Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stang, Hans Georg Jacob - Stangbønner - Stange - Stange, Carl - Stangeland, Karin Michaëlis - Stanghest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indtraadte 6. November 1900 i Regeringen som
Statsraad og Chef for Forsvarsdepartementet,
men udtraadte 9. Juni 1903 sammen med W.
Konow p. Gr. a. Uoverensstemmelse med
Ministeriets øvrige Medlemmer og blev derefter
Kommandant paa Oscarsborgs Fæstning. Han
var Sjælen i det militære
Reorganisationsarbejde, som — særlig med Sigte paa en mulig Krig
med Sverige — foregik i Norge i Tiaaret
1895-1903.
Efter at han var udtraadt af den Blehr’ske
Regering, blev hans Program: et stærkt
Forsvar med Front mod Øst og med Sigte paa en
unionspolitisk Aktion, der regnede med
Muligheden af Unionens Sprængning, mere aktuelt
end nogen Sinde. Han hørte derfor naturlig bl.
de politiske Personligheder, der 1905 maatte
træde i Forgrunden. Han kom dog ikke direkte
til at tage Del i Aarets Begivenheder i Norge
p. Gr. a. sin aggressivt stejle Holdning i alle
Spørgsmaal vedrørende Landets
Selvbestemmelsesret. I Foredrag (bl. a. 25.-26. Febr i Oslo)
manede han til paagaaende Handling i
Unionssagen, kostede det end Krig paa Halvøen.
Han blev Sjælen i den Opposition, der rettedes
mod Forliget i Karlstad, særlig dets Bud om
Grænsebefæstningernes Nedlæggelse. Skønt han
ikke opnaaede noget Mandat til Stortinget
1906—09, vedblev han at staa som en af det
radikale Partis Førere. Over S. rejste »Norges
Ungdom« 23. Febr 1908 en Bautasten i Skoven
under Holmenkollen ved Oslo, og 17. Febr 1909
afsløredes en Statue paa hans Grav paa Vor
Frelsers Kirkegaard i Oslo.
(K. V. H.). Edv. B.
Stangbønner, se Bønne.
Stange, Herred, Sør-Hedmark
Sorenskriveri, Hamar Politidistrikt, Hedmark Fylke,
345,2 km2, hvoraf 77,5 km2 Ferskvand, med
(1920) 8394 Indb., altsaa 24 pr km2, udgøres
af S. Præstegæld med S., Tangen og Ottestad
Sogne. Herredet ligger paa Østsiden af
Mjøsen i en Længde af c. 38 km med en
Bredde op til 25 km, begrænset i Nord af
Akersviken. Af Fjelde kan i denne sydlige Del, hvor
Bebyggelsen væsentlig findes langs Mjøsen,
nævnes Gjertrudkampen, Knukhøgda (621 m),
Romsæterberget (620 m). — Herredet har
Afløb dels til Mjøsen, dels til Glommens Vasdrag.
Der findes i alt 28 Indsøer, af hvilke — foruden
Mjøsen, der tilhører Herredet med 74,7 km2 —
de største er Bergsø, Granerudsø m. fl. S.
Herred hører for den nordligste Dels Vedk. til
Fylkets frugtbareste, det er tæt bebygget, og
Gaardene er til Dels særdeles store; blandt de
største kan nævnes Nordvi, Ringnes og
Sakslund, der alle er forhenværende Herregaarde
ell. adelige Sædegaarde, Huseby, der var
Krongods til 1663, Ottestad og Hverven, begge
omtalte allerede 1225, da de afbrændtes af
Ribbungerne, Atlungstad, S. Præstegaard,
Store Re, Vik, hvor der 1646 laa
Masovn og senere Spigerværk m. m.
