novbr 1830, d. i Kristiansand 1. Marts 1907,
blev Student 1848, cand. jur. 1852, hvorefter
han en Tid var Fuldmægtig hos Advokat
Dunker og 1859 nedsatte sig som Sagfører paa
Kongsvinger. Han blev 1878 Assessor i Oslo
Byret, og uden forudgaaende Deltagelse i det
politiske Liv blev han 1884 Medlem af Johan
Sverdrup’s Ministerium. Sommeren 1888 blev
han Statsminister i Sthlm efter O. Richter.
Efter at være gaaet af sammen med det øvrige
Ministerium Juli 1889 udnævntes han til
Stiftamtmand i Kristiansand.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Stang, Hans Georg Jacob, norsk
Officer, Søn af forann. H. G. J. S., f. 17. Febr
1858, d. 11. Septbr 1907, blev Sekondløjtnant
1877 og gik 1881 efter aflagt Højskoleeksamen
over i Artilleribrigaden, hvor han 1885 blev
Premierløjtnant og 1889 Kaptajn, 1900
Oberstløjtnant i Kystartilleriet og Kommandant
over Agdenes Befæstninger. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