henhørende under Eidsvoll Jernværk, med flere til
Dels særdeles betydelige Gaardsbrug. Hedmark
Fylkes Sindssygeasyl ligger paa Sanderud,
Hjellum. Det opdyrkede Areal udgør c. 59 km2,
af Skov findes c. 166,2 km2, Resten er Udmark,
Snaufjeld, Myr og Indsøer. — Agerbrug og
Fædrift er Herredets Hovednæringsveje, tillige er
Skovdriften betydelig. Af industrielle Anlæg
mærkes flere Dampsave, Savbrug og Mejerier,
Brænderi, Snedkeri, Benmølle, Tørvfabrik,
Maskinværksted, Preservfabrik m. m. Ved
S. Jernbanestation er der Hotel, Apotek, S.
Barnehjem, flere Banker. — S. Hovedkirke
er bygget 1623 eller 1624; den ældste Stanga
kirkja omtales 1225; Ottestad og Tangen Kirker
er opførte henholdsvis 1730 og 1861. Ikke
mindre end 5 nedlagte Kirker kendes inden for
Herredet; dette er tillige særdeles rigt paa
Fund fra forhistorisk Tid.
Herredets Kommunikationer er særdeles
gode. Den bredsporede Eidsvoll—Hamar-Bane
gaar gennem Distriktet. Desuden har Herredet
et særdeles vel udviklet Net af Hoved-,
Bygde- og Gaardveje. Antagen Formue
1923 var 24,8 Millioner Kr og Indtægt
7328000 Kr. (Litt.: »Norges Land og Folk«:
A. Helland, »Hedemarkens Amt« [Oslo 1902];
G. S. Faye, »Nogle Oplysninger om S.
Menighed og dens Præster« [Oslo 1869]; Chr. N.
Ringnæs, »Kulturhistorie fra S. fra Tiden
omkr. 1750 og opover« [Hamar 1909]).
(N. S.). M. H.
Stange [’∫taŋə], Carl, tysk luthersk
Teolog, f. 7. Marts 1870 i Hamburg, blev 1895
Privatdocent i Halle, 1903 Prof. i Königsberg, 1904
i Greifswald og 1912 i Göttingen. Han er
teologisk Systematiker og har desuden beskæftiget
sig med Luther’s Teologi og med moderne
Filosofi. S. samler mange Disciple, ogsaa
adskillige fra Norden, og er en af den positive
evangeliske Teologis ypperste Repræsentanter. Blandt
hans Skrifter maa nævnes »Einleitung in die
Ethik« (1901), »Luthers älteste ethische
Disputationen« (1904) og »Christentuum und moderne
Weltanschauung« (1911). Han udgiver
»Zeitschrift für systematische Theologie«.
A. Th. J.
Stangeland, Karin Michaëlis, født
Brøndum, dansk Forfatterinde, f. i Randers 20.
Marts 1872. Efter at have indgaaet Ægteskab
med Forf. Soph. Michaëlis udsendte hun 1898
sin første Fortælling »Højt Spil«, der snart fik
et stort Antal i Følge. Først med Bøgerne
»Barnet« og »Lillemor« (begge fra 1902) kom
det til et Gennembrud, der viste baade Fortrin
— en stærk Fantasi, udpræget poetisk
Medleven, Opgaaen i Stoffet — og Begrænsning —
en Tilfældighed og Skødesløshed i Formen og
et Hang til Overdrivelse. De første Egenskaber
kommer paa en ofte baade indtagende og
overbevisende Maade navnlig til Syne i hendes
senere Forfatterskab (»Lille unge Kone« [1921],
»Syv Søstre sad —« [1923], »Pigen med
Glasskaarene« og Fortsættelsen »Lille Løgnerske«
[1924—25]), medens Bøger som »Den
farlige Alder« (1910), der skaffede sin
Forfatterinde en vis litterær-herostratisk Berømmelse,
og »Glædens Skole« (1914) har et mere
socialagitatorisk end poetisk Snit. Et stort, broget
og flimrende Forfatterskab af ulige Værdi,
hinsides al Selvkritik. Senere indgik K. M.
Ægteskab med Prof. i Berlin, Dr. Chas. S.
J. Cl.
Stanghest. Ved Forspænding med Tandem,
Firspand o. s. v. kaldes de Heste, som gaar
ved Stangen, S. i Modsætning til de forreste,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
